Spring til hovedindhold

Forslag

Uddrag af onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NÆSTVED: Kørte uden kørekort

Et par betjente på patrulje standsede i går klokken 14.18 en 18-årig mand, der kom kørende i bil ad Karrebækvej i Næstved. Det viste sig, at han ikke havde noget kørekort, og da det ikke var første gang, at han kørte uden førerret, blev hans bil beslaglagt.

 

STUBBEKØBING: Brand i rækkehus

I går klokken 16.12 opstod der brand i et rækkehus på Vesterstræde i Stubbekøbing i forbindelse med noget tagarbejde. Branden udviklede en del røg, og trods en hurtig in?dsats fra brandfolkene på stedet skete der store skader på det hus, hvor branden var opstået, og nabohuset fik også brandskader. Et par personer blev kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning. Branden var helt under kontrol ved 20-tiden.

 

SLAGELSE: Opholdt sig på togskinnerne

Af uvisse årsager befandt en 38-årig kvinde sig i går eftermiddags på togskinnerne ud for Slagelse togstation og nægtede at flytte sig. Det betød, at togtrafikken kortvarigt måtte standse. Politiet blev tilkaldt, og betjentene fik hurtigt fat i kvinden, der blev sigtet for forstyrrelse af samfærdselsmidlerne.

 

NYSTED: Råbte og slog på ting

En 27-årig mand var tilsyneladende noget frustreret over et eller andet, for han gik i går klokken 18.14 rundt på Wichmandsvej i Nysted og råbte og slog på forskellige ting på sin vej. Da politiet tog kontakt med den 27-årige, blev betjentene mødt med temmelig grimme gloser fra manden, og han blev derfor sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: Vanvidskørsel med høj promille

Et vidne lagde i går klokken 18.55 mærke til en mand, der kom ud fra et supermarked på Østre Ringvej i Næstved. Manden virkede meget beruset, og da han steg ind i sin bil og kørte ud fra parkeringspladsen, fulgte vidnet efter og alarmerede politiet. Kort efter kunne en politipatrulje derfor standse manden, der er 54 år. En alkomtertest viste en promille, der var så høj at det går under betegnelsen vanvidskørsel. Den 54-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hans bil blev beslaglagt.

 

VORDINGBORG: Festugen

Onsdag aften havde politiet et par sager i forbindelse med Festugen: Klokken 22.30 blev en 15-årig noget opfarende og udadreagerende ung mand sigtet efter ordensbekendtgørelsen. En patrulje traf klokken 23.02 en 21-årig mand i en baggård til Algade, hvor han røg en joint. Den 21-årige havde hash og skunk på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Betjentene på stedet havde generelt gode snakke med både gæster og restauratører.  

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dianalund Degneparken Tirsdag kl. 14.30 – 15.00 Kontanter
Faxe Ladeplads Sommervej Tirsdag kl. 09.00 – onsdag kl. 18.15 Webergrill, div. jagtopsatser
Nakskov Harpelundevej 1/7 – 8/7 Smykker
Næstved Skovstjernevej Tirsdag kl. 15.00 – onsdag kl. 07.50 Vides endnu ikke
Rønnede Timianvej Mandag kl. 18.00 – onsdag kl. 17.50 Vides endnu ikke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bogø Grønsundvej Kl. 16.19 – 22.45 ATK 665 11 80 km/t 103 km/t -
Dianalund Sømosevej Kl. 15.48 – 17.15 ATK – bestilt færdselskontrol 90 0 50 km/t - -
Dianalund Karsholtevej Kl. 17.44 – 21.15 ATK 293 5 50 km/t 69 km/t 1 klip
Herlufmagle Skelbyvej Kl. 15.36 – 21.47 ATK 703 23 80 km/t 112 km/t 3 klip
Næstved Parkvej Kl. 13.38 – 17.08 ATK 722 2 50 km/t 63 km/t -
Næstved Havnegade Kl. 18.13 – 20.13 ATK 265 8 50 km/t 82 km/t 1 klip
Sakskøbing Engestoftevej Kl. 14.53 – 22.57 ATK 204 11 50 km/t 65 km/t -
Vordingborg Sydmotorvejen Kl. 08.04 – 14.04 ATK 4815 56 90 km/t 149 km/t 3 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Kettinge Grønnegadevej Torsdag kl. 00.25 41-årig mand Spirituskørsel og narkokørsel
Næstved Østre Ringvej Kl. 18.55 54-årig mand Spirituskørsel (vanvidskørsel)
Vordingborg Prins Jørgens Alle Kl. 21.17 34-årig mand Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

7. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

6. juli 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapporter fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi