Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. juni

Butikstyverier og trusler. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

Rumænsk mand dømt for adskillige "scan selv"-butikstyverier

Efter en kort efterforskning kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag morgen anholde en rumænsk mand på en adresse i Rødovre. Han blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag og dømt for en række butikstyverier.

Han er sigtet for i forening med flere personer at have begået i alt 18 butikstyverier, hvor gerningsmændene havde indfundet sig i butikken og fyldt deres tasker med hovedsageligt kaffe. Herefter forlod de butikken ved at benytte scan selv-kassen, hvor de betalte for en vare af mindre værdi, og derved kunne de komme ud af butikken med de stjålne varer i en medbragt taske. Tyverierne er begået i Næstved, Rødovre, Ringsted, Bjæverskov, Køge, Holbæk, Hvalsø, Roskilde, Jyllinge, Vordingborg, Holme-Olstrup, Vanløse og Ølstykke i perioden fra den 14. maj 2026 til den 20. maj 2026, og Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har undersøgt omstændighederne ved tyverierne med hjælp fra de involverede butikker. Da der er gerningsmænd på fri fod, efterforskes sagen stadig.

Den rumænske mand blev idømt en ubetinget fængselsstraf på fire måneder og udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år.

Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol

 

NYKØBING: Sigtet for at stjæle barnevogn

En 51-årig mand fra Lolland blev onsdag anholdt. Det skete, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse fra en forretning i Guldborgsundcentret om, at en kunde havde taget en barnevogn fra butikkens udstilling og var kørt afsted med den. Han blev dog tilbageholdt af vidner, og da politiet ankom, blev den 51-årige anholdt klokken 12.06. Han blev sigtet for butikstyveri og løsladt igen klokken 13.08.

 

SLAGELSE: Utilfreds med togpersonale og politiet

Politiet blev onsdag aften kaldt til banegården i Slagelse, hvor en kvinde havde optrådt højtråbende og aggressivt i et tog. Hun havde kaldt togføreren for "perker", og da politiet ankom, overfusede hun også den ene betjent med ringeagtsytringer. Det var en 43-årig kvinde fra Nordjylland, og hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale.

 

NÆSTVED: Tørstig butikstyv sigtet

Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en dagligvareforretning i den sydlige del af Næstved. En kunde havde nappet en ramme Grøn Tuborg og var gået fra forretningen uden at betale for varerne. Vidner havde set, at den pågældende forlod stedet i en bil og kunne give oplysningerne videre til politiet, som fandt frem til en 31-årig mand uden fast bopæl, der blev anholdt klokken 20.08. Han blev sigtet for butikstyveri og løslast igen klokken 20.57.

 

PRÆSTØ: Anholdt efter trusler og tyveri

Onsdag aften anmeldte en kvinde, at hun havde været udsat for trusler, efter at der var forsvundet en pose med tøj fra hendes opgang. En mand havde truet kvinden med at ville slå hende og hendes barn ihjel, og politiet anholdt klokken 20.48 en 26-årig mand på en adresse uden for Præstø. Han blev sigtet for trusler og for tyveri af tøjet og taget med til politistationen i Næstved. Undervejs truede han betjentene med vold og kaldte dem for både bøsserøve og ludere. Derfor blev den 26-årige også sigtet for trusler mod politiet og for fornærmelig tiltale. Den anholdte blev afhørt og løsladt igen klokken 23.08.

 

NÆSTVED: Eftersøgt til fogedretten blev anholdt

Onsdag aften måtte politiet rykke ud til Kvægtorvet, hvor der lå en mand på p-pladsen. Han var beruset og ret ukontaktbar, og da politibetjentene fik styr på mandens identitet, viste det sig, han var efterlyst til fogedretten. Det var en 42-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 21.23 og taget med til politistationen. Torsdag bliver han kørt til fogedretten.

 

HASLEV: Anholdt efter afpresning

Torsdag klokken 5.10 anholdt politiet en 17-årig mand, som er sigtet for at have afpresset to andre yngre mænd over Snapchat og for at have forsøgt at true den ene til at undlade at melde afpresningen til politiet. Forholdene er begået tidligere på måneden, og politiets efterforskning førte frem til anholdelsen af den 17-årige. Han fremstilles torsdag klokken 11.00 i grundlovsforhør i retten i Næstved.

 

NØRRE ALSLEV: 32-årig sigtet for trusler og vold

En 32-årig mand blev anholdt onsdag klokken 16.03 efter at have været efterlyst af politiet. Den 32-årige er nu sigtet for et tilfælde af vold, der skete i december ved et værtshus i Nykøbing, hvor en 45-årig mand fik et knytnæveslag i ansigtet. Han er også sigtet for i maj måned at have truet sin tidligere kæreste – en 21-årig kvinde – med vold og trusler. Den 32-årige blev anholdt på en adresse på Nordfalster, og han fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 11.30 i retten i Nykøbing.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Gedser Rasevej Tirsdag klokken 22.30 – onsdag klokken 7.30 Pung med div. kort og kontanter og en tablet af mærket Samsung

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalby Karisevej Onsdag klokken 9.43-12.46 ATK 263 10 50 km/t 74 km/t To klip
Gedser Gedser Landevej Onsdag klokken 11.21-17.00 ATK 659 20 50 km/t 70 km/t Tre klip
Herlufmagle Smedebakken, Tybjerglille Bakker Onsdag klokken 6.47-8.40 ATK 59 4 40 km/t 54 km/t -
Næstved Gavnøvej Onsdag klokken 16.28-21.28 ATK 325 6 50 km/t 64 km/t -
Næstved Kalbyrisvej Onsdag klokken 22.25-23.25 ATK –bestilt færdselskontrol 11 - - - -
Sakskøbing Nykøbingvej Onsdag klokken 17.æ03-20.34 ATK –bestilt færdselskontrol 250 3 60 km/t 94 km/t Et klip
Stenlille Sorøvej Onsdag klokken 15.58-19.30 ATK –bestilt færdselskontrol 894 9 50 km/t 73 km/t Et klip
Stenlille Stenmaglevej Onsdag klok?ken 14.17-15.30 ATK –bestilt færdselskontrol 54 - - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 5.50-12.00 ATK 4612 46 90 km/t 134 km/t Fire klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Skælskør Rennebjergvej Onsdag klokken 1.22-1.32 En bilist blev sigtet for narko- og spirituskørsel
Vordingborg - Onsdag klokken 15.30-19.25 To blev sigtet for kørsel uden førerret og bilejerne blev sigtet for at have overladt deres bil til en person uden kørekort, to blev sigtet for, at deres køretøj afgav for meget støj, en blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, en blev sigtet for dokumentfalsk og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Skælskør Dybkær Onsdag klokken 1.32 20-årig mand Spiritus- og narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

24. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. juni

Stoffer, indbrud og en ukrudtsbrænder. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

23. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

22. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 19.-21. juni

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapporter