Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

29. april 2026 10:31

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

SAKSKØBING: Tre mænd anholdt i sag om overfald

Natten til tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en 36-årig mand var blevet overfaldet på en adresse i Sakskøbing. Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og den 36-årige, der var ramt af knivstik, blev fløjet til rigshospitalet til behandling for sine skader. Han er uden for livsfare, men politiet efterforsker anmeldelsen som forsøg på manddrab. Nu har efterforskningen ført til anholdelsen af tre mænd på hhv. 18, 24 og 32 år. De fremstilles alle i grundlovsforhør i dag klokken 14.00 ved retten i Nykøbing F., hvor anklagemyndigheden forventes at påstå dørlukning.

 

RØDBY: Havde kniv og bat i bil

I forbindelse med en rutinemæssig kontrol ved indrejsefeltet i Rødbyhavn i går klokken 9.30 blev en polsk mand standset, da han kom kørende i bil. Det viste sig, at han havde en kniv og et bat i sin bil, som han ikke havde "et anerkendelsesværdigt formål" med. Han blev derfor sigtet to gange efter våbenloven og betalte en bøde på stedet.

 

NÆSTVED OG SLAGELSE: Tre ældre kvinder udsat for bedrageri

I løbet af tirsdag eftermiddag fik politiet tre uafhængige anmeldelser fra ældre kvinder, der havde været udsat for bedrageri. To af dem er fra Næstved og en er fra Slagelse. I alle tre tilfælde var de blevet kontaktet af mænd, der gav indtryk af at være fra banken og skulle tjekke kvindernes betalingskort og værdier. Det lykkedes for de kriminelle at få udleveret kort og pinkoder fra det ene sted, og inden kortet nåede at blive spærret, havde bedragerne hævet kontanter. Det andet sted slap bedragerne afsted med kontanter, og det sidste sted stjal de et hævekort, som kvinden dog nåede at få spærret. Politiet efterforsker anmeldelserne som bedragerier.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

FAXE: Vanvidskørsel

I går klokken 15.46 blev en 53-årig mand standset af politiet, da han kom kørende i en varebil på Rønnedevej i Faxe. Manden virkede temmelig påvirket, og en alkometertest viste da også, at mandens promille faktisk var så høj, at det går under betegnelsen vanvidskørsel. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel, hans kørekort blev inddraget og hans bil blev beslaglagt.

 

KORSØR: To mænd sigtet efter knivloven

Politiet blev i går klokken 17.30 kaldt ud til nogle uroligheder ved et supermarked på Motalavej i Korsør, hvor flere mænd tilsyneladende var i slagsmål og skabte tumult på stedet. Betjentene fik fat i en del af de mænd, der var på stedet, og det viste sig, at to af dem havde en kniv på sig. Derfor blev de begge sigtet efter knivloven. Det drejer sig om en 26-årig mand og en 33-årig mand – begge fra Korsør.

 

SLAGELSE: Tre poser hash

En af politiets forebyggende patruljer var i går aftes klokken 20.35 på patrulje på Marievangsvej i Slagelse. Her traf de en 30-årig mand, der ikke virkede til at have helt rent mel i posen. Det havde han heller ikke – til gengæld havde han tre poser med hash på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Rønnede Borupvej Torsdag kl. 08.03 Stol
Skælskør Smidstrupvej Mandag kl. 00.00 – 23.59 Kontanter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Gedser Gedser Landevej Kl. 16.24 – 20.00 ATK 224 2 50 km/t 63 km/t -
Haslev Karisevej Kl. 05.56 – 08.46 ATK 429 10 70 km/t 90 km/t -
Haslev Ringstedvej Kl. 09.59 – 11.40 ATK 245 4 80 km/t 101 km/t -
Maribo Museumsgade Kl. 18.34 – 20.34 ATK 122 1 50 km/t 78 km/t 1 klip
Mern Skovlinien Kl. 13.35 – 20.00 ATK 560 15 80 km/t 120 km/t 2 klip
Nysted Stubberupvej Kl. 14.57 – 15.57 ATK 11 0 50 km/t - -
Næstved Vordingborg Landevej Kl. 07.39 – 14.09 ATK 1309 30 50 km/t 65 km/t -
Sakskøbing Maribovej Kl. 16.43 – 17.43 ATK 129 0 50 km/t - -
Slagelse Slots Bjergbyvej Kl. 06.58 – 09.00 ATK – bestilt færdselskontrol 25 0 50 km/t - -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Rønnedevej Kl. 15.46 53-årig mand Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

28. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 27. april

Brand, bedrageri og overfald. Se uddraget af mandagens døgnrapport

27. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapportene fra weekenden 24.-27. april

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 24.-27. april

24. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 23. april

Stoffer, hærværk og et indbrudsforsøg. Se uddraget af torsdagens døgnrapport