Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra 6. august
Skraldespande, en pulverslukker og en autocamper. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
NYKØBING: 59-årig anholdt efter uro
En 59-årig mand fra Nykøbing påkaldte sig et par gange i løbet af torsdagen politiets – og forbipasserendes opmærksomhed. Klokken 9.35 var han på Banegårdspladsen, hvor han rodede i skraldespandene og smed affald ud på vejen og fortovet. Da politiet kom, blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Ud på aftenen fik politiet en anmeldelse om en mand, der rendte noget forvirret omkring på Østerbrogade, og det viste sig at være den 59-årige, som blev talt til ro. Det holdt frem til fredag morgen klokken 5.51, hvor han var i færd med at vælte nogle skraldespande i Neckelmannsgade. Han blev endnu en gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 5.51 og taget med til politistationen i Næstved. Den 59-årige blev løsladt igen klokken 7.55.
NÆSTVED: Havde hash
Torsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der opholdt sig nogle unge mennesker i p-huset på Grønvej, og at de formentlig røg hash. En politipatrulje traf tre personer: En 15-årig pige og to 16-årige drenge. Der lugtede ganske rigtigt af hash omkring dem, og derfor blev de visiteret. Den ene 16-årige dreng havde 1,7 gram hash på sig, som blev konfiskeret, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
STOKKEMARKE: Alt for hurtig knallert
Færdselspolitiet standsede torsdag klokken 19.25 en 18-årig mand, der kom kørende på knallert på Abedvej ved Stokkemarke. Da knallerten blev tjekket på et rullefelt, viste det sig, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt, og der blev også fundet andre mangler ved knallerten. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
PRÆSTØ: Anholdt efter vold og hærværk
Alarmcentralen 1-1-2 fik sent torsdag aften en anmeldelse fra en person, der opholdt sig i Præstø og som fortalte, at han havde skåret sig selv i halsen. Både politi og ambulance blev sendt til stedet, og her fandt betjentene en 24-årig mand, som lå i Hestemøllestræde, men han var ikke på nogen måde kommet noget til. Imidlertid havde den 24-årige tømt en pulverslukker ud over en forbipasserende 41-årig mand og ud over en parkeret bil, som også havde fået smadret en baglygte. Den 24-årige, der var påvirket og noget ude af balance, blev anholdt klokken 1.10. Han er sigtet for vold, for hærværk og for misbrug af faresignal. Han blev kørt til sygehuset til et helbredstjek og løsladt igen klokken 3.06.
RØDBYHAVN: Påvirket og havde kniv og cannabis
Da politiets udlændingekontrol torsdag aften kontrollerede de rejsende, der var kommet i land fra færgen i Rødbyhavn, standsede betjentene en britisk autocamper klokken 23.40. Føreren var en 75-årig mand, og der lugtede af hash fra kabinen. En narkometertest gav udslag for THC, og den 75-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Da han blev visiteret, fandt politiet en kniv, han havde i bæltet og 15,7 gram cannabis, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer. Sigtelserne mod den 75-årige er forelagt Udlændingestyrelsen, der skal tage stilling til, om han skal udvises fra Danmark, så derfor er han fortsat anholdt.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Nykøbing | Frisegade | Onsdag klokken 15.00 – torsdag klokken 7.45 | Blandingsbatterier og vandhaner |
| Vordingborg | Langagervej | På et tidspunkt op til søndag klokken 13.00 | Smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Nykøbing | Gaabensevej | Torsdag klokken 20.51 – fredag klokken 1.10 | ATK | 251 | 21 | 50 km/t | 77 km/t | To klip |
| Nørre Alslev | Gyldenbjergvej | Torsdag klokken 19.14-20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 27 | - | - | - | - |
| Rødby | Kramnitzevej | Torsdag klokken 18.26-22.15 | ATK | 93 | 6 | 40 km/t | 81 km/t | En betinget frakendelse |
| Sakskøbing | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 13.41-21.41 | ATK | 4190 | 434 | 90 km/t | 149 km/t | 84 klip |
| Slagelse | Bildsøvej | Torsdag klokken 7.23-9.14 | ATK – bestilt færdselskontrol | 101 | - | - | - | - |
| Slagelse | Kongsmarkvej | Torsdag klokken 9.58-11.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 48 | 1 | 40 km/t | 56 km/t | Et klip |
| Slagelse | Stillin?gevej | Torsdag klokken 11.31-13.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 331 | 34 | 50 km/t | 86 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 13.32-19.52 | ATK | 3555 | 102 | 90 km/t | 134 km/t | Fem klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Maribo | Museumsgade | 18.15-19.00 | To blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og for den enes vedkommende blev ejeren af bilen sigtet for at overlade den til en person uden kørekort |
| Nakskov | Søndergade | Torsdag klokken 13.34-14.45 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Gedser | Gedser Landevej | Torsdag klokken 16.30 | 20-årig mand | Narkokørsel |
| Korsør | Sylowsvej | Torsdag klokken 10.25 | 43-årig mand | Narkokørsel |
| Ruds-Vedby | Jernbanegade | Torsdag klokken 23.18 | 39-åirg mand | Spirituskørsel |
| Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Torsdag klokken 23.40 | 75-årig mand | Narkokørsel |
| Øster-Ulslev | Sløssevej | Torsdag klokken 18.12 | 23-årig mand | Narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718