Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

10. marts 2026 10:18

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NÆSTVED: Påvirket og uden førerret

Et par betjente på patrulje standsede mandag klokken 16 en bil, da den kom kørende ad Slagelsevej ikke langt fra Vallensved. Det viste sig, at den 30-årig mand, der sad bag rattet, ikke havde gyldigt kørekort, og desuden var han påvirket af euforiserende stoffer. Derfor blev han anholdt og sigtet for begge dele. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt sin bil til en, der ikke har førerret.

 

RØDBYHAVN: Havde kniv med i baggagen

I forbindelse med en rutinemæssig kontrol i indrejsefeltet på Færgestationsvej i Rødbyhavn blev en udenlandsk 23-årig mand standset, da han kom kørende i bil. Ved en nærmere undersøgelse fandt politiet en ulovlig kniv i mandens baggage. Da han ikke havde et anderkendelsesværdigt formål med kniven, blev han sigtet efter knivloven, og kan nu se frem til en bøde på 10.000 kroner.

 

SØLLESTED OG SAKSKØBING: To ældre borgere udsat for bedrageri

Mandag eftermiddag blev to borgere fra hhv. Søllested og Sakskøbing udsat for bedrageri: En mand, som påstod at ringe fra "banken", kontaktede kvinderne og bildte dem ind, at de skulle have udskiftet deres kort, eller at der var nogle mistænkelige transaktioner på deres konti, og at det derfor var nødvendigt at sikre deres betalingskort. Herefter bankede det på døren hos borgerne, og et kvindeligt "bankbud" kom for at hente deres hævekort og kontanter. Der er efterfølgende hævet kontanter på kortene. Det gik ud over en 78-årig kvinde fra Søllested og en 97-årig mand fra Sakskøbing.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

NÆSTVED: Kørte uden kørekort, påvirket og med stjålne nummerplader

I går aftes klokken 20.08 standsede en politipatrulje en 19-årig mand, da han kom kørende i bil ad Korinthvej i Næstved. Den 19-årige virkede noget påvirket og testede da også positiv for hash og kokain. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev også sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort. Desuden sad der på bilen nogle nummerplader, der var stjålet fra en anden bil, og derfor blev den 19-årige også sigtet for tyveri, for at have overtrådt registreringsloven og for ikke at have tegnet forsikring.

 

SLAGELSE: Var i færd med at skære en hængelås op

Klokken 00.30 natten til tirsdag opdagede beboeren i et hus på en adresse i Slagelse, at en yngre mand var i færd med at skære hængelåsen til hendes skur op. Da hun spurgte, hvad han lavede, kom han med en form for undskyldning og skyndte sig væk. Politiet blev tilkaldt, og ikke længe efter fik en patrulje kontakt til en 27-årig mand, som svarede til signalementet. Han blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dannemare Hobyvej Søndag kl. 14.00 – mandag kl. 18.00 Højtaler
Haslev Havrevænget 21/2 – 3/3 Vides endnu ikke
Næstved HC Lumbyesvej Fredag kl. 13.00 – mandag kl. 12.15 Vides endnu ikke
Næstved Fløjtevej Søndag kl. 08.00 – mandag kl. 18.41 Vides endnu ikke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Skodsebøllevej Kl. 07.36 – 14.16 ATK 172 11 50 km/t 81 km/t 3 klip
Horbelev Grønsundsvej Kl. 06.12 – 12.12 ATK 287 11 50 km/t 65 km/t -
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.52 – 19.30 ATK 5327 121 90 km/t 125 km/t 3 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Kl. 09.42 – 13.32 ATK 1312 33 90 km/t 126 km/t 2 klip
Tappernøje Strandvejen Kl. 16.37 – 21.40 ATK 185 11 50 km/t 70 km/t 1 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Flere steder Kl. 20.08 En blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, en blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret, en manglede registrering og forsikring på sin bil og en blev sigtet for tyveri af nummerplader.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Ny Ulsevej Tirsdag kl. 02.09 37-årig mand Spirituskørsel og narkokørsel
Nykøbing F. Solvej Mandag kl. 21.37 52-årig kvinde Narkokørsel
Næstved Jernbanevej Mandag kl. 12.46 32-årig mand
Narkokørsel
Næstved Slagelsevej Mandag kl. 16.00 30-årig mand Narkokørsel
Næstved Korinthvej Mandag kl. 20.08 19-årig mand Narkokørsel
Slagelse Holbækvej Mandag kl. 19.20 19-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

11. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

9. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

6. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 5. marts

Butikstyve, hærværk og lidt for tæt kørsel. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport