Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 27. maj

En butikstyv, doping og voldtægt. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

NÆSTVED: 70-årig sigtet for butikstyveri

Politiet blev onsdag formiddag kaldt til et supermarked i Næstved, hvor en kunde var noget opfarende. Det viste sig at være en 70-årig udenlandsk kvinde, som var blevet grebet i at stjæle forskellige fødevarer til en værdi af 320 kroner. Den 70-årige blev anholdt klokken 10.45 og sigtet for butikstyveri, og hun blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Klokken 14.00 blev kvinden løsladt igen og fik en bøde på 1.000 kroner, hvortil kommer et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner.

 

NYKØBING: Anholdt efter vejvrede

I forbindelse med vedligeholdelse af vejen i et kryds i Nykøbing kom det tirsdag eftermiddag til en episode mellem en buschauffør og en trafikant, og en medarbejder fra vejarbejdet blandede sig i diskussionen, der handlede om adfærd i trafikken. En 30-årig kvinde, som kørte i en personbil, blev oversprøjtet med en vandig væske. Onsdag fik politiet en anmeldelse fra den 30-årige kvinde, der er fra lokalområdet, og klokken 11.45 anholdt politiet en 66-årig mand fra Falster. Han blev sigtet for vold og afhørt på politistationen i Nykøbing. Den 66-årige blev løsladt igen klokken 12.20.

 

RØDBYHAVN: Bøde for overtrædelse af knivloven

Ved udrejsekontrollen i Rødbyhavn onsdag klokken 16.00 fandt Toldstyrelsen en ulovlig kniv i en polsk bil med tre personer i, og politiet blev tilkaldt. En 41-årig mand blev sigtet for overtrædelse af knivloven, og han fik en bøde på 10.000 kroner, som han betalte, inden han kunne rejse videre.

 

RØDBYHAVN: Havde dopingmidler i toilettasken

Toldstyrelsen kontrollerede onsdag aften de rejsende i udrejsefeltet i Rødbyhavn. En 45-årig polsk mand, der var med i en personbil, havde 44 tabletter og en ampul med testosteron i toilettasken, så politiets udlændingekontrolafdeling sigtede den 45-årige for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler. Dopingmidlerne blev konfiskeret, og den 45-årige fik en bøde på 1.000 kroner, som han betalte på stedet.

 

SORØ: Tre mænd fremstilles i retten efter voldtægt

Politiet anholdt onsdag tre mænd på 25, 26 og 30 år, og de fremstilles alle tre i retten i Næstved i grundlovsforhør torsdag. De er sigtet for at have deltaget en voldtægt, der fandt sted i Sorø den 1. januar. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

 

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Kalbyrisvej Tirsdag klokken 15.00-16.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Skellebjergvej Onsdag klokken 16.10-21.15 ATK – bestilt færdselskontrol 451 1 70 km/t 87 km/t -
Nakskov Rødbyvej Onsdag klokken 12.27-14.00 ATK 354 8 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Næstelsø Præstemark Onsdag klokken 5.41-12.11 ATK 219 8 60 km/t 83 km/t Et klip
Sakskøbing Orebyvej Onsdag klokken 13.52-19.52 ATK – bestilt færdselskontrol 187 11 50 km/t 67 km/t -
Stokkemarke Højrebyvej Onsdag klokken 9.01-12.01 ATK 656 - - - -
Tappernøje Strandvejen, Bredeshave Onsdag klokken 10.15-12.38 ATK 170 1 50 km/t 72 km/t Et klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Bleghaven Onsdag klokken 17.48 28-årig mand Narkokørsel
Haslev Ringstedvej Torsdag klokken 1.39 33-årig mand Spirituskørsel
Rødby Egebyvej Onsdag klokken 10.20 19-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 26. maj

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag den 26. maj

26. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af pinsens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra den 22.-25. maj

22. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 21. maj

Peberspray, butikstyvei og hærværk. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport