Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Uddrag af weekendens døgnrapporter
Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 6.-8. februar
STEGE: 17-årig på ulovlig knallert
Færdselspolitiet standsede fredag klokken 21.10 en 17-årig mand, der kom kørende på knallert på Klintevej uden for Keldby. Der var monteret en udstødning, der ikke er original, og det regnes umiddelbart som en konstruktiv ændring af knallerten. Derfor blev den 17-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
RØDBYHAVN: Uden sele
Klokken 3 natten søndag rullede en bil i land fra færgen i Rødbyhavn, og her lå der en person på tværs af bagsædet. Det var en 24-årig mand fra Frederiksværk, og han havde ikke spændt sikkerhedsselen, så han blev sigtet for at køre uden sele.
En hollandsk bil blev standset i indrejsefeltet klokken 5.29, og her var det en 33-årig hollandsk kvinde, der sad på bagsædet, og som ikke havde spændt selen. Hun fik en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen. Med den samme færge ankom en udenlandsk bil med en 21-årig bulgarer som fører. Der var en passager med, som havde et lille barn på skødet. Den 21-årige blev sigtet for at have kørt med et barn, der ikke var sikkerhedsmæssigt fastspændt og betalte en bøde på 300 euro, inden han kunne køre videre.
SORØ: Varetægtsfængslet efter vold
En 26-årig mand fra København har været efterlyst i forbindelse med en voldssag fra den 11. august sidste år, hvor en 23-årig mand blev overfaldet på Møllevej i Sorø og slået og sparket. Den 26-årige blev anholdt fredag klokken 13.35 og fremstillet i grundlovsforhør samme eftermiddag. Den 26-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold og blev varetægtsfængslet frem til den 26. februar i sagen, hvor der i forvejen er en 19-årig mand, der er varetægtsfængslet.
NAKSKOV: En hurtig knallert
Søndag klokken 21.30 standsede færdselspolitiet en 18-årig mand fra Søllested, der kom på knallert kørende i Tømmergade i Nakskov. Et tjek af knallerten på rullefeltet viste, at den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt, så den 18-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert.
FÆNGSSELSSTRAF TIL CIGARETSMUGLERE
Fredag faldt der dom i retten i Nykøbing i en sag om cigaretsmugling. En 24-årig rumænsk mand og en 30-årig egyptisk kvinde blev idømt fængsel i 50 dage og begge udvises samtidig af Danmark med et indrejseforbud de næste seks år. De to dømte blev anholdt den 4. januar efter en kontrol, som Toldstyrelsen i samarbejde med politiets udlændingekontrolafdeling gennemførte af en fjernbus i toldekspeditionen i Nørre Alslev. Her blev der fundet to kufferter med 63.000 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtiget, og den to rejsende blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af toldloven. Begge de dømte er fortsat fængslet.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Søllested | Frisenlundvej | Søndag kl. 11.00 | Kanttrimmer og skruemaskine |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt km/t | Hurtigste km/t | Klip |
| Eskilstrup | Sydmotorvejen | Søndag kl. 00.09 – 06.09 | ATK | 249 | 15 | 90 | 122 | 1 klip |
| Eskilstrup | Sydmotorvejen | Mandag kl. 00.01 – 06.01 | ATK | 320 | 9 | 90 | 127 | 2 klip |
| Maribo | Sydmotorvejen | Søndag kl. 00.12 – 05.52 | ATK | 306 | 29 | 110 | 147 | - |
| Nakskov | Maribovej | Lørdag kl. 13.21 – 20.21 | ATK | 388 | 17 | 50 | 71 | 2 klip |
| Stokkemarke | Vestre Landevej | Søndag kl. 07.49 – 12.49 | ATK | 242 | 4 | 50 | 67 | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Algade | Vordingborg | Lørdag kl. 01.00 – 01.30 | Alle kørte pænt |
| Guldborgsund Kommune | Flere steder | Søndag kl. 22.00 – mandag kl. 03.00 | En bil blev tilbageholdt fordi, der var manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr, en fører at et el-løbehjul blev sigtet for narkokørsel og for ikke at bruge cykelhjem. |
| Munke-Bjergby | Munke Bjergbyvej | Fredag kl. 16.56 – 17.16 | To bilister overholdt ikke fuldt stop |
| Munke-Bjergby | Munkebjergbyvej | Søndag kl. 16.33 – 16.57 | En blev sigtet for ikke at have spændt sin sikkerhedssele |
| Møn | Flere steder | Fredag kl. 20.30 – lørdag kl. 00.10 | To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en havde ikke medbragt sit kørekort, og en fik en sigtelse for at køre på en ulovlig knallert. |
| Nakskov | Nakskov by | Fredag kl. 18.47 – 19.21 | Alle kørte pænt |
| Nykøbing F. | Midtbyen | Søndag kl. 00.00 – 00.50 | Alle havde tingene i orden |
| Slagelse | Gyldeløvesgade | Søndag kl. 09.05 – 09.50 | Ingen sigtelser |
| Vordingborg | Algade | Søndag kl. 00.30 – 01.00 | Alle havde tingene i orden |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Haslev | Skuderløse Bygade | Lørdag kl. 15.58 | 42-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Ruds-Vedby | Rugskovvej | Søndag kl. 17.10 | 62-årig mand | Spirituskørsel |
| Rødby | Færgestationsvej | Søndag kl. 18.51 | 37-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Rønnede | Birkegårdsvej | Fredag kl. 20.30 | 53-årig mand | Spirituskørsel |
| Slagelse | Kalundborgvej | Lørdag kl. 19.56 | 41-årig mand | Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand |
| Slagelse | Slagelse Landevej | Lørdag kl. 00.25 | 23-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Stege | Kostervej | Fredag kl. 23.28 | 44-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Stubbekøbing | Lillebrændevej | Lørdag kl. 21.58 | 33-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Stubbekøbing | Vestergade | Mandag kl. 00.45 | 34-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Søllested | Søllestedgårdvej | Fredag kl. 21.01 | 53-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Søllested | Jernbanegade | Lørdag kl. 22.46 | 22-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Vordingborg | Næstvedvej | Søndag kl. 23.40 | 23-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
| Væggerløse | Marielyst Strandvej | Fredag kl. 20.00 | 27-årig mand | Kørsel i påvirket tilstand |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718