Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

26. februar 2026 09:15

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 25. februar

Skunk, vold og spyt. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

NÆSTVED: Fremstilles i retten efter fund af skunkvæksthus

Politiet fik onsdag formiddag en anmeldelse om, at der formentlig blev dyrket skunkplanter på en ejendom lidt uden for Næstved, og en politipatrulje rykkede ud til stedet. Her mødte der betjentene et skunkvæksthus, og der var planter i flere størrelser i flere bygninger. Der var også en hel del udstyr i form af lamper, ventilatorer, udsugning, potter, jord mv. Der blev fundet i alt 1.387 planter, som omregnet svarer til godt 39 kg marihuana. Planterne blev destrueret i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, og det tekniske udstyr, der blev fundet på ejendommen, blev transporteret væk. Klokken 15.45 anholdt politiet anholdt en 24-årig mand fra Storkøbenhavn, der var ankommet til stedet. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer og fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved senere torsdag. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

 

NÆSTVED: To anholdt efter vold

En tidligere uoverensstemmelse mellem to mænd blussede onsdag eftermiddag klokken 13.16 op, da de mødtes på Hvedevænget i Næstved. Den ene blev truet med en skruetrækker, og det kom til et håndgemæng, hvor der blev uddelt slag og spark. Politiet anholdt en 47-årig mand og en 37-årig mand, begge fra lokalområdet, og de blev begge sigtet for vold. Den 47-årig havde en hobbykniv og 1,2 gram hash på sig ved anholdelsen, så han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer, og da han havde truet den 37-årige med at blive stukket ned, blev han også sigtet for trusler. Begge de sigtede blev løsladt efter afhøring.

 

SLAGELSE: Spyttede mod betjente

Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der gik en meget opfarende mand i Holbergsgade i Slagelse, som skabte en del utryghed. Det var en 31-årig mand fra byen, der virkede fuld, og synet af politiet fik han ikke til at dæmpe sig. Betjentene måtte derfor trække strømpistolerne, og advarselslyden fra pistolerne gjorde, at den 31-årige mand kunne anholdes klokken 16.45. Det viste sig, at en 32-årig mand var blevet overfaldet med flere slag i Vestergade, så den 31-årige blev sigtet for vold og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han lod sin vrede gå ud over betjentene, som han råbte en stribe skældsord efter, og det lykkedes ham at spytte den ene betjent i ansigtet. Derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale og for vold mod politiet. Den 31-årige blev kortvarigt afhørt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 2.15.

 

SKÆLSKØR: Fandt amfetamin – 40-årig varetægtsfængslet
En 40-årig mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Det skete, efter at politiet natten til onsdag havde fundet flere hundrede gram amfetamin hos den 40-årige. Han blev standset i Algade i Skælskør, hvor han kørte uden lys på cyklen, og den 40-årige indrømmede, han havde nuppet cyklen ved kirkegården. Da betjentene undersøgte den 40-årige, fandt de nogle små poser med amfetamin, så han blev anholdt klokken 2.05. Den 40-åriges bopæl blev ransaget bagefter, og her fandt betjentene flere hundrede gram amfetamin. Den sigtede blev varetægtsfængslet frem til den 25. marts.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Fåborgvej Onsdag klokken 10.42 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Odensevej Onsdag klokken 7.32 Ikke stjålet noget
Vordingborg Skoleparken Torsdag klokken 5.59 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bandholm Skibevej Onsdag klokken 14.01-15.47 ATK 52 11 50 km/t 75 km/t To klip
Bogø Grønsundvej Onsdag klokken 13.33-19.45 ATK 808 5 80 km/t 136 km/t En betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Torsdag klokken 0.11-6.11 ATK 1597 42 110 km/t 160 km/t To klip
Næstved Herlufsholm Alle Onsdag klokken 7.30-14.00 ATK 704 19 50 km/t 69 km/t Et klip
Sorø Kalundborgvej Onsdag klokken 14.50-18.30 ATK 933 9 60 km/t 86 km/t To klip
Sorø Katrinelystvej Onsdag klokken 12.44-14.15 ATK – bestilt færdselskontrol 36 - - - -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Motalavej Onsdag klokken 13.36 23-årig mand Narkokørsel
Næstved Parkvej Onsdag klokken 19.35 31-årig mand Narkokørsel
Slagelse Jernbanegade Onsdag klokken 18.28 44-årig mand Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

1. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 31. marts

Afpresning, tyveri og stoffer. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

31. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 30. marts

Vold, stoffer og høje promiller. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

30. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra 27.-29. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 27.-29. marts