Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

25. november 2021 09:54

Uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Her kan du læse et uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

VORDINGBORG: Butikstyv stjal dagligvarer

Politiet blev onsdag klokken 13.26 kaldt til Kvickly på Københavnsvej i Vordingborg, hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der havde stjålet varer. Det var en 54-årig kvinde fra Møn, som var gået gennem kasselinjen med flere poser med dagligvarer uden at betale for dem. Den 54-årige blev anholdt klokken 13.39 og sigtet for butikstyveri, og hun blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 14.06.

 

VORDINGBORG: Indsamling til døvstumme

Endnu en gang har godhjertede borgere været udsat for et fupnummer. Onsdag eftermiddag stod en kvinde uden for Rema1000 i Vordingborg med en liste, som handlede om at samle penge ind til døvstumme. Det vakte en borgers opmærksomhed, og da han ville tage et billede af listen, pakkede "indsamleren" sammen og steg ind i en hvid BMW, der var registreret på udenlandske nummerplader. Det lykkedes ikke efterfølgende at finde frem til bilen, og der er heller ikke nogen oplysninger, om det lykkedes at samle penge ind, men kort efter fik politiet endnu en anmeldelse om samme fremgangsmåde – denne gang fra en p-plads i Apotekergade i Nørre Alslev, hvor flere personer havde "samlet ind", men de fortrak, da vidner spurgte nærmere ind til formålet. Indsamlinger skal være godkendt af indsamlingsnævnet, og de, der samler ind, skal kunne forevise tilladelsen på forlangende. Læs mere på indsamlingsnævnets hjemmeside.

 

VORDINGBORG: 28-årig sigtet for salg af stoffer

Da en politipatrulje onsdag klokken 15.20 kørte forbi Banegårdspladsen i Vordingborg, så betjentene en mand, der stak i løb ved synet af ordensmagten. Han fortsatte på cykel, men en betjent satte i løb efter ham, og ved jernbaneskinnerne smed han cyklen fra sig og opgav flugten ude på skinnerne. Det var en 28-årig mand fra Vordingborg, og han havde en pose med skunk og et større, kontant beløb på sig. Der blev yderligere fundet en joint og noget hash, der var skjult i noget buskads i nærheden. Den 28-årige blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer, og han blev også sigtet for overtrædelse af jernbaneloven. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 16.55.

 

HASLEV: Sigtet for vold

En 49-årig mand blev onsdag eftermiddag sigtet for vold. Det skete, efter at en 34-årig mand var blevet overfaldet på Torvet efter en meningsudveksling. Den 34-årige blev skubbet i brystet og taget i kraven, og på baggrund af gode vidneudsagn fandt politiet klokken 18.05 frem til den 49-årige, der er fra lokalområdet. Han blev afhørt på stedet.

 

SLAGELSE: Vidnet tilbageholdt spritbilist

Onsdag klokken 16.22 blev politiet tilkaldt til en p-plads på Korsørvej i Slagelse, hvor to vidner tilbageholdt en ældre mand, der virkede fuld, men havde kørt bil alligevel. Det var en 72-årig mand fra byen, og en alkometertest viste da også en promille, der var højere end det tilladte. Han blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel, og der blev taget en blodprøve på sygehuset i Slagelse.

 

NYKØBING: 32-årig anholdt efter salg af stoffer

Efter anmeldelser om mulig handel med ulovlige stoffer holdt politiet onsdag eftermiddag et vågent øje med en adresse på Østre Alle i Nykøbing. Flere personer henvendte sig i løbet af eftermiddagen på stedet, hvor de kun var ganske kort tid, inden de forlod det igen, og klokken 19.55 bankede politiet på døren, og der blev gennemført en ransagning med brug af en af politiets narkohunde. Hos den 32-årige beboer blev der fundet en blok hash på 96,96 gram, en mindre klump hash på 1 gram, en joint, flere små plastposer og en digitalvægt. Den 32-årige blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. To af de "kunder", der havde henvendt sig på stedet, blev også standset. Den ene – en 21-årig mand fra Nykøbing – havde 1,31 gram hash på sig, mens den anden, en 20-årig mand fra Kettinge, havde 4 gram skunk. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NAKSKOV: To kvinder sigtet efter ordensbekendtgørelsen

Politiet blev i går klokken 21.21 kaldt ud til nogle uroligheder på en adresse i Nakskov. Her traf betjentene et par kvinder på hhv. 30 og 43 år. Den 30-årige var meget vred og udadreagerende og kaldte politipatruljen for grimme ting. Derfor blev hun anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Den 43-årige, der var temmelig påvirket af alkohol, blandede sig i betjentenes arbejde, og derfor blev hun også udstyret med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.   

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nykøbing F. Ribesvej Hus Onsdag kl. 4.00 – 7.30 Smykker og dankort
Næstved Birkholmvej Hus Mandag kl. 19.00 – 13.00 Sølvtøj, smykker og mønter
Næstved Lindholmvej Hus Onsdag kl. 7.00 Vides endnu ikke.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej Kl 14.18 – 16.01 ATK – bestilt færdselskontrol 272 - 40 km/t - -
Dianalund Skellebjergvej Kl. 16.15 – 19.20 ATK – bestilt færdselskontrol 282 4 70 km/t 94 km/t -
Faxe Præstøvej Kl. 11.21 – 13.30 ATK 110 11 60 km/t 86 km/t 3 klip
Haslev Køgevej Kl. 8.08 – 10.08 ATK 143 10 50 km/t 73 km/t 3 klip
Lundby Løkkesholmvej Kl. 9.40 – 12.49 ATK – bestilt færdselskontrol 2 - 80 km/t - -
Mern Kalvehavevej Kl. 14.47 – 16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 19 - 70 km/t - -
Nakskov A.E. Hansensvej Kl. 14.37 – 19.30 ATK 518 18 50 km/t 66 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Kl. 5.28 – 11.30 ATK 8423 50 130 km/t 192 km/t En betinget frakendelse
Vordingborg Skellet Kl. 11.01 – 11.31 ATK – bestilt færdselskontrol 4 - 50 km/t - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Sorø Elmebjergvej Kl. 4.45 – 5.30 Fire køretøjer blev standset, men alle havde tingene i orden.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Korsørvej Kl. 16.22 72-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. november 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 25. november

Promiller på politistationen, amfetamin i sokken og 60 dage i skyggen. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

24. november 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

23. november 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af mandagens døgnrapport

Grundlovsforhør i to alvorlige sager: Drabsforsøg i Nakskov og røveri i Dianalund