Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra 17.-19. april
Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 17.-19. april
NÆSTVED: Fandt stoffer og slagvåben
Politiet var fredag på en adresse i Næstved i anden anledning, og her blev betjentene mødt af en kraftig lugt af hash. Hos en 16-årig mand, der holder til på stedet, fandt de 14 gram kokain, 69 gram hash, en totenschlæger og et større, kontant beløb. Den 16-årige blev anholdt klokken 12.50, for han var efterlyst til afsoning af en fængselsstraf. Han blev sigtet for salg af ulovlige stoffer og for overtrædelse af våbenloven. Stofferne, slagvåbnet og kontanterne blev beslaglagt, og den 16-årige blev kørt direkte til afsoning.
DIANALUND: Brændte terrasse af
Fredag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var brand ved en ejendom i Dianalund. Da politiet nåede frem, havde brandvæsenet slukket ilden, der var opstået i en gammel træterrasse. En 81-årig mand blev sigtet for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen, og han forklarede, at han havde sat ild til terrassen med brændbar væske for det var nemmere end at brække den op og køre den på genbrugspladsen.
HOLEBY: Bilen blev beslaglagt efter narkokørsel
En 24-årig kvinde fra Nakskov blev fredag klokken 18.10 standset af politiet på Fabriksvej ved Holeby. En narkometertest gav udslag for THC og amfetamin, så den 24-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Hun havde ikke noget kørekort, så derfor blev hun også sigtet for kørsel uden førerret, og da det var tredje gang, hun blev sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, hun kørte i, beslaglagt på stedet. Da den 24-årige blev visiteret, dukkede der en klump hash på 2,7 gram op sammen med 0,4 gram amfetamin, så hun blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Sigtet for salg af stoffer
Fredag aften holdt en civil politibil på en p-plads på Parkvej i Næstved, og en af de tilstedeværende betjente besluttede sig for at tjekke en anden bil, der ankom til stedet. Føreren af bilen var en 22-årig mand fra Fredericia, og han havde tre poser med i alt 1,2 gram kokain, men forsøgte at stikke af, da han blev klar over, det var politiet. En anden politipatrulje blokerede imidlertid for den 22-åriges videre kørsel, så han blev anholdt klokken 19.47 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. En passager stak kortvarigt af, men vendte tilbage til stedet igen efter få minutter. Det var en 17-årig fyr fra Køge, og han blev anholdt klokken 19.58 og også sigtet. En narkometertest af den 22-årige gav udslag for kokain, og en alkometertest viste, han havde en promille, der var højere end tilladt. Derfor blev han også sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. De to anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen sidst på aftenen.
RØNNEDE: Mere end 200 km/t på motorvejen
Færdselspolitiet havde fredag mellem klokken 22.00 og 0.30 en kontrol på Sydmotorvejen ved Rønnede, hvor man må køre 130 km/t. Der blev målt nogle alt for høje hastigheder: En 34-årig mand fra Kirke-Hyllinge blev målt til at køre 160 km/t og står til en betinget frakendelse. Han var frakendt kørekortet og blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. En 19-årig mand fra Næstved blev målt til en hastighed på 166 km/t. Han står også til en betinget frakendelse af kørekortet, og en 20-årig mand fra Haslev fik beslaglagt sin bil. Han blev målt til at køre over 200 km/t, hvilket takseres som vanvidskørsel. Den 20-åriges førerret blev inddraget på stedet.
NAKSKOV: Havde kniv og peberspray
Politiet fik fredag klokken 22.05 en anmeldelse om, at en mand tilsyneladende havde haft en kniv på et værtshus i Nakskov. På baggrund af signalementet af manden kunne en politipatrulje kort efter standse en mand i Søndergade. Det var en 33-årig mand fra lokalområdet. Han havde ved synet af politiet lagt en peberspray fra sig, og da han blev visiteret, fandt betjentene en kniv. Den 33-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og knivloven.
SKÆLSKØR: Fik forbud efter restaurationsloven efter slagsmål
Sent fredag aften kom tre mænd op at slås på en beværtning i Skælskør. Det var en 28-årig mand, en 51-årig og en 59-årig mand, alle fra lokalområdet, og de blev alle tre sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. De fik alle tre et forbud mod at komme på stedet fremover.
NÆSTVED: Bilen blev beslaglagt efter kørsel uden kørekort
Politiet standsede lørdag klokken 15.55 en 31-årig mand fra Mogenstrup, der kom kørende på Slagelsevej uden for Næstved. Han virkede påvirket af stoffer, og en narkometertest gav da også udslag for THC. Den 31-årige var frakendt kørekortet, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Da han to gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
NØRREBALLE: Uden kørekort og nu uden bil
Da politiet lørdag klokken 19.08 standsede en bilist på Vestre Landevej uden for Nørreballe, gav føreren af bilen i første omgang forkerte oplysninger om sin identitet. Det kom dog hurtigt frem, at der var tale om en 44-årig kvinde fra Sakskøbing. Hun virkede påvirket af stoffer og blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da hun var frakendt kørekortet, blev hun også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Den bil, hun kørte i, var teknisk afmeldt, så hun blev også sigtet for overtrædelse af registreringsloven og for at køre uden den lovpligtige ansvarsforsikring. Nummerpladerne blev pillet af og inddraget, og da det kom frem, at den 44-årige kvinde flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet. Hun blev også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, fordi hun havde prøvet at oplyse en forkert identitet.
SANDVED: Bilen blev beslaglagt efter hastighedsoverskridelse
Færdselspolitiet målte lørdag klokken 19.59 en bilist til at køre mere end 160 km/t på Skælskørvej ved Sandved, hvor man højst må køre 80 km/t. Føreren af bilen var en 37-årig mand fra Skælskør, der blev sigtet for hastighedsoverskridelsen, og den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet. Hans førerret blev inddraget på stedet.
NYKØBING: Varetægtsfængslet efter spirituskørsel
En 41-årig lettisk mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han er sigtet for spirituskørsel og blev standset af politiet natten til søndag klokken 1.30 på Brovejen i Nykøbing. Her viste en alkometertest en promille, der var højere end 2, så den bil, den 41-årige kørte i, blev beslaglagt på stedet, og hans førerret blev inddraget. Af hensyn til risikoen for, at den 41-årige rejser ud af landet, blev han varetægtsfængslet frem til den 28. april, hvor det endelige resultat af blodprøven formentlig er afklaret.
SLAGELSE: Havde høj promille efter færdselsuheld
Søndag klokken 4.28 indløb en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld i Slots Bjergby. En bilist havde nedlagt to vejskilte og tilsyneladende overset rundkørslen ved Brovej og Skælskør Landevej, så han havnede oppe midt på rundkørslen. Føreren af bilen var en 34-årig mand fra Skælskør, og en alkometertest viste, han havde promille, der var et stykke over 2, og dermed var der tale om vanvidskørsel. Den 34-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev hans bil beslaglagt og hans kørekort inddraget på stedet.
RØDBYHAVN: Havde strømpistol med i bilen
Ved indrejsekontrollen søndag eftermiddag fandt politiet i samarbejde med Toldstyrelsen en strømpistol i en polsk bil. Strømpistolen blev beslaglagt, og en 41-årig polsk kvinde blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Hun fik en bøde på 3.000 kroner, som hun betalte, inden hun kunne køre videre.
HASLEV: To sigtet for at stjæle papvin
Søndag aften blev politiet kaldt til en dagligvareforretning i Dalby, hvor medarbejderne tilbageholdt to mænd, der var mistænkt for butikstyveri. Det var to mænd på henholdsvis 29 og 45, begge fra Rumænien, der havde stjålet to kartoner papvin til en samlet værdi af 60 kroner. De blev anholdt klokken 20.05 og sigtet for butikstyveri og taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen klokken 22.47. De fik begge en bøde på 1.500 kroner, hvortil kommer et bidrag til Offerfonden.
HORSLUNDE: Havde kanonslag
Politiet fik søndag aften en anmeldelse om, at der blev fyret noget fyrværkeri af fra en adresse i Horslunde. Her traf politibetjentene en 68-årig mand, som havde syv kanonslag. Kanonslagene blev beslaglagt, og den 68-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Haslev | Freerslev Overdrev Vej | Torsdag kl. 21.00 – fredag kl. 11.30 | Værktøj |
| Næstved | Østre Kærvej | Torsdag kl. 20.00 – fredag kl. 10.00 | Værktøj |
| Næstved | Østre Kærvej | Lørdag kl. 00.01 – 04.45 | Intet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt km/t | Hurtigste km/t | Klip |
| Fuglebjerg | Næstvedvej | Lørdag kl. 16.59 – 22.30 | ATK | 141 | 3 | 50 | 84 | En betinget frakendelse |
| Mern | Skovlinien | Lørdag kl. 14.01 – 19.56 | ATK | 365 | 9 | 80 | 115 | 2 klip |
| Nakskov | Rødbyvej | Fredag kl. 04.27 – 11.27 | ATK | 1299 | 44 | 50 | 80 | 3 klip |
| Nykøbing F | Vesterskovvej | Søndag kl. 11.55 – 14.20 | ATK | 671 | 3 | 50 | 63 | - |
| Nykøbing F. | Gaabensevej | Lørdag kl. 07.58 – 14.20 | ATK | 1252 | 43 | 50 | 67 | - |
| Næstved | Brandelev Stationsvej | Fredag kl. 14.03 – 20.03 | ATK | 264 | 15 | 50 | 98 | To betingede frakendelser |
| Skælskør | Industrivej | Fredag kl. 07.40 – 10.15 | ATK | 71 | 0 | 50 | - | - |
| Skælskør | Sorø Landevej | Fredag kl. 11.06 – 13.15 | ATK | 278 | 1 | 80 | 105 | - |
| Slagelse | Bjergbygade | Fredag kl. 18.13 – lørdag kl. 01.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 457 | 18 | 50 | 85 | 1 klip og to betingede frakendelser |
| Sorø | Kalundborgvej | Søndag kl. 13.32 – 19.45 | ATK | 776 | 9 | 60 | 76 | - |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Søndag kl. 13.32 – 20.02 | ATK | 5170 | 52 | 90 | 131 | 3 klip |
| Væggerløse | Gedser Landevej | Søndag kl. 07.57 – 10.57 | ATK | 326 | 2 | 70 | 87 | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Næstved | Flere steder | Lørdag kl. 18.00 – søndag kl. 01.00 | En blev målt til at køre så hurtigt, at det takseres til vanvidskørsel, mens fire står til et klip i kørekortet. En blev sigtet for at lave unødig støj med sit køretøj, en cyklist havde ikke lys på sin cykel, en bil manglede lys i en baglygte, en knallertkører havde foretaget ulovlige ændringer på sin knallert, og en bilist havde ikke overholdt syn. |
| Næstved | Flere steder | Lørdag kl. 12.00 – 18.00 | En blev sigtet for narkokørsel. |
| Næstved | Flere steder | Søndag kl. 09.45 – 11.00 | En blev sigtet for narkokørsel. |
| Rønnede | Sydmotorvejen | Fredag kl. 22.00 – lørdag kl. 00.30 | En bilist blev målt til at køre så hurtigt (207 km/t), at det takseres til vanvidskørsel. Hans bil blev beslaglagt og førerretten blev inddraget. Desuden blev en bilist målt til 183 km/t – og var desuden påvirket af alkohol. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og efter færdselsloven. En blev målt til at køre 165 km/t, hvilket udløser en betinget frakendelse, og endelig var der en bilist, som blev målt til 172 km/t, og han står til et kørselsforbud. |
| Skælskør | Flere steder | Lørdag kl. 20.15 – 21.30 | En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, en knallert kørte på baghjul og blev sigtet efter færdselsloven, en kørte på et ulovligt løbehjul, og en efterkom ikke politiets anvisninger. |
| Slagelse | Byskovvej | Fredag kl. 08.45 – 09.45 | Tre blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon |
| Slagelse | Kalundborgvej | Torsdag kl. 19.15 – 19.30 | Alle kørte pænt |
| Slagelse | Flere steder | Lørdag kl. 02.00 – 03.00 | En blev anholdt og sigtet for spirituskørsel |
| Slagelse | Flere steder | Fredag kl. 20.00 – 20.30 | Ingen sager |
| Sorø | Kalundborgvej | Fredag kl. 06.25 – 06.55 | Alle havde tingene i orden |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag kl. 16.45 – 18.20 | Fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en blev anholdt og sigtet for narkokørsel, og en blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdsel?skontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Haslev | Kalvehaven | Lørdag kl. 03.00 | 30-årig mand | Spirituskørsel |
| Haslev | Karisevej | Søndag kl. 00.50 | 19-årig mand | Narkokørsel |
| Holeby | Torslundevej | Søndag kl. 17.55 | 46-årig mand | Spirituskørsel |
| Holeby | Fabriksvej | Fredag kl. 18.10 | 24-årig kvinde | Narkokørsel |
| Nykøbing F. | Brovejen | Søndag kl. 01.30 | 41-årig mand | Spirituskørsel |
| Næstved | Parkvej | Fredag kl. 19.47 | 22-årig mand | Spirituskørsel |
| Næstved | Parkvej | Fredag kl. 19.47 | 22-årig mand | Narkokørsel |
| Næstved | Lollandsvej | Lørdag kl. 13.53 | 32-årig mand | Narkokørsel |
| Næstved | Slagelsevej | Lørdag kl. 15.55 | 31-årig mand | Narkokørsel |
| Næstved | Rugvænget | Søndag kl. 10.58 | 29-årig mand | Narkokørsel |
| Nørre-Allslev | Baltivej | Fredag kl. 18.04 | 43-årig mand | Narkokørsel |
| Nørreballe | Vestre Landevej | Lørdag kl. 19.08 | 44-årig kvinde | Narkokørsel |
| Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag kl. 22.36 | 56-årig mand | Spirituskørsel |
| Slagelse | Mariendals Alle | Lørdag kl. 02.26 | 24-årig mand | Spirituskørsel |
| Slagelse | Nykøbing Landevej | Lørdag kl. 17.00 | 32-årig mand | Narkokørsel |
| Slagelse | Nordre Ringgade | Lørdag kl. 19.17 | 29-årig mand | Narkokørsel |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag kl. 22.10 | 51-årig mand | Spirituskørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718