Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 28. juli

Vold, stoffer og tyverier. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

NÆSTVED: Fandt hash og amfetamin

Tirsdag fandt politiet ad to omgange ulovlige stoffer i et boligkvarter: Et vidne havde anmeldt, at der sad nogle ukendte personer i kælderen under en boligblok på Østre Ringvej, og at de formentlig røg hash. En politipatrulje fandt klokken 16.38 frem til to 20-årige mænd – og den ene havde 2,6 gram hash på sig, mens den anden havde 6,2 gram. Hashen blev konfiskeret, og de to mænd blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Klokken 20.27 traf lokalpolitiet en 43-årig mand på Ejlersvej. Da han blev visiteret, dukkede der godt 4 gram amfetamin op, som blev konfiskeret, og den 43-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SORØ: 16-årig anholdt efter vold

Sent tirsdag eftermiddag kom nogle personer op at slås på Ringstedvej i Sorø, tilsyneladende om et pengespørgsmål. En 29-årig mand fik nogle knytnæveslag i ansigtet, og politiets efterforskning pegede i retning af en 16-årig dreng, der blev anholdt klokken 19.24. Den 16-årige blev sigtet for vold, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse under overværelse af de sociale myndigheder og hans værge. Efter afhøringen blev den 16-årige løsladt igen klokken 21.17.

 

NØRRE ALSLEV: Løb rundt på jernbaneskinnerne

Politiet blev tirsdag klokken 18.10 kaldt til stationen i Nørre Alslev, hvor en mand havde optrådt noget utryghedsskabende. Vidner havde set manden springe ned på skinnerne og op igen, og politiet fandt frem til en 32-årig mand fra Sakskøbing. Den 32-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og jernbaneloven, og han blev hjulpet hjem på sin bopæl.

 

NYKØBING: Havde heroin og kniv

Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der havde truffet en mand på Prinsholmvej, og som virkede noget ude af balance. Han var i færd med at smide tøjet, og da politiet nåede frem, stod han i undertøj. Det var en 31-årig mand fra lokalområdet, og da han virkede lidt påvirket af stoffer, blev han visiteret. Her fandt betjentene 0,44 gram heroin og en foldekniv, så den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

 

RUDS-VEDBY: Sigtet for vold fremstilles i grundlovsforhør

En 50-årig mand fremstilles onsdag klokken 11.00 i grundlovsforhør i retten i Næstved. Han blev anholdt tirsdag klokken 11.00 efter at have været efterlyst i forbindelse med en voldssag fra Ruds-Vedby. Den 50-årige blev anholdt i samarbejde med Københavns Politi, da han ankom til Københavns lufthavn.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

 

SORØ: Sigtet for flere tyverier fra varebiler

Politiet anholdt tirsdag klokken 17.20 en 21-årig mand, som er sigtet for en række tyverier i varebiler. Tyverierne er begået i april og maj i Faxe, Herning, Silkeborg, Skanderborg, Hvalsø og Tune, hvor der er stjålet værktøj fra bilerne. Den 21-årige fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 13.00 i retten i Næstved, og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagesle Kongelyset Onsdag klokken 1.52 Spisestuestole og en hvilestol

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Tirsdag klokken 15.48-19.23 ATK 236 4 50 km/t 67 km/t -
Eskilstrup Sydmotorvejen Tirsdag klokken 16.25-22.50 ATK 1940 26 90 km/t 143 km/t Fire klip
Nakskov Nordlundevej Tirsdag klokken 16.00-19.40 ATK – bestilt færdselskontrol 69 1 60 km/t 89 km/t Et klip
Nykøbing Godthåbsvej Tirsdag klokken 8.06-8.51 ATK – bestilt færdselskontrol 7 - - - -
Nykøbing Skovalleen Tirsdag klokken 11.35-14.20 ATK 1093 20 50 km/t 66 km/t -
Nykøbing Vesterskovvej Tirsdag klokken 9.33-11.00 ATK 454 - - - -
Næstved Kalbyrisvej Tirsdag klokken 16.00-17.00 ATK – bestilt færdselskontrol 45 - - - -
Næstved Vordingborgvej ved Leddet Tirsdag klokken 10.42-15.12 ATK 1818 24 60 km/t 85 km/t Et klip
Præstø Christinelundsvej Tirsdag klokken 13.47-14.00 ATK – bestilt færdselskontrol 149 1 50 km/t 65 km/t -
Tappernøje Strandvejen, Bredeshave Tirsdag klokken 15.39-19.45 ATK 353 6 50 km/t 69 km/t Et klip
Vemmelev Slagelse Landevej Tirsdag klokken 15.54-17.53 ATK – bestilt færdselskontrol 530 2 80 km/t 104 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?
Slagelse Bjergbygade Tirsdag klokken 12.15-13.00 Fem biler blev standset og kontrolleret, og en enkelt fører blev sigtet for ikke at have sikret at et barn under 15 år havde spændt sikkerhedsselen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Gaabensevej Tirsdag klokken 19.40 33-årig mand Spiritus- og narkokørsel, og da den 33-åriges førerret i forvejen var inddraget, blev han også sigtet for kørsel uden førerret
Rødbyhavn Indrejsefeltet Tirsdag klokken 10.15 29-årig mand Narkokørsel. En 22-årig mand, der var med i bilen, havde noget fyrværkeri, som blev konfiskeret, og den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Han fik en bøde på 2.000 kroner

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

28. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 27. juli

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporten fra mandag den 27. juli

27. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 24.-26. juli

24. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 23. juli

Vanvidskørsel, hash og vold. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport