Uddrag fra onsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag af onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
RØDBYHAVN: Overlæsset med 80 procent
En varebil blev i går klokken 9.00 standset i en rutinemæssig kontrol i indrejsefeltet på Færgestationsvej i Rødbyhavn. Bilen så noget tung ud, og en vejning viste da også, at varebilen var læsset 80 procent over, hvad den måtte være. Derfor blev føreren – en 47-årig mand fra Tyskland – udstyret med en sigtelse for overlæs og en bøde på 6.000 kroner.
TAPPERNØJE OG MERN: Ældre kvinder udsat for tricktyveri
En ældre kvinde blev i går klokken 10.25 opsøgt af to mænd på hendes adresse i Tappernøje. Mændene, der udgav sig for at være fra vandværket, påstod, at der var et utæt vandrør på hendes bopæl. Begge mænd blev kortvarigt lukket inden for, og her lykkedes det den ene at stjæle kontanter fra den ældre kvindes pung. Kvinden fattede imidlertid mistanke til at noget ikke var helt, som det skulle være, og bad mændene om at gå. Herefter forlod de stedet. Lidt senere klokken 14.30 blev der ringet på døren hos en ældre kvinde i Mern, og en mand udgav sig for at være fra husforsikringen. Han blev lukket ind, og mens de talte sammen, sneg en anden person sig ind i huset og stjal smykker fra den ældre kvinde.?
Politiet opfordrer til, at man forholder sig skeptisk til alle ukendte og uanmeldte personer, der henvender sig ved bopælen eller telefonisk. Tag gerne en snak med dine ældre om dette, da det ofte er ældre mennesker, som denne type kriminalitet går ud over.
RØDBYHAVN: Piller og kniv
En udenlandsk bil blev onsdag klokken 16.07 standse i en rutinemæssig kontrol på Færgestationsvej i Rødbyhavn. Her sad der en 55-årig mand fra Spanien. Ved en nærmere undersøgelse af hans bil blev der fundet nogle ulovlige piller og en ulovlig kniv, så derfor blev den 55-åige sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven.
NAKSKOV: På tur med hash, piller og en totenschläger
En politipatrulje lagde i går klokken 21.40 mærke til en 19-årig mand, der kom gående ved en adresse i Nakskov. Noget ved ham vakte betjentenes opmærksomhed, og ved en nærmere visitation fandt betjentene da også både, hash, ulovlige piller, en peberspray og en totenschläger (slagvåben). Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Mern | Hybenvej | Onsdag kl. 14.30 | Smykker |
| Næstved | Skovburren | Onsdag kl. 10.30 – 22.10 | Vides endnu ikke |
| Næstved | Orionvej | Onsdag kl. 19.00 – 22.00 | Smykker og kontanter |
| Rødby | Lundegårdsvej | Onsdag kl. 07.35 | Vides endnu ikke |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Næstved | Søndergade | Kl. 14.26 – 19.56 | ATK | 178 | 9 | 40 km/t | 51 km/t | - |
| Søllested | Højrebyvej | Kl. 16.37 – 23.07 | ATK | 488 | 11 | 80 km/t | 136 km/t | - |
| Vordingborg | Næstvedvej | Kl. 05.27 – 12.07 | ATK | 1070 | 21 | 60 km/t | 83 km/t | 1 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | |
| Slagelse | Ringvejen | Kl. 10.37 – 10.50 | En blev sigtet for ikke at have overholdt fuldt stop. |
| Slagelse | Flere steder | Kl. 19.10 – 19.52 | En blev sigtet for narkokørsel. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Rødby | Færgestationsvej | Kl. 17.41 | 31-årig mand | Narkokørsel |
| Slagelse | Østre Alle | Kl. 19.52 | 52-årig mand | Narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718