Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 12. maj

Indbrudstyve, bedragerier og en chauffør uden arbejdstilladelse. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

MARIBO: Tre anholdt efter indbrud

Tirsdag klokken 11.00 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en ejendom på Østre Landevej i Maribo. Der var knust en rude, og huset var gennemrodet, men der var ikke umiddelbart stjålet noget. Vidner kunne give politiet oplysninger om indbrudstyvene og den bil, de kørte i, og klokken 11.36 blev bilen standset på Sydmotorvejen ved Vordingborg. Føreren var en 20-årig svensk mand, og der var to andre med i bilen: En 21-årig mand og en 18-årig mand fra Storkøbenhavn. De blev alle tre anholdt klokken 12.08 og sigtet for indbrud. Da føreren af bilen blev testet med narkometeret, gav det udslag for cannabis, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand. De tre anholdte blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen først på eftermiddagen.

 

KORSØR: Chauffør uden arbejdstilladelse

Ved en kontrol af lastbiler ved Storebæltsbroen, blev en dansk lastbil standset. Føreren var en 23-årig bosnisk mand, som imidlertid ikke kunne vise nogen arbejdstilladelse. Derfor blev den 23-årige anholdt klokken 14.04 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Han fik en bøde på 3.000 kroner, som han betalte, men den 23-årige er fortsat anholdt med henblik på, at det skal afgøres, om han skal udvises fra Danmark og have et forbud mod at rejse ind i landet.

 

TRE KVINDER UDSAT FOR BEDRAGERI

I løbet af tirsdagen fik politiet anmeldelse fra tre kvinder om, at de havde været udsat for et kontaktbedrageri. Klokken 11.30 var en 79-årig kvinde fra Haslev blevet kontaktet adskillige gange af en mand, der påstod, han ringede fra "banken", og at der var problemer med kvindens betalingskort. Derfor sendte "banken" et bud, som skulle hente kortet. Det lykkedes at få både kort og pinkode udleveret, og kort efter blev der hævet kontanter på kortet. En 75-årig kvinde fra Næstved var klokken 13.19 udsat for et lignende tilfælde, men her anede kvinden uråd, og den kriminelle slap ikke afsted med kort eller værdier. En 61-årig kvinde fra Rønnede blev lidt senere på eftermiddagen besnakket til at udlevere sit kort, men her lykkedes det ikke for de kriminelle at hæve penge, før kortet blev spærret.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

SLAGELSE: Råbte ukvemsord efter politiet

I forbindelse med en anden sag standsede politiet tirsdag klokken 20.25 en bil på Valbygårdsvej i Slagelse. Føreren af bilen var en 23-årig mand fra byen, og han virkede temmelig opfarende og skældte en betjent ud for et fucking pansersvin. Den 23-årige blev anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale og efter en kort afhøring blev han løsladt igen.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Maribo Østre landevej Tirsdag klokken 11.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Vordingborg Abrikosvej Tirsdag klokken 16.05 Kontanter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Merbjergvej Tirsdag klokken 7.59-10.00 ATK – bestilt færdselskontrol 20 - - - -
Haslev Bregentvedvej Tirsdag klokken 15.08-16.43 ATK 333 1 50 km/t 60 km/t -
Holme-Olstrup Dystedvej Tirsdag klokken 7.50-8.50 ATK – bestilt færdselskontrol 15 - - - -
Holme-Olstrup Klokkergårdsvej, Toksværd Tirsdag klokken 12.45-13.45 ATK – bestilt færdselskontrol 3 - - - -
Holme-Olstrup Søledsvej Tirsdag klokken 9.40-11.20 ATK – bestilt færdselskontrol 62 6 40 km/t 55 km/t -
Karise Køgevej Tirsdag klokken 10.44-14.16 ATK 450 14 50 km/t 70 km/t Et klip
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 17.01-21.41 ATK 4061 40 110 km/t 141 km/t -
Maribo Maglemervej Tirsdag klokken 14.02-20.02 ATK – bestilt færdselskontrol 381 6 50 km/t 64 km/t -
Nakskov Bresemanns Allé Tirsdag klokken 17.11-18.15 ATK – bestilt færdselskontrol 13 - - - -
Nakskov Langøvej Tirsdag klokken 14.45-16.00 ATK – bestilt færdselskontrol 88 - - - -
Nakskov Maribovej Tirsdag klokken 18.59-19.50 ATK 44 - - - -
Slagelse Dalsvinget Tirsdag klokken 10.25-12.30 ATK – bestilt færdselskontrol 196 6 50 km/t 68 km/t -
Slagelse Valbygårdsvej Tirsdag klokken 13.05-16.15 ATK – bestilt færdselskontrol 731 21 50 km/t 71 km/t Et klip
Stenlille Orebovej Tirsdag klokken 10.38-13.30 ATK – bestilt færdselskontrol 20 2 50 km/t 65 km/t -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Vordingborg Sydmotorvejen Tirsdag klokken 12.08 20-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

12. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 11. maj

Chips, en beslaglagt bil og et færdselsuheld. Se uddrag af døgnrapporten fra mandag 11. maj

11. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 8.-10. maj

8. maj 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 7. maj

Vold, ulovlige stoffer og overlæs. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport