Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 20. august
Udvisning, butikstyverier og affaldssække. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
SKOLESTART
Torsdag morgen fulgte politiet igen færdslen ved flere af skolerne i politikredsen, og heldigvis er det overordnede indtryk, at der bliver kørt pænt og hensynsfuldt i morgentrafikken. Det blev til et besøg ved Fladsåskolen på Korskildevej i Brøderup, ved Nørre Alslev skole i Skolegade, Kobberbakkeskolen Sjølund på Nygårdsvej i Næstved, Terslev skole på Terslev Skolevej ved Haslev, Nordbyskolen på Nordby Allé i Nykøbing, Stillinge Skole på Bildsøvej ved Slagelse, Hashøjskolen på Brovej i Slots Bjergby, Broskolen på Birkemosevej i Korsør og på Trættevejen i Nykøbing.
Målevognene fra den automatiske trafikkontrol understøttede indsatsen. Torsdag morgen tog målebilerne opstilling på Færgegaardsvej i Vordingborg, hvor ni blev målt til at køre for hurtigt, og en enkelt – som kørte 70 km/t – står til et klip i kørekortet. På Hovedgaden i Søllested holdt alle sig til hastighedsbegrænsningen, mens en enkelt trafikant blev blitzet på Skovvej i Nørre Alslev. Alle 127 kontrollerede på Søndre Boulevard i Maribo holdt sig under den tilladte hastighed.
TO ÅRS FÆNGSEL OG UDVISNING FOR INDBRUD
En 34-årig mand fra Litauen blev onsdag ved retten i Nykøbing idømt to års fængsel, og han fik et indrejseforbud, der gælder for bestandig og blev udvist fra Danmark. Han var tiltalt for i alt 16 forhold, hvor de 14 af dem vedrørte indbrud i privat beboelse.
Den dømte begik et indbrud i Vordingborg i december 2025, og på baggrund af spor fra gerningsstedet og via det internationale politisamarbejde PRÜM kom der et match på den nu dømte 34-årige.
Efterforskningen, som Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretog, knyttede den dømte sammen med flere indbrud og forsøg på indbrud. Indbruddene er begået i perioden fra december 2021 til december 2025 i Skovlunde, Rødovre, Roskilde, Greve, Smørum, Allerød, Kvistgård, Græsted, Skælskør, Næstved og Vordingborg, og der er stjålet blandt andet pc'er, elektronik, racercykler, bildæk, kontanter og smykker. I et tilfælde er der også stjålet et våbenskab med tre skarpladte skydevåben. Det skete i Kvistgård.
Den dømte blev anholdt i marts 2026, da han rejste ind i Danmark, og i et grundlovsforhør den 4. marts blev han varetægtsfængslet og har været fængslet under sagen.
Den 34-årige blev ikke blot dømt for indbrud og forsøg på indbrud, men også for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben, efter at have stjålet skydevåbnene i Kvistgård.
Den dømte er fortsat fængslet.
Sagen har været efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst), der er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og som består af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.
Pressekontakt: Anklager Baran Temizsoy, anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tlf. 2049 9345.
KONTROLAKTION MOD SOCIAL DUMPING
Politiets udlændingekontrolafdeling gennemførte torsdag i samarbejde med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) en kontrolaktion rettet mod social dumping. I løbet af dagen blev det til besøg på tre arbejdspladser: En byggeplads i Nakskov og en byggeplads og en virksomhed i Nykøbing. De udenlandske arbejdstagere blev tjekket, og der blev ikke konstateret nogen overtrædelser på nogen af de tre arbejdspladser.
NØRRE ALSLEV: Sigtet for seks butikstyverier
Torsdag fik politiet en anmeldelse fra en dagligvareforretning i Nørre Alslev, der på videoovervågningen havde konstateret, at en kunde i flere tilfælde havde taget varer i forretningen, som han ikke havde scannet ind i selv scan-ordningen. Tyverierne er skete fra den 3. august til den 19. august, og der er stjålet forskellige varer til en værdi af over 5.500 kroner. Politiet sigtede torsdag en 36-årig mand fra Nordfalster for seks tilfælde af butikstyveri.
NAKSKOV: Sigtet for at smide affald i vejkanten
Torsdag fik politiet en anmeldelse om, at der var smidt tre sække med affald i vejkanten på Søllehusvej uden for Nakskov. I affaldet var der nogle papirer med navn og adresse, så politiet rettede henvendelse til den pågældende. Det var en 18-årig mand fra lokalområdet, som ikke havde nogen god forklaring på, hvorfor hans navn og adresse var i affaldet. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.
NYKØBING: To blev sigtet for at have stoffer
Torsdag aften var lokalpolitiet på patrulje i Nykøbing. Klokken 18.38 standsede betjentene en 16-årig fyr på Banegårdspladsen, hvor det viste sig, at han havde 2,7 gram hash på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 16-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En anden 16-årig blev standset i Langgade klokken 21.22, og han havde en klump hash på 0,47 gram, som også blev konfiskeret. Han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Deres forældre er underrettet om sigtelserne.
NYKØBING: Uro i Slotsgade
Politiet fik torsdag klokken 18.38 en anmeldelse om, at der var noget tumult i Slotsgade i Nykøbing, hvor nogle personer var kommet i klammeri. To mænd stak af fra stedet, men blev løbet op af politiet. Det var en 34-årig mand fra Nykøbing og en 31-årig mand fra Sydfalster, og de blev begge to sigtet for at have forstyrret den offentlige orden, hvilket er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Vordingborg | Nyraadsvej | Torsdag klokken 14.04 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Eskilstrup | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 9.54-13.24 | ATK | 2119 | 30 | 90 km/t | 124 km/t | To klip |
| Maribo | Søndre Boulevard | Torsdag klokken 7.35-9.00 | ATK | 127 | - | - | - | - |
| Nykøbing | Ndr. Ringvej | Torsdag klokken 11.36-14.00 | ATK | 323 | 13 | 50 km/t | 68 km/t | - |
| Næstved | Ringstedgade | Torsdag klokken 7.24-13.56 | ATK | 2044 | 33 | 50 km/t | 68 km/t | - |
| Nørre Alslev | Skovvej | Torsdag klokken 7.34-9.00 | ATK | 48 | 1 | 50 km/t | 63 km/t | - |
| Rødby | Færgevej | Torsdag klokken 10.08-12.55 | ATK – bestilt færdselskontrol | 252 | 8 | 50 km/t | 90 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
| Stubbekøbing | Lundeskolevej | Torsdag klokken 10.01-10.46 | ATK – bestilt færdselskontrol | 9 | - | - | - | - |
| Søllested | Hovedgaden | Torsdag klokken 7.03-9.00 | ATK | 97 | - | - | - | - |
| Vordingborg | Færgegaardsvej |
Torsdag klokken 6.48-9.38 | ATK | 293 | 9 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
| Vordingborg | Mønsvej | Torsdag klokken 10.10-13.30 | ATK | 1295 | 18 | 60 km/t | 85 km/t | To klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Vordingborg | Marienbergvej | Torsdag klokken 13.20-13.50 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sigtelser |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Herlufmagle | Industrivej | Fredag klokken 1.48 | 20-årig mand | Narkokørsel. Den 20-årige havde 0,69 gram kokain med i bilen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforserende stoffer |
| Nakskov | Branderslevvej | Torsdag klokken 19.45 | 34-årig mand | Spiritus- og narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort |
| Nykøbing | Dronningensgade | Torsdag klokken 19.31 | 32-årig mand | Narkokørsel. Den 32-årige havde 1,24 gram hash i bilen, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
| Vemmelev | Slagelse Landevej | Torsdag klokken 20.25 | 42-årig mand | Spirituskørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718