Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

14. august 2026 10:03

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 13. august

Hurtige knallerter, en tyverisigtelse og et skub. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

SKOLESTART: Der bliver kørt lidt hurtigt derude

Torsdag morgen fulgte politiet nye og gamle elever – og deres forældre – ved skolestarten på flere af politikredsens skoler.

Langt de flere kører både opmærksomt og hensynsfuldt, men der er fortsat nogen, som kører lige vel hurtigt på skolevejene. Det dokumenteres af den indsats, politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol, havde: På Rosagervej i Præstø blev 33 ud af 678 målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t – seks af dem havde så meget fart på, at det giver et klip i kørekortet. I Slagelse gik det også alt for hurtigt på Byskovvej, hvor hele 66 trafikanter nu står til en bøde. Seks får et klip i kørekortet. På Hovedgaden i Søllested blev der til gengæld ikke målt nogen fartsyndere.

Derudover fulgte politiet trafikken ved Vesterlandskolen i Fuglebjerg, Kulsbjerg Skole ved Stensved, Ellebækskolen og Sct. Jørgens Skole i Næstved, Hjertebjerg skole ved Stege, Sorø Borgerskole, på Snedkærgårdsvej i Tureby, Stenlille skole, Dyhrs Skole i Slagelse, Maribo skole på Blæsenborg Alle, Nysted skole, Sundskolen i Nykøbing og ved Ll. Næstved Skole på Karrebækvej i Næstved. Alle steder blev trafikken afviklet fornuftigt.

Men ved Solskinsskolen i Skælskør standsede politiet fem knallertkørere på 15-16 år. Deres knallerter virkede til at kunne køre noget hurtigere end tilladt, så alle fem blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter, og knallerterne blev taget med til teknisk undersøgelse på politistationen.

 

SKÆLSKØR: 16-årig på hurtig knallert

Politiet standsede torsdag klokken 11.18 en 16-årig fyr, der kom kørende på knallert ad Vestergade i Skælskør. Knallerten kunne køre noget hurtigere end tilladt, så den 16-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert.

 

SKÆLSKØR: Stak af efter mindre færdselsuheld

Torsdag klokken 12.10 skete der et mindre færdselsuheld i Vestergade i Skælskør, hvor to biler stødte sammen. Bilerne fik skader på hjulene og en del ridser, men føreren af den ene bil kørte fra stedet uden at standse og give sig til kende. På baggrund af vidneudsagn fik politiet standset bilisten lidt senere på Slagterivej. Føreren forsøgte først at springe ud af bilen og stikke af, men blev hurtigt løbet op. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, og det viste sig, han ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, for at lægge hindringer i vejen for politiet og for ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld.

 

NAKSKOV: Blev sigtet for tyveri

Torsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var noget uro på en adresse i Nakskov, hvor en kvinde havde haft en uoverensstemmelse med en ekskæreste. Politiet kørte til stedet, og her mødte betjentene en 26-årig mand, der var lidt opfarende. For at få ro på stedet blev han anholdt klokken 17.30, og det viste sig, han var eftersøgt i forbindelse med et tyveri af nogle kontanter fra en anden borger. Det var sket i kiosken på en tankstation i Nakskov lørdag den 8. august, så den 26-årige mand blev sigtet for tyveriet og løsladt igen klokken 19.05.

 

NÆSTVED: Skubbede til togfører

Politiet blev torsdag aften kaldt til banegården i Næstved, hvor togføreren på et tog var blevet overfaldet og skubbet i ryggen. Politiet anholdt klokken 21.24 en 45-årig mand fra byen, og han blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste. Den 45-årige blev løsladt igen efter afhøring.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fensmark Tjørnevej Lørdag klokken 14.30 – torsdag klokken 12.00 Smykker og sølvtøj
Søllested Kirkevej Torsdag klokken 14.33 Et badeværelsesmøbel

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Sydmotorvejen Torsdag klokken 10.04-13.34 ATK 2050 43 90 km/t 136 km/t Ni klip
Korsør Linde Alle Torsdag klokken 10.19-11.45 ATK 55 4 50 km/t    
Næstved Havnegade Torsdag klokken 17.06-23.06 ATK 1520 20 50 km/t 70 km/t Et klip
Præstø Rosagervej Torsdag klokken 6.56-13.21 ATK 678 33 50 km/t 73 km/t Seks klip
Rude Næstved Landevej, Venslev Torsdag klokken 7.35-9.11 ATK 184 4 60 km/t 91 km/t Et klip
Slagelse Byskovvej Torsdag klokken 7.00-13.00 ATK 1176 66 50 km/t 76 km/t Seks klip
Søllested Hovedgaden Torsdag klok?ken 6.57-9.00 ATK 98 - - - -
Søllested Højrebyvej Torsdag klokken 10.53-13.10 ATK 366 8 60 km/t 86 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?
Sorø Nordmarksvej Fredag klokken 1.00-1.30 Ingen sigtelser

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Sorø Pedersborg Huse Torsdag klokken 21.35 33-årig mand Narkokørsel. Den 33-årige havde 0,88 gram kokain og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Stege Grønsundvej Torsdag klokken 9.45 26-årig mand Narkokørsel
Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 11.15 35-årig mand Spiritus- og narkokørsel
Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 9.30 33-årig kvinde Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

13. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 12. august

Skolestart, trusler og stoffer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

12. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 11. august

Fængselsstraf, en hotelregning go ulovlige stoffer. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

11. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 10. august

Skolestart, en påvirket knallertkører og en knytnæve. Se uddraget fra mandagens døgnrapport