Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 22. juli

En stjålet kompressor, kassedyk og stoffer. Se uddraget af onsdagens døgnrapport

SØLLESTED: Anholdt efter tyveri af værktøj

Politiet fik onsdag morgen en anmeldelse fra en virksomhed, hvor der ved indbrud natten forinden var stjålet en kompressor fra en byggeplads i Søllested. Nu var der et signal fra gps'en i maskinen fra en adresse i lokalområdet, og en politipatrulje rykkede ud til stedet. Her fandt betjentene den stjålne kompressor – og en 37-årig mand, der blev anholdt klokken 9.37 og sigtet for tyveri. På hans adresse blev der også fundet nogle andre effekter, og det skal nu undersøges, om der er tale om stjålne genstande. Den 37-årige blev afhørt på politistationen, og da han i øvrigt også var eftersøgt til fogedretten blev han kørt i retten og løsladt senere onsdag.

 

STEGE: 36-årig kvinde sigtet efter kassedyk

Onsdag fik politiet en anmeldelse fra en dagligvareforretning i Stege om, at der tirsdag aften var begået et tyveri i forretningen. En kunde lykkedes med at aflede kassemedarbejderens opmærksomhed, så en anden kunde kunne række ind over varebåndet og hugge kontanter fra kasseapparatet. Herefter forlod begge gerningsmænd butikken. På baggrund af vidneforklaringer og videoovervågning førte politiets efterforskning frem til den ene mistænkte onsdag eftermiddag: en 36-årig kvinde fra Møn, der blev anholdt klokken 17.04 og sigtet for tyveri. Hun blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 19.03. Imidlertid var den anden gerningsmand igen i det samme supermarked onsdag eftermiddag, og her slap han afsted med endnu et kassedyk, hvor der blev stjålet kontanter. Politiet har en ret god formodning om gerningsmandens identitet.

 

STENLILLE: 87-årig bestjålet i hjemmet

En 87-årig kvinde fra Stenlille var onsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri i sit eget hjem. En mand, som var iklædt blåt arbejdstøj, henvendte sig omkring klokken 14 hos kvinden og bad hende om hjælp til at notere nogle telefonnumre. Mens den hjælpsomme 87-årige var optaget, lykkedes det gerningsmanden at stjæle to pengekasser med kontanter, som den ældre kvinde opbevarede i en kommode.

politiets hjemmeside er der gode råd om forebyggelse af tricktyveri i hjemmet:

  • Anskaf en dørspion
  • Lav faste aftaler
  • Bed om at se legitimation
  • Gem dine værdier
  • Vær opmærksom

 

SLAGELSE: Sigtet for salg af stoffer – to gange

Lokalpolitiet så onsdag aften en mand på en elcykel, som udvekslede noget med en anden person i Priorgade i Slagelse. Det så ud som en handel med stoffer, så betjentene standsede manden på cyklen. Det var en 18-årig mand fra byen, og han kunne ikke helt gøre rede for ejerskabet af elcyklen, som derfor blev taget med til politistationen som hittegods. Da den 18-årige blev visiteret, fandt betjentene 29 gram hash, 1,9 gram skunk og en joint, som blev konfiskeret. Den 18-årige blev anholdt klokken 19.00 og sigtet for salg af stoffer, og efter en afhøring på politistationen blev han løsladt igen klokken 20.31.

Lidt senere på aftenen var lokalpolitiet på baggrund af flere borgerhenvendelser om muligt salg af stoffer i området ved Kastanievej, og der er måske hold i anmeldelserne, for betjentene – der var i civil – blev flere gange kontaktet af andre, der ville høre, om de kunne købe noget. Klokken 21.19 dukkede den 18-årige fra tidligere op, og da han lugtede af hash, blev han visiteret, og her fandt politiet endnu en gang hash. Denne gang var det godt 45 gram, og ved en ransagning af hans bopæl blev der fundet yderligere 19 gram hash og nogle kontanter. Den 18-årige blev anholdt igen klokken 21.25 og sigtet for salg af stoffer. Han blev løsladt efter afhøring klokken 23.32.

 

RØDBYHAVN: Havde skunk, lattergas og peberspray

Ved en kontrol af de rejsende, der ankom med færgen fra Tyskland natten til torsdag, fandt Toldstyrelsen og politiet klokken 2.57 flere ulovlige genstande i en tysk bil. Der dukkede nemlig 10 lattergaspatroner op sammen med 34 gram skunk og en peberspray, som blev konfiskeret, da bilen blev undersøgt. Føreren – en 25-årig mand – blev sigtet for overtrædelserne.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Søgårdsvej Lørdag klokken 2.30 – onsdag klokken 9.00 Kontanter og smykker
Vemmelev Forlevvej Onsdag klokken 4.22 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Sydmotorvejen Onsdag klokken 7.37-13.47
ATK 4148 77 90 km/t 146 km/t Syv klip
Faxe Lindersvoldvej Onsdag klokken 16.56-19.45 ATK – bestilt færdselskontrol 53 1 50 km/t 59 km/t -
Faxe Ladeplads Faxevej Onsdag klokken 13.50-16.00 ATK – bestilt færdselskontrol 153 6 50 km/t 62 km/t -
Glmsø Suså Landevej, Sandby Onsdag klokken 14.44-19.22 ATK 880 7 60 km/t 80 km/t -
Herlufmagle Suså Landevej, Torpe Onsdag klokken 16.33-20.33 ATK 583 19 70 km/t 95 km/t -
Holme-Olstrup Landevejen Onsdag klokken 21.18-23.03 ATK 248 13 60 km/t 80 km/t -
Næstved Vallensved Bygade, Vallensved Onsdag klokken 18.43 – torsdag klokken 1.03 ATK 671 14 50 km/t 73 km/t Tre klip
Torrig Kragenæsvej Onsdag klokken 16.24-19.30 ATK 187 2 50 km/t 65 km/t -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet ikke standset nogen påvirkede trafikanter.?

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

22. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnraporten fra tirsdag 21. juli

Manglende brug af sikkerhedsseler, vejvrede og en alt for høj promille. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

21. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 20. juli

Hastighedsbøder, småkager og indbrud. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

20. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 17.-19. juli