Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

6. februar 2026 09:20

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 5. februar

Snevejr og stoffer. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

FLERE FÆRDSELSUHELD I SNEVEJRET

Som følge af det kraftige snefald skete der i løbet af torsdagen og natten til fredag en stribe færdselsuheld. Der er umiddelbart registreret 17 færdselsuheld, som er sket på grund af det glatte føre, men i langt de fleste tilfælde er der alene sket materiel skade, og nogle enkelte gange har bilisterne måttet være en tur forbi skadestuen til et tjek af deres knubs.

Klokken 13.19 skete der et alvorligere færdselsuheld på Nystedvej ved Sakskøbing, hvor en bil snurrede rundt på vejen og havnede i grøften. To personer – en 49-årig kvinde og en 50-årig mand fra lokalområdet blev slynget ud af bilen. De blev begge to kørt til behandling for deres skader på sygehuset i Nykøbing.

Politiet opfordrer til at følge vejr- og trafiksituationen nøje på trafikinfo.dk eller dmi.dk/varsler.

 

NØRRE ALSLEV: Flere sigtelser efter indrejsekontrol

Ved en indrejsekontrol, som Toldstyrelsen lavede på toldekspeditionen i Nørre Alslev torsdag formiddag, var der en 24-årig tyrkisk mand med en fjernbus, og han havde ikke nogen gyldig rejsehjemmel, så politiet blev tilkaldt. Den 24-årige havde hverken pas eller opholdstilladelse, så han blev anholdt klokken 10.07 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 24-årige står til en bøde på 3.000 kroner, og hans sag er nu forelagt Udlændingestyrelsen, som skal træffe afgørelse om evt. udvisning.

Lidt senere torsdag fandt Toldstyrelsen en hashkage og en bøtte med vingummi, som mistænkes for at indeholde ulovlige stoffer. Det ulovlige bagværk og slik tilhørte en 35-årig indisk mand, som blev anholdt klokken 13.30 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han fik en bøde på 2.000 kroner, og er fortsat anholdt, mens hans sag undersøges af udlændingemyndighederne.

En 20-årig marokkansk mand havde 2,52 gram skunk, 0,58 gram hash og to ecstasypiller. Han blev anholdt klokken 13.32 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han er ligesom de to andre sigtede fortsat anholdt.

 

NAKSKOV: Havde kniv og stoffer

Lokalpolitiet traf torsdag klokken 21.09 en 17-årig mand i Nygade i Nakskov, og han virkede påvirket af stoffer. Da betjentene visiterede ham, fandt de 1,1 gram kokain og en kniv med et blad på 23 cm. Derfor blev den 17-årige sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

 

NÆSTVED: Værtshusgæst råbte op

Natten til fredag blev politiet kaldt til et værtshus i centrum af Næstved, hvor en gæst havde optrådt utryghedsskabende. Det var en 40-årig mand fra byen, og med politiets hjælp blev han bortvist fra værtshuset. Han ville dog ikke rette sig efter betjentene og sendte en stribe nedsættende skældsord efter dem. Den 40-årige blev anholdt klokken 1.59 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale. Han blev taget med til politistationen i Næstved og løsladt igen fredag klokken 8.12.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse det seneste døgn.

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegaardsvej Torsdag klokken 5.32-12.00 ATK 828 41 50 km/t 71 km/t Tre klip
Slagelse Kalundborgvej Torsdag klokken 7.13-8.40 ATK 257 2 50 km/t 61 km/t -
Slagelse Valbygårdsvej Torsdag klokken 9.16-13.20 ATK 682 4 50 km/t 73 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nakskov - Torsdag klokken 8.13-11.21 En narkopåvirket bilist blev sigtet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Marienlystvej Torsdag klokken 8.58 51-årig mand Narkokørsel
Næstved Ring Nord Torsdag klokken 17.29 75-årig mand Spirituskørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

5. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 4. februar

Amfetamin, et kontaktbedrageri og en butikstyv. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

4. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 3. februar

Trusler, kontaktbedragerier og øretæver. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

3. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2. februar

Frosne vandrør, bedragerier og buler. Se uddraget fra mandagens døgnrapport