Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

26. august 2026 09:37

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 25. august

Overfald, en fuld knallertkører og en efterlysning. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

HASLEV: Husk reglerne for elløbehjul

Lokalpolitiet standsede tirsdag eftermiddag to 11-årige drenge i Haslev. Den ene kørte på en elcykel og den anden på et elløbehjul, og det er ikke helt i overensstemmelse med reglerne for elløbehjul, når man kun er 11 år. Det fik betjenten en god snak med drengene om, og deres forældre blev underrettet om, at de havde været standset i trafikken.

Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du finde både regler og gode råd om elløbehjul.

 

SKÆLSKØR: 33-årig sigtet for butikstyveri

Politiet blev tirsdag eftermiddag kaldt til et supermarked i Skælskør. Her havde personalet tilbageholdt en mand på parkeringspladsen, efter at han var gået gennem kassen ude at betale for en nogle varer, han havde skjult i en taske. Det var en 33-årig mand fra lokalområdet, og han havde stjålet energikdrik, fødevarer og rengøringsmidler til en værdi af godt 250 kroner. Den 33-årige blev sigtet for butikstyveri.

 

HASLEV: Turister overfaldet på rasteplads

To udenlandske turister blev tirsdag eftermiddag overfaldet på en rasteplads på Sydmotorvejen i deres autocamper, da en lastbil rullede op bag dem. Lastbilchaufføren var stærkt utilfreds med deres parkering, som åbenbart var på en plads forbeholdt lastbiler. Det kom til en højlydt meningsudveksling, og parret begyndte at pakke sammen. De blev alligevel overfaldet med spyt og slag begge to. Herefter tog chaufføren sin lastbil og kørte fra stedet, men han blev på baggrund af oplysninger fra vidner standset kort efter. Politiet anholdt klokken 17.50 en 50-årig mand fra Holbæk, som blev sigtet for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Vordingborg og løsladt kort efter.

 

MARIBO: Politiet efterlyser vidner til episode på Sydmotorvejen

En lastbil var tirsdag klokken 18.12 på vej sydpå ad Sydmotorvejen. Ved et vejarbejde ved Maribo holdt en hvid varebil, og pludselig kastede en ukendt gerningsmand en genstand mod lastbilen, som blev ramt, så forruden blev knust, og chaufføren måtte bremse hårdt op. Gerningsmanden kørte hurtigt fra stedet i varebilen i nordlig retning. Han beskrives som en ca. 40-årig mand, almindelig af bygning, lys i huden og med en blå T-shirt og blå bukser.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket episoden, eller som måske har optagelser fra et dashcam. Politiet behandler anmeldelsen som en straffelovsovertrædelse. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.


NÆSTVED: Tre anholdt efter tumult

Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var opstået slagsmål i Ramsherred i Næstved, hvor flere personer var raget uklar, og to mænd var blevet ramt overfladisk af en kniv. Derfor blev flere politipatruljer sendt til stedet, og klokken 20.44 anholdt politiet tre mænd i alderen fra 34-44 år. De tre anholdte er sigtet for kvalificeret vold, og det skal nu afklares, om de skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

 

NÆSTVED: Fuld knallertkører sigtet for tyveri

Politiet fik tirsdag aften en anmeldelse om, at der luskede en uvedkommende mand omkring ved en ejendom på Fiskerhusvej i Næstved. En politipatrulje kørte til stedet, og her mødte betjentene en mand på knallert. Han var dog ikke umiddelbart villig til at standse, selv om politiet satte blå blink og udrykning på, så han fortsattte, og først på Kanalvej blev han standset. Det var en 43-årig mand uden fast bopæl, som blev sigtet for forsøg på tyveri. Den 43-årige virkede påvirket af både spiritus og narko, så han blev anholdt klokken 23.47 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Derudover blev han også sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger, og da han blev visiteret, dukkede der 2,4 gram amfetamin og tre kanonslag op. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og lov om euforiserende stoffer. Den sigtede blev løsladt, efter at der var taget en blodprøve.

 

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Torpeskovvej Mandag klokken 17.00-17.20 Guldsmykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bogø By Grønsundvej Tirsdag klokken 10.03-14.03 ATK 528 1 70 km/t 81 km/t -
Haslev Slettehavevej Tirsdag klokken 15.49-16.36 ATK – bestilt færdselskontrol 19 - - - -
Holeby Østervej Tirsdag klokken 9.51-10.51 ATK – bestilt færdselskontrol 15 - - - -
Karise Køgevej Tirsdag klokken 11.05-14.45 ATK 412 16 50 km/t 67 km/t -
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 11.39-13.39 ATK 1113 4 50 km/t 63 km/t -
Nykøbing Tingbanken Tirsdag klokken 6.25-7.25 ATK – bestilt færdselskontrol 24 - - - -
Nysted Sakskøbingvej Tirsdag klokken 11.43-13.33 ATK 140 1 80 km/t 97 km/t -
Næstved Appenæs Bygade, Appenæs Tirsdag klokken 5.28-6.28 ATK – bestilt færdselskontrol 7 - - - -
Næstved Herlufsholm Alle Tirsdag klokken 7.26-11.54 ATK 464 9 50 km/t 66 km/t -
Præstø Neblevej Tirsdag klokken 16.03-18.33 ATK – bestilt færdselskontrol 286 6 60 km/t 83 km/t Et klip
Rønnede Vordingborgvej Tirsdag klokken 19.42-21.52 ATK – bestilt færdselskontrol 106 4 80 km/t 107 km/t -
Slagelse Slagelse Landevej Tirsdag klokken 11.28-16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 2656 3 80 km/t 96 km/t -
Væggerløse Gedser Landevej Tirsdag klokken 8.39-12.00 ATK 572
2 80 km/t 107 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing Englandsvej Tirsdag klokken 12.05-13.05 Ingen sager
Sakskøbing - Tirsdag klokken 10.45-11.45 Ingen sager
Væggerløse Marielyst Strandvej Tirsdag klokken 8.00-9.00 Ingen sager
Væggerløse Marielyst Strandvej Tirsdag klokken 16.00-19.00 Ingen sigtelser

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Kanalvej Onsdag klokken 0.07 43-årig mand Spiritus- og narkokørsel på knallert
Vordingborg Næstvedvej Tirsdag klokken 8.34 24-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

25. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 24. august

Våben, stoffer og en udvisning. Se uddraget af mandagens døgnrapport

24. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 21.-23. august

21. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 20. august

Udvisning, butikstyverier og affaldssække. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport