Spring til hovedindhold

Forslag

Uddrag af tirsdagens døgnrapport

Døgnrapport

HOLEBY: Ukrudtsbrænder

Der udbrød klokken 8.31 brand i en industribygning på H. Christoffersens Vej, efter en ansat i virksomheden havde været i gang med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder. Branden blev slukket af brandvæsenet. Ukrudtsbrændere er hvert år årsag til adskillige brande – så brug dem med stor forsigtighed. Manden blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen.

 

GEDSER: Peberspray i bagagen

En 39-årig udenlandsk borger kørte klokken 13.30 ind i landet. Ved en toldkontrol blev der fundet en peberspray. Den blev konfiskeret og føreren blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 39-årige betalte en straksbøde på 400 euro, før han fik lov at køre videre ind i Danmark.

 

KORSØR: Brand i industribygning

Klokken 17.09 udbrød der en kraftig brand i en industribygning på Møllevangen i Korsør. Der var en meget markant røgudvikling, som betød at borgere, der opholdt sig i vindretningen - via twitter - blev opfordret til at trække inden døre og også lukke vinduerne. Der blev også evakueret borgere fra en ejendom i nærheden, der lå i vindretningen.  Indsatsen er stadig i gang her til formiddag. Brandstedet er en forladt industribygning og det er endnu for tidligt at sige noget om en eventuel brandårsag.

 

TAPPERNØJE: 15-årig på superhurtig knallert

Tirsdag klokken 19.50 standsede politiet en 15-årig dreng fra Tappernøje, der kom ræsende på en knallert på Teglvej i Tappernøje. Det gik lidt hurtigt. En kontrol af knallerten på et rullefelt dokumenterede da også, at den kunne køre temmelig meget hurtigere end tilladt, og den 15-årige blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

VORDINGBORG: Råbte op – fik en nat i detentionen

Politiet blev tirsdag aften kaldt til en adresse lidt uden for Ørslev, hvor en mand råbte op og var noget utryghedsskabende. Det var en 50-årig mand fra lokalområdet, som var så fuld, at han ikke umiddelbart kunne tage vare på sig selv. Derfor blev den 50-årige anholdt klokken 23.38 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten i sikre omgivelser, inden han blev løsladt igen klokken 5.20.

 

RØDBYHAVN: 39-årig kvinde sigtet for menneskesmugling

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede tirsdag aften en udenlandsk bil, der rullede i land fra færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 39-årig udenlandsk kvinde, og på bagsædet af bilen lå en 36-årig udenlandsk mand. Manden havde ingen gyldig rejselegitimation, og det viste sig, at parret i slutningen af april var blevet afvist ved grænsen i Sønderjylland, hvor de forsøgte at rejse ind i Danmark. Kvinden blev anholdt klokken 17.25 og sigtet for menneskesmugling, og det forventes, at hun fremstilles i grundlovsforhør i løbet af onsdag. Den 36-årige mand, der lå under et tæppe, blev også anholdt og er sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Hans sag er forelagt Udlændingestyrelsen med henblik på administrativ udvisning.

 

NÆSTVED: Bordelkontrol

Skat og politiet gennemførte i går bordelkontrol på to adresser i Næstved og en adresse i Sandved

Skats medarbejdere undersøger om de prostituerede betaler moms og skat af indtjeningen, samt om de har gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Politiets rolle i forbindelse med bordelkontroller er at undersøge, om der er tale om eventuel menneskehandel. Det var der ikke noget, der tydede på, men Skat kunne til gengæld konstatere at flere af de prostiterede ikke havde orden i papirerne.

 

NÆSTVED: Afpresning

En ung mand fra Næstved anmeldte i går at han er blevet afpresset efter en intim videochat, der kom i stand via dating-sitet Tinder. Manden blev efterfølgende presset til at overføre et større pengebeløb, fordi den kvinde, han havde haft videochatten med, truede med at offentliggøre optagelsen til hans venner og familie.  

 

Rødby: Varetægtsfængslet efter vold og vidnetrusler

En 30-årig udenlandsk mand blev i går ved et grundlovsforhør sigtet for vold og vidnetrusler mod sin samlever. Manden blev varetægtsfængslet frem til 23. maj.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Svenstrup Landevej 4/5-9//5 Ukendt

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Holmevej 15.27-17.27 Bestilt ATK 133 6 50 62  
Næstved Præstø Landevej 18.22-20.00 ATK 385 5 70 85  
Sorø Vestmotorvejen 10.25-16.20 ATK 7129 41 130 160  

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Sømosevej 20.40-21.15

1 narkokørsel

1 kørsel uden førerret

1 overladelse af bil til person uden førerret

Nørre-Alslev Storstrømsvej 19.45-20.30 25 biler – et klip for håndholdt mobil
Nørre-Alslev Nykøbingvej 20.40-21.10 40 biler kontrolleret – ingen sager
Sorø Nordmarksvej 22.30-23.30 1 x narkokørsel
Tappernøje Hovedvejen 19.45-20.45

2 klip for hastighed

1 ulovlig knallert

Tappernøje Hovedvejen 18.40-19.40 2 klip for hastighed

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Sømosevej 21.06 36-årig mand fra Dianalund Narkokørsel
Nykøbing F. Gedservej 14.15 33-årig mand fra Maribo Narkokørsel
Næstved Ring Nord 19.07 60-årig kvinde fra Karrebæksminde Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej 6.45 42-årig mand Narkokørsel
Sorø Elmebjergvej 23.18 41-årig mand fra Sorø Narkokørsel

 

 

 

 


Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

2. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 1. maj

Bankbedrageri, en ulovlig knallert og Dølle. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

1. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 30. april

Kassedyk, gadetisseri og salg af stoffer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

30. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 29. april

Butikstyveri, biltyveri og vold i toget. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport