Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

20. august 2026 09:49

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 19. august

Alt for høj hastighed, manglende opholdstilladelse og lidt skunk. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

SKOLESTART

Målebilerne fra den automatiske trafikkontrol kører her i forbindelse med skolestarten ud og stiller op ved forskellige skoler for at følge trafikken – og ikke mindst kontrollere hastigheden. Onsdag må man bare sige, at den var skræmmende høj ved Hjertebjerg Skole på Møn. Her holdt målebilen på Leonora Christines Vej mellem klokken 6.50 og 12.50, hvor i alt 499 trafikanter passerede. Imidlertid blev ikke færre end 72 af dem målt til at køre for hurtigt, og 16 står til et klip, mens en enkelt får en betinget frakendelse. Der er få hundrede meter til skolen, og der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og mon ikke politiet kigger forbi igen senere for at tjekke trafikken?

Der var også en målebil på A.E. Hansensvej i Nakskov, hvor kun en enkelt bilist blev målt til at køre for hurtigt, og i Industriparken i Øster Toreby blev blitzen slet ikke aktiveret, for alle holdt sig pænt til den tilladte hastighed. To blev målt til en hastighedsoverskridelse på Østre Landevej i Maribo.

Derudover fulgte politiet morgentrafikken ved Antvorskov Skole på Sejerøvej, på Frederiksvej i Sorø, ved Vemmelev skole på Skolevej, ved Idestrup Privatskole og ved Søndermarksskolen på Byskov Alle i Slagelse. Selv om der var en del trafik ved skolerne, blev morgenmylderet afviklet hensigtsmæssigt.

 

KARISE: Ophold uden tilladelse

Efter er tip rykkede politiet onsdag ud til en adresse i Karise, hvor der skulle opholde sig en udenlandsk mand. Det viste sig at være en 67-årig mand fra USA, som tilsyneladende havde opholdt sig i Danmark i længere tid uden at have nogen gyldig opholdstilladelse. Han blev anholdt klokken 9.45 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og sagen er nu forelagt Udlændingestyrelsen, der skal afgøre, om den 67-årige skal udvises fra Danmark.

 

NØRRE ALSLEV: Bøde for at have skunk

Da Toldstyrelsen og politiet kontrollerede en fjernbus på toldcenteret i Nørre Alslev onsdag klokken 20.00, blev der fundet en lille beholder med 0,7 gram skunk hos en af de rejsende. Det var en 25-årig østrigsk kvinde, som derfor blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Hun fik en bøde på 2.000 kroner, som blev betalt, inden hun kunne rejse videre.

 

NÆSTVED: Larm på banegården

Politiet fik onsdag aften en anmeldelse om, at der var en temmelig udadreagerende kvinde på banegården i Næstved, som råbte op. En politipatrulje fandt frem til en 23-årig kvinde fra Frederiksberg, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Hun står nu til en bøde på 1.500 kroner.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Tappernøje Bårsevej Onsdag klokken 10.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Maribo Østre Landevej Onsdag klokken 7.25-9.00 ATK 219 2 50 km/t 62 km/t -
Nakskov A.E. Hansensvej Onsdag klokken 7.05-9.00 ATK 74 1 50 km/t 68 km/t -
Nakskov Nakskovvej Onsdag klokken 10.13-13.10 ATK 233 - - - -
Nykøbing Industriparken, Øster Toreby Onsdag klokken 7.22-8.40 ATK 95 - - - -
Nykøbing Skovalleen Onsdag klokken 9.18-14.00 ATK 1902 41 50 km/t 72 km/t Fire klip
Sakskøbing Engestoftevej, Slemminge Onsdag klokken 9.38-11.38 ATK – bestilt færdselskontrol 72 3 50 km/t 71 km/t Et klip
Stege Klintevej Onsdag klokken 6.50-12.50 ATK 499 72 50 km/t 90 km/t 16 klip og en betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet ikke standset nogen påvirkede trafikanter.

 ?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

19. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 18. august

Iskaffe, bedrageri og for mange cykelture. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

18. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 17. august

Indbrud, butikstyveri og ulovlige stoffer. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

17. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra fredag den 14. til søndag den 16. august