Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af påskens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra påskens døgnrapporter

KALVEHAVE: Fire varetægtsfængslet efter grov vold

Politiet blev onsdag ved 16-tiden kaldt til Kalvehave, idet en person havde været udsat for omfattende grov vold. Ofret var blevet stukket flere steder med kniv, ligesom pågældende var blevet ramt med en økse og et baseballbat. Ofret er bragt til hospitalet til videre behandling og er uden for livsfare.

Politiets efterforskning førte til flere anholdelser henover aftenen, og tre personer – to mænd og en kvinde blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

Søndag blev endnu en mand anholdt, og han blev fremstillet i grundlovsforhør senere samme dag. De sigtede er varetægtsfængslet frem til den 20. april.

 

FAXE: Bilen beslaglagt efter høj promille

Onsdag klokken 23.29 standsede politiet en 57-årig kvinde fra Faxe, der kom kørende i bil på Guldagervej i Faxe. En alkometertest gav udslag. Endda et meget tydeligt udslag, som var et stykke over to promille. Den 57-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Hendes førerret blev inddraget, og den bil, hun kørte i, blev beslaglagt.

 

SAKSKØBING: Vanvidskørsel med flere forskellige færdselslovsovertrædelser

En 23-årig mand fra Sakskøbing blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for en stribe forskellige overtrædelser af færdselsloven. Klokken 16.15 så en politipatrulje den 23-årige, som kom kørende i Sakskøbing, og politibetjentene besluttede sig for at standse bilisten til en rutinekontrol. Han forsøgte imidlertid at stikke af fra politiet, og undervejs kørte han mod ensretningen to gange, i tre tilfælde overholdt han ikke den ubetingede vigepligt, han gav ikke tegn og flere gange var han ved at miste herredømmet over bilen. Bilen standsede på Søndervang, men både føreren og en passager stak af. De blev dog begge hurtigt løbet op af politiet, og her viste det sig, at passageren – en 24-årig kvinde – havde en halv joint på sig, så hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet fandt en dolk og et multitool med låsbar klinge i bilen, så den 23-årige blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Bilen blev beslaglagt på grund af vanvidskørsel.

 

SLAGELSE: Varetægtsfængslet efter fund af ulovlige stoffer og våben

En 25-årig mand blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han blev anholdt torsdag klokken 23.39, efter at politiet efter et tip havde fundet både amfetamin og skydevåben på hans adresse i Slagelse. Der blev ved en ransagning også fundet flere blankvåben i form at sværd, macheter og en økse samt dopingmidler, og den 25-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, lov om forbud mod visse dopingmidler og overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlige stoffer og våben. Han blev varetægtsfængslet frem til den 29. april.

 

NÆSTVED: 12-årig havde kanonslag og kniv

Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet affyret noget fyrværkeri på Grønnegades kaserne i Næstved. Lokalpolitiet fandt frem til en 12-årig dreng fra Storkøbenhavn, og han havde både et kanonslag og en foldekniv på sig. Både kniven og kanonslaget blev beslaglagt, og de sociale myndigheder og hans forældre blev underrettet om sagen.

 

NYKØBING F.: Beruset kvinde skabte uro

Lørdag formiddag fik politiet en anmeldelse om at en temmelig beruset kvinde skabte stor uro og utryghed på et tog på vej til Nykøbing F. Kvinden havde bl.a. udvist en truende adfærd over for flere af passagererne og havde desuden knust en flaske spiritus på gulvet. Derfor ventede to politibetjente på perronen på Nykøbing F. station, da toget kørte ind. Kvinden, der er 20 år og fra Nordsjælland, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og bedt om at tage hjem. Det råd fulgte kvinden tilsyneladende ikke, for nogle timer senere klokken 13.40 befandt hun sig stadig på Banegårdspladsen i Nykøbing F., hvor hun chikanerede tilfældige folk. Derfor blev hun anholdt og taget med til detentionen i Næstved. Her fik hun lov at hvile ud til klokken 22.00, hvor hun blev løsladt.

 

NAKSKOV: Tissede på gaden – pose med pulver faldt ud af lomme

En af politiets forebyggende patruljer var natten til søndag på patrulje ved biblioteket på Søvej i Nakskov. Her opdagede de en kvinde, der urinerede op ad muren. Derfor blev kvinden sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Men da kvinden rejste sig og trak sine bukser op, faldt der en lille pose med noget hvidt pulver ud af hendes lomme. Derfor blev hun også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NYKØBING: Anholdt efter vold mod ekskæreste

Politiet fik natten til søndag en anmeldelse fra en 28-årig kvinde, der var blevet overfaldet på sin bopæl i Nykøbing, og hun forklarede at hun havde fået flere knytnæveslag i ansigtet og var blevet sparket. Søndag fandt politiet frem til en 28-årig mand – der var kvindens tidligere kæreste – og han blev anholdt klokken 13.38 og sigtet for vold. Den anholdte blev afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 15.09.

NYKØBING: Fik forbud mod at komme på diskotek fremover

Tidligt mandag morgen fik politiet en anmeldelse fra et diskotek i Nykøbing, hvor personalet havde forsøgt at bortvise en gæst, som havde opført sig upassende over for andre kvindelige gæster. Det var en 30-årig mand fra Sydfalster, som optrådte noget højtråbende, og han blev derfor anholdt klokken 3.55 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, og han står nu til en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen. Den 30-årige blev løsladt igen klokken 5.40, og han fik samtidig et forbud efter restaurationsloven mod at komme på stedet fremover.

 

SLAGELSE: Kørte uden kørekort – for niende gang

Mandag klokken 16.10 standsede politiet en 18-årig mand fra Korsør, der kom kørende i bil på Kongelyset i Slagelse. Den 18-årige havde ikke noget kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Det viste sig, at det faktisk var niende gang, den 18-årige blev sigtet for at køre uden kørekort, så den bil, han kørte i, blev derfor beslaglagt på stedet.

 

SANDVED: Beslaglagde bilen efter høj promille

En 47-årig mand fra Skælskør blev tirsdag klokken 0.20 standset af politiet på Skafterupvej ved Skafterup. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget højere end tilladt, og en kontroltest gav udslag på en promille, der var over to. Det kvalificerer til betegnelsen vanvidskørsel, så den 47-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet.

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekendens løb modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dannemare Tryghusvej Onsdag kl. 22.00 – torsdag kl. 10.00 Diesel
Nysted Vantore Strandvej Torsdag kl. 16.30 – 16.40 Vides endnu ikke
Næstved Trekanten Fredag kl. 01.09 Smykker
Næstved Kählersbakken Søndag kl. 18.00 Umiddelbart intet
Sakskøbing Tårsvej Søndag kl. 20.50 Vides endnu ikke
Vemmelev Stude Enghave Onsdag kl. 12.00 – fredag kl. 06.00 Smykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekendens løb haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Dannemare Skodsebøllevej Torsdag kl. 14.28 – 18.08 ATK 74 4 50 81 1 klip
Faxe Køgevej Lørdag kl. 07.40 – 13.30 ATK 937 19 60 90 2 klip
Fjenneslev Ringstedvej Fredag kl. 18.39 – lørdag kl. 01.00 ATK 592 24 60 94 8 klip
Fjenneslev Ringstedvej Lørdag kl. 16.47 – 22.30 ATK 786 20 60 97 3 klip
Glumsø Suså Landevej Torsdag kl. 15.54 – 21.15 ATK 622 37 60 91 4 klip
Glumsø Suså Landevej Mandag kl. 11.14 – 16.15 ATK 791 25 60 84 2 klip
Nakskov Maribovej Fredag kl. 18.20 – lørdag kl. 01.20 ATK 250 9 50 72 1 klip
Nykøbing F. Skovalleen Onsdag kl. 10.41 – 20.25 ATK 1796 60 50 84 4 klip og en betinget frakendelse
Nykøbing F. Gaabensevej Fredag kl. 13.42 – 20.20 ATK 942 45 50 80 6 klip
Næstved Spjellerup Bygade Onsdag kl. 13.58 – 14.58 ATK – bestilt færdselskontrol 8 0 50 - -
Næstved HC Andersensvej Onsdag kl. 15.41 – 20.11 ATK 493 4 50 67 -
Næstved Havnegade Mandag kl. 16.49 – 18.49 ATK 488 12 50 73 2 klip
Næstved Havnegade Mandag kl. 19.31 – 23.01 ATK 524 8 50 71 1 klip
Rødby Nakskov Landevej Onsdag kl. 13.46 – 20.16 ATK 587 25 70 98 2 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Onsdag kl. 17.38 – 22.08 ATK 1033 128 90 146 18 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Torsdag kl. 13.42 – 20.02 ATK 2760 194 90 140 35 klip
Sorø Kalundborgvej Onsdag kl. 14.41 – 19.30 ATK 1091 14 60 90 2 klip
Sorø Kalundborgvej Søndag kl. 13.51 – 19.45 ATK 620 8 60 108 1 klip og en betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen Mandag kl. 13.32 – 19.30 ATK 10848 48 130 162 -
Tappernøje Strandvejen Søndag kl. 13.45 – 19.45 ATK 330 19 50 72 2 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag kl. 13.20 – 19.50 ATK 7052 76 90 140 6 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Torsdag kl. 10.28 – 16.53 ATK 6426 101 90 136 7 klip

                                                         

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Faxe Flere steder Lørdag kl. 16.22 – 17.30 Alle havde tingene i orden
Nykøbing F. Gedser Landevej Søndag kl. 01.10 – 01.40 Alle kørte pænt
Rødby Nakskov Landevej Lørdag kl. 01.40 – 02.10 Ingen sager
Sakskøbing Flere steder Torsdag kl. 15.30 – 19.00 En sag om vanvidskørsel (narkopåvirket, ingen førerret samt hensynsløs kørsel). Desuden blev en knallertkører sigtet for spirituskørsel, en bilist blev sigtet for at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, og en 17-årig bilist blev sigtet for spirituskørsel og for ikke at have benyttet sikkerhedsselen.
Slagelse Valbyvej Torsdag kl. 22.50 – 23.00 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet
Sorø Kalundborgvej Onsdag kl. 08.25 – 09.05 Fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Guldagervej Onsdag kl. 23.29 57-årig kvinde Spirituskørsel
Haslev Vestre Ringvej Fredag kl. 12.50 28-årig mand Narkokørsel
Maribo Museumsgade Onsdag kl. 22.25 25-årig mand Narkokørsel
Munke-Bjergby Tersløsevej Torsdag kl. 01.15 30-årig mand Narkokørsel
Nakskov Birkevænget Søndag kl. 08.24 72-årig mand Spirituskørsel
Nakskov Tømmergade Onsdag kl. 17.14 32-årig mand Narkokørsel
Nakskov Heesvej Fredag kl. 19.30 20-årig mand Narkokørsel
Nakskov Nordenkirke Søndag kl. 18.40 18-årig mand Narkokørsel
Nykøbing F. Gaabensevej Lørdag kl. 17.27 32-årig mand Narkokørsel
Nykøbing F. Østersøvej Lørdag kl. 16.29 47-årig mand Narkokørsel
Næstved Mogenstrup Parkvej Torsdag kl. 11.48 34-årig mand Narkokørsel
Næstved Østre Ringvej Søndag kl. 14.00 32-årig mand Narkokørsel
Ruds-Vedby Rudsgade Søndag kl. 00.50 30-årig mand Narkokørsel
Sakskøbing Nykøbingvej Torsdag kl. 18.34 33-årig mand Spirituskørsel
Sakskøbing Nykøbingvej Torsdag kl. 15.50 17-årig mand Narkokørsel
Sakskøbing Vestergade Torsdag kl. 16.15 23-årig mand Narkokørsel
Sandved Skafterupvej Tirsdag kl. 00.20 47-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Klokkestøbergade Fredag kl. 04.55 18-årig kvinde Spirituskørsel
Slagelse Vestre Ringgade Mandag kl. 16.55 46-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Mariendals Alle Torsdag kl. 00.10 26-årig mand Narkokørsel
Slagelse Vestre Ringgade Mandag kl. 16.55 46-årig mand Narkokørsel
Søllested Højrebyvej Onsdag kl. 17.58 20-årig mand Narkokørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

1. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 31. marts

Afpresning, tyveri og stoffer. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

31. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 30. marts

Vold, stoffer og høje promiller. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

30. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra 27.-29. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 27.-29. marts