Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

28. oktober 2026 10:27

Uddrag af tirsdagens døgnrapport

Uddrag af tirsdagens døgnrapport

RØDBY: Fandt hash i bil

Nogle af Toldstyrelsens medarbejdere kontrollerede i går klokken 10.10 på Færgestationsvej i Rødbyhavn en dansk indregistreret bil, der var på vej til Tyskland. I bilen sad der to mænd på hhv. 49 og 58 år. Pludselig reagerede en narkohund på en taske i bilen, og her blev der fundet noget hash. Politiet sigtede ejeren af tasken (den 49-årige) efter lov om euforiserende stoffer, og ved en nærmere undersøgelse af føreren fandt betjentene to joints på ham. Derfor blev han også udstyret med en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.

 

RØDBY: Barn i bilen uden sikkerhedssele

Tirsdag klokken 06.47 standsede politiet i indrejsefeltet i Rødbyhavn en bil, der kom med færgen fra Tyskland. En af politiets politikadetter lagde mærke til, at føreren af bilen ikke havde sikret sig, at barnet i bilen var spændt fast med sikkerhedssele. Føreren, der er en 29-årig mand, erkendte forholdet og kan nu se frem til en bøde.

 

RØDBY: Havde 820 kilo for meget i bilen

En varebil, der så noget tung ud, kørte i går klokken 17.37 fra færgen i Rødbyhavn. En nærmere kontrol og vejning viste da også, at den faktisk havde et overlæs på hele 820 kilo, og derfor blev føreren – en udenlandsk mand på 35 år – sigtet for at have kørt med overlæs. Han blev også sigtet for ikke at have registreringsattest på bilen.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Kjærsvej Tirsdag kl. 07.15 – tirsdag kl. 08.40 Pengeskab, smykker
Præstø Søtoftsvej Tirsdag kl. 00.01 – tirsdag kl. 08.00 Værktøj

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Nakskov Løjtoftevej Tirsdag kl. 12.15 – 14.05 ATK 216 1 50 km/t 60 km/t 0
Nykøbing F. Gedser Landevej Tirsdag kl. 19.32 – 01.10 ATK 368 33 70 km/t 109 km/t 6
Næstved Herlufsholm Alle Tirsdag kl. 07.22 – 13.52 ATK 694 18 50 km/t 70 km/t 1
Sorø Kalundborgvej Tirsdag kl. 06.10 – 11.40 ATK 945 18 60 km/t 87 km/t 1

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Hyllinge Søndergade Tirsdag kl. 10.00 – 10.30 Bestilt færdselskontrol: Alle kørte pænt – ingen sager.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet ikke standset påvirkede trafikanter.

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

26. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapporter fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

23. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 22. oktober

Bedrageri, ulovligt arbejde og vold. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport