Uddrag fra onsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag af onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
SLAGELSE: Narkohund fandt kokain og hash
Efter et tip om, at der skulle befinde sig ulovlige stoffer på en adresse lidt uden for Slagelse, ransagede politiet i går eftermiddags boligen. Her sniffede en narkohund sig frem til både kokain og hash, og der blev også fundet andre ting, der kunne tyde på, at narkoen blev solgt videre. Derfor blev en 17-årig ung mand anholdt og sigtet for salg af narko.
NÆSTVED: På tur med heroin på lommen
En politipatrulje traf i går klokken 14.20 en 51-årig mand, da han kom gående ad Parkvej i Næstved. Noget ved manden vakte betjentenes opmærksomhed, og ved den efterfølgende visitation fandt de da også 1,3 gram heroin på manden. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
SKÆLSKØR: Kvinde franarret kort og smykker
Onsdag eftermiddag blev en kvinde med bopæl i Skælskør udsat for bedrageri. Hun blev ringet op af en mand, der på overbevisende vis udgav sig for at være fra banken. Han fortalte, at der var noget galt med kvindens hævekort, så "banken" ville sende en medarbejder forbi for at afhente kortet, så kvinden kunne få et nyt. Det lykkedes for svindlerne at få udleveret både smykker, kort og pinkode, og ikke længe efter blev der hævet kontanter i en hæveautomat. Politiet efterforsker sagen som bedrageri.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.
Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.
Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.
Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
NAKSKOV: Kvinde var voldsom og opfarende
Af uvisse årsager gav en 35-årig kvinde pludselig flere lussinger til en mand og kastede en øldåse efter ham, mens de begge sad på en bænk i Nakskov i går aftes klokken 20.45. Kvinden var meget højtråbende og opfarende, så politiet blev tilkaldt. Kort efter var en patrulje på stedet, og de fik kontakt til kvinden, der sparkede en af betjentene over benet og råbte temmelig grimme ting til dem. Hun blev derfor anholdt og sigtet for vold, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand, for vold mod polititjenestemand og efter ordensbekendtgørelsen.
VORDINGBORG: 19-årig sigtet for færdselslovsovertrædelser
Politiet har de seneste dage modtaget flere anmeldelser om utryghedsskabende kørsel på Klintevænget ved strandarealet i Vordingborg. I går aftes førte politiets efterforskning frem til 19-årig mand fra lokalområdet, der blev sigtet efter færdselsloven.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget nedenstående anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Karrebæksminde | Cypresvænget | Kl. 10.48 | Boremaskiner, stiksav og en værktøjskasse |
| Vordingborg | Bæverstien | 01/01 – 01/07 | Øl og slik |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Guldborg | Storstrømsvej | Kl. 09.24 – 13.24 | ATK | 371 | 21 | 50 km/t | 68 km/t | - |
| Korsør | Storebæltsvej | Kl. 17.13 – 22.15 | ATK | 165 | 14 | 50 km/t | 87 km/t | 1 klip |
| Lundby | Lundbyvej | Kl. 18.15 – 19.35 | ATK – bestilt færdselskontrol | 54 | 0 | 70 km/t | - | - |
| Munke-Bjergby | Munke Bjergbyvej | Kl. 17.55 – 21.15 | ATK | 203 | 2 | 60 km/t | 101 km/t | En betinget frakendelse |
| Næstved | Landevejen | Kl. 11.32 – 17.02 | ATK | 401 | 6 | 60 km/t | 75 km/t | - |
| Stenlille | Assentorpvej | Kl. 15.42 – 17.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 82 | 0 | 50 km/t | - | - |
| Tappernøje | Sneserevej | Kl. 14.16 – 17.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 570 | 28 | 60 km/t | 87 km/t | 2 klip |
| Vordingborg | Næstvedvej | Kl. 05.27 – 10.17 | ATK | 920 | 18 | 60 km/t | 80 km/t | - |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Rødby | Færgestationsvej | Kl. 20.59 | 39-årig kvinde | Narkokørsel |
| Stokkemarke | Keldernæsvej | Kl. 19.45 | 43-årig mand | Spiritus- og narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718