Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

4. oktober 2023 09:40

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport

 

RØDBYHAVN: Til indrejsekontrol uden sikkerhedssele

Politikadetter fra udlændingekontrolafdelingen standsede tirsdag klokken 7.35 en varebil, der kom i land fra færgen i Rødbyhavn. Føreren – en 49-årig udenlandsk mand – havde ikke sikkerhedssele på. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og måtte betale en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.

 

SLAGELSE: Slog på politibil

Tirsdag klokken 12.45 blev politiet kaldt til Schweizerpladsen i Slagelse, hvor en mand var utryghedsskabende og gik og råbte. Det var en 38-årig mand fra Slagelse, som blev bortvist fra pladsen, og for at sikre, at han rent faktisk forføjede sig, holdt politibetjentene øje med ham. I Jernbanegade gav han sig uden nogen rigtig påviselig grund til at råbe igen og slog kraftigt på en siderude i politibilen. For at få ro på stedet blev den 38-årige anholdt klokken 12.49 og taget med til politistationen i Næstved. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt igen klokken 21.50.

 

GEDSER: Fandt peberspray

Toldstyrelsen kontrollerede tirsdag eftermiddag de rejsende, som kom i land fra færgen i Gedser, og da en udenlandsk bil blev undersøgt, blev der fundet en peberspray i bilen, og politiet blev tilkaldt. Føreren var en 52-årig udenlandsk mand, som blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han fik en bøde på 3.000 kroner, som han betalte, inden han kunne køre videre.

 

STEGE: Anholdt efter ulovligt arbejde

Politiets udlændingekontrolafdeling kontrollerede mandag eftermiddag en restaurant i Stege. Her arbejdede en 35-årig udenlandsk mand i køkkenet, men han havde ikke nogen opholds- og arbejdstilladelse. Derfor blev han anholdt klokken 16.00 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 35-årige blev taget med til politistationen i Rødbyhavn, hvor han blev afhørt, og han fik en bøde på 4.500 kroner for overtrædelsen. Den 35-årige er fortsat anholdt, for hans sag er forelagt Udlændingestyrelsen, som skal tage stilling til, om han skal udvises fra Danmark.

 

FAXE LADEPLADS: 33-årig overfaldet

Flere politipatruljer blev tirsdag klokken 17.52 sendt til Faxe Ladeplads efter en anmeldelse om et overfald. Det var sket på Hovedgaden, hvor en 33-årig mand fra lokalområdet blev overfaldet af flere mænd, som derefter flygtede fra stedet. Den 33-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Køge, og politiet undersøgte området frem til kort før klokken 23. Baggrunden for overfaldet er endnu ikke klarlagt.

 

MARIBO: Brand i haveaffald

Tirsdag aften udbrød der brand i en bunke haveaffald, der lå op ad et hegn ved en ejendom lidt uden for Maribo. Tidligere på dagen havde der været et bål på stedet, og da det næsten var udbrændt, rodede beboeren på stedet op i gløderne, som spredte sig og antændte affaldet. Ilden blev dog hurtigt slukket, men den pågældende – en 62-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

NÆSTVED: Indbrudstyv taget på fersk gerning

Et vidne anmeldte tirsdag aften, at en, der lignede en indbrudstyv, var i færd med at brække et vindue op til et lokale i en baggård i Østergade i Næstved. Politiet ankom kort efter anmeldelse, og de fandt frem til en mand, der forsøgte at skjule sig bag nogle parkerede biler. Han ville i første omgang ikke rette sig efter politiet, så betjentene måtte bruge peberspray, før de kunne anholde manden klokken 19.14. Det var en 39-årig mand fra byen, som blev sigtet for indbrud. Der var ganske rigtigt et vindue, der var brudt op, og tyven havde været inde i lokalet, men ikke umiddelbart stjålet noget. Den anholdte blev løsladt klokken 21.54 efter afhøring på politistationen.

 

FAXE LADEPLADS: Tre anholdt efter indbrud på skole

Onsdag klokken 1.41 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud på Østskolen Hylleholt på Dannebrogsvej. En politihund fik snuset sig frem til tre mistænkelige personer, der forgæves forsøgte at skjule sig i en hæk på stedet. Det var en 14-årig dreng, en 15-årig dreng og en 17-årig pige, som alle blev taget med til politistationen i Næstved. Den 15-årige og den 17-årige blev sigtet for indbrud, og de blev løsladt efter endt afhøring. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

HASLEV: 31-årig mand sigtet for ni tyverier

En 31-årig mand fra Karlslunde fremstilles onsdag i grundlovsforhør. Det var længere tids efterforskning, der tirsdag førte frem til, at den 31-årige blev anholdt tirsdag klokken 10.15. Han er sigtet for ni tyveriforhold, hvor han har brudt varebiler op og stjålet værktøj i en periode fra januar 2023 til oktober 2023. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afholdes for lukkede døre.

 

NYKØBING F.: 48-årig mand sigtet for ti tyveriforhold

En 48-årig mand fra Lolland fremstilles i dag ved retten i Nykøbing F. i grundlovsforhør sigtet for 10 forhold om tyveri fra forskellige forretninger i Nykøbing F. – alle begået inden for det seneste år. Den 48-årige blev i går anholdt i Nykøbing F., efter at han havde forsøgt at stjæle 11 par bukser fra en tøjforretning. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afholdes for lukkede døre.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Sakskøbing Møllevej Søndag kl. 13.01 – tirsdag kl. 11.00 Cigaretter og en hue

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Harrested Slagelse Landevej Kl. 12.38 – 15.00 ATK 2031 9 80 km/t 101 km/t -
Haslev Køgevej Kl. 7.51 – 13.30 ATK 1094 36 60 km/t 94 km/t 8 klip
Korsør Tjærebyvej Kl. 8.08 – 10.03 ATK 48 1 50 km/t 59 km/t -
Korsør Tårnborgvej Kl. 11.25 – 13.25 ATK 380 1 50 km/t 61 km/t -
Næstved Slagelsevej Kl. 6.19 – 11.49 ATK 1066 53 50 km/t 87 km/t 6 klip
Rødby Sædingevej Kl. 15.47 – 20.27 ATK 307 33 50 km/t 87 km/t 4 klip og en betinget frakendelse
Rødby Sydmotorvejen Kl. 21.19 – 23.59 ATK 179 3 110 km/t 155 km/t 1 klip
Rødby Sydmotorvejen Kl. 0.00 – 1.09 ATK 49 2 110 km/t 101 km/t (lastbil) -
Sakskøbing Langsvej Kl. 14.02 – 17.00 ATK – bestilt hastighedskontrol 56 0 - - -
Sakskøbing Møllevej Kl. 17.36 – 19.00 ATK 75 1 50 km/t 60 km/t -
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 10.21 – 11.25 ATK 238 1 60 km/t 92 km/t -
Stokkemarke Vestre Landevej Kl. 18.40 – 20.00 ATK 53 0 - - -
Vordingborg Mønsvej Kl. 8.03 – 11.18 ATK – bestilt hastighedskontrol 367 0 50 km/t - -
Vordingborg Marienbergvej Kl. 12.07 – 14.22 ATK 323 9 50 km/t 68 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Kl. 12.20 – 13.20 Ingen sager – alle kørte pænt
Fuglebjerg Slagelsevej Kl. 21.00 – 22.30 Tre bilister blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Næstved Flere steder Kl. 9.15 – 11.00 Ingen sager – alle kørte pænt

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Præstø Næstvedvej Onsdag kl. 0.10 35-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Rønnede Dalgårdsvej Kl. 9.22 20-årig mand fra Herning Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Sdr. Stationsvej Kl. 19.00 21-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Stubbekøbing Nykøbingvej Kl. 9.20 32-årig mand fra Stubbekøbing Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Stubbekøbing Alslevvej Kl. 17.24 64-årig mand fra Stubbekøbing Spirituskørsel

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

15. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 14. maj

Skudepisode, skunkvæksthus og en flæskesteg. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

14. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 13. maj

Bedragerier, en hurtig knallert og hashhandel. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

13. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra mandag 12 maj

2 x spirituskørsel, hækklipning og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport