Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

28. februar 2024 13:41

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af tirsdagens døgnrapport

Døgnrapport

RØNNEDE: Tømte trailer på rasteplads

Klokken 11.45 lagde en borger mærke til, at en mand tømte indholdet af sin trailer ud på jorden på rastepladsen Axelved nær Rønnede. Traileren var fyldt med skrald, og da han var færdig, kørte manden fra stedet. Men vidnet, der havde noteret sig nummerplade og bilmærke, ringede efter politiet, som lidt senere fandt frem til en 55-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for at overtræde mark- og vejloven.

 

NYKØBING F.: Stjal kød fra flere butikker

Klokken 14.15 opdagede en ansat i et supermarked på Parkvej i Nykøbing F., at en mand havde taget seks stege fra køleboksen for derefter at forlade butikken sammen med sin kammerat uden at betale. Men den ansatte ringede til politiet og fulgte efter de to mænd, som begge gik hen til en adresse i nærheden. Da politiets patrulje ankom til stedet, fandt de ikke bare kødet fra supemarkedet på Parkvej, men også kød, der kom fra et andet supermarked. En 31-årige mand blev sigtet for tyveri, og hans kammerat, blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, fordi han havde en joint i hånden, da politiet bankede på.

 

SLAGELSE: Husk styrthjelmen – også på el-løbehjulet

En 37-årig mand blev i går klokken 16.20 på Valbyvej i Slagelse sigtet for at overtræde færdselsloven, fordi han kørte på el-løbehjul uden den lovpligtige styrthjelm.

 

PRÆSTØ: 71-årig forskrækkede butikspersonalet med pistollignende genstand

En 71-årig mand gik i går ind i en butik på Svend Gønges i Præstø torv klokken 18.26, hvor han havde en noget tumultagtig opførsel. I den forbindelse lagde personalet mærke til, at han havde en pistollignende genstand i jakken. Derfor blev politiet tilkaldt, og den 71-årige blev sigtet for at overtræde våbenloven. Det viste sig, at være en hardballpistol, han gik rundt med.

 

RØDBYHAVN: Havde 21 joints i tasken

I forbindelse med en kontrol i går aftes på Færgestationsvej i Rødbyhavn af en bus, der var kommet fra Tyskland, blev der fundet 21 joints i en taske, som tilhørte en 45-årig mand. Manden blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Jointsene blev beslaglagt og manden betalte en bøde på stedet på 3000 kroner.

 

SLAGELSE: Tyv fanget af vagter

På Kvægtorvsvej i Slagelse brød en 52-årig mand i nat klokken 00.12 ind gennem hegnet til en byggeplads, og videre ind i en lejlighed, der var under opførsel. Imidlertid nåede han ikke at stjæle noget, fordi to vagter fik tilbageholdt manden. De tilkaldte politiet, som sigtede den 52-årige for indbrud.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogle anmeldelser om indbrud i privat beboelse.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved Havnegade
Tirsdag klokken 09.00-09.30 50 køretøjer blev kontrolleret, og alt var i den skønneste orden
Slagelse Flere steder Tirsdag klokken 15.45-17.15 Ti køretøjer blev kontrolleret. To personer blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, en person blev sigtet for at køre i en varebil uden cvr-nummer, en person blev sigtet for ikke at anvende hjelm ved kørsel på elektrisk løbehjul, en bilist blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en bilist blev sigtet for at køre 75 km/t, på en strækning hvor det kun var tilladt at køre 50 km/t

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

2. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 1. maj

Bankbedrageri, en ulovlig knallert og Dølle. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

1. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 30. april

Kassedyk, gadetisseri og salg af stoffer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

30. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 29. april

Butikstyveri, biltyveri og vold i toget. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport