Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 16. juni

Læs om et overfald, et tyveri og fire dåser makrel i uddraget fra tirsdagens døgnrapport

RØDBYHAVN: Havde skunk og peberspray

Toldstyrelsen og politiet havde tirsdag formiddag en kontrol af de rejsende, der ankom med en fjernbus til Rødbyhavn. En 19-årig polsk mand viste sig at have 0,4 gram skunk, der var skjult i en tom flaske, og han havde også en peberspray. De ulovlige genstande blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Han fik en bøde på 5.000 kroner, som han betalte, inden han kunne rejse videre.

 

VORDINGBORG: Stjal kaffe og makrel

Tirsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Vordingborg, hvor medarbejderne tilbageholdt en mand, der var gået gennem kassen uden at betale for nogle varer. Det viste sig at være en 36-årig mand fra Rumænien, og han blev anholdt klokken 18.20 og sigtet for butikstyveri. Han havde nappet 17 poser kaffe og fire dåser makrel, som han ikke havde betalt for. Den 36-årige fik en bøde på 4.500 kroner, hvortil kommer et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner. Han er fortsat anholdt, fordi sagen er forelagt Udlændingestyrelsen på grund af, at den 36-årige flere gange tidligere er blevet sigtet for butikstyveri. Udlændingestyrelsen skal nu træffe afgørelse om evt. udvisning af den 36-årige.

 

KORSØR: Stjal nummerplader foran politiet

En 24-årig mand blev tirsdag aften sigtet for tyveri. Lokalpolitiet var på patrulje i Korsør, og da betjentene kom til banegården i Korsør, så de en mand, der rev begge nummerplader af en parkeret bil. Han gik hen mod en anden bil, hvor han blev standset af politiet. De stjålne nummerplader blev fundet smidt under en bil og blev taget med til politistationen i Korsør, hvor ejeren kan afhente dem. Den 24-årige, der er fra lokalområdet, blev sigtet for tyveri af nummerplader.

 

NÆSTVED: 15-årig på vældig hurtig knallert

Færdselspolitiet standsede tirsdag klokken 21.53 en 15-årig dreng, der kom kørende på knallert på Skyttemarksvej. Da knallerten blev kontrolleret på et rullefelt, viste det sig, at den kunne køre temmelig meget hurtigere end tilladt, så den 15-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Hans forældre blev underrettet om sigtelsen.

 

NAKSKOV: 35-årig anholdt efter overfald

Sent tirsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en 34-årig mand var blevet overfaldet på en p-plads på Svingelen i Nakskov af ukendte gerningsmænd. Han blev kørt til undersøgelse på sygehuset i Nykøbing, og politiet anholdt klokken 1.29 en 35-årig kvinde, som er en bekendt til den 34-årige. Hun er sigtet for kvalificeret vold og skal nu afhøres for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved overfaldet.

 

NAKSKOV: Formodet gerningsmand til tyveri blev anholdt

I fredags var en forretning i centrum af Nakskov udsat for et tyveri. En mand sneg sig midt på dagen ind ad en bagdør og slap afsted med at stjæle nogle kontanter fra et kontor. Tirsdag anmeldte vidner, at den formodede gerningsmand på baggrund af videoovervågning var blevet genkendt på banegården i Nakskov. Politiet rykkede ud til banegården, og her anholdt betjentene klokken 15.06 en 51-årig mand fra Rumænien. Han blev sigtet for tyveriet og er fortsat anholdt.

                                          

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Birkevænget Tirsdag klokken 12.02 Kontanter og et armbåndsur
Herlufmagle Birkevænget Tirsdag klokken 12.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nyrup Merløsevej Onsdag klokken 2.22 En figur af Kay Bojesen, en lampe og kgl. porcelæn

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 8.53-11.03 ATK – bestilt færdselskontrol 477 1 80 km/t 93 km/t -
Karise Kildevej Tirsdag klokken 14.09-19.430 ATK 452 29 50 km/t 69 km/t Et klip
Lundby Præstø Landevej Tirsdag klokken 11.54-16.15 ATK 1729 13 70 km/t 105 km/t Et klip
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Tirsdag klokken 6.20-12.10 ATK 1524 23 70 km/t 91 km/t -
Slagelse Kalundborgvej Tirsdag klokken 10.23-13.45 ATK 729 2 50 km/t 74 km/t Et klip
Slagelse Katrinevej Tirsdag klokken 14.49-16.15 ATK – bestilt færdselskontrol 22 1 50 km/t 62 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Tirsdag klokken 12.22-13.32 ATK 1413 14 130 km/t 153 km/t -
Søllested Hovedgaden Tirsdag klokken 14.37-16.15 ATK – bestilt færdselskontrol 96 2 50 km/t 63 km/t -
Søllested Højrebyvej Tirsdag klokken 16.46-20.00 ATK 353 8 60 km/t 83 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?  
Næstved - Tirsdag klokken 18.00-22.15 Fem blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og der blev standset en knallertkører, som i første omgang ikke ville rette sig efter politiets anvisninger. Dernæst viste det sig, at knallerten var ulovlig, og at den hverken var indregistreret eller forsikret  

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Eskilstrup Gundslevmaglevej Tirsdag klokken 15.48 34-årig mand Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person, der ikke har kørekort
Nykøbing Gaabensevej Onsdag klokken 0.50 35-årig mand Spirituskørsel
Næstved Orionvej Tirsdag klokken 20.59 40-årig mand Spirituskørsel
Næstved Sct. Jørgens Park Tirsdag klokken 21.42 37-årig mand Narkokørsel
Næstved Skovburren Tirsdag klokken 19.00 20-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

16. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 15. juni

Stoffer, indbrud og en strømpistol. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

15. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af weekendens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgsrapporter fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

12. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 11. juni

Ulovlige stoffer, rom og to knallerter