Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

16. august 2024 10:22

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NYKØBING F.: Brand i bygning efter ukrudtsbekæmpelse

Der gik i går klokken 8.50 brand i en bygning på Energivej i Nykøbing F. Ingen kom heldigvis til skade og brandvæsnet fik hurtigt situationen under kontrol. Det viste sig, at der, forinden branden var opstået, var blevet brugt en ukrudtsbrænder på stedet, hvilket formentlig var årsagen til branden. Derfor blev en 38-årig kvinde sigtet efter beredskabsloven.

 

HOLEBY: Motorcyklist sigtet for tre overtrædelser

Politiet standsede i går klokken 10.36 en 42-årig mand, da han kom på motorcykel ad Maglemose i Holeby. Det viste sig, at han ikke havde nogen førerret. Desuden havde han ingen forsikring, og havde heller ikke indregistreret motorcyklen. Han blev derfor sigtet for alle tre overtrædelser.

 

RØDBYHAVN: Manglede kørekort og wire

I forbindelse med en rutinemæssig kontrol i indrejsefeltet på Færgestationsvej i Rødbyhavn blev en 36-årig udenlandsk mand standset, da han klokken 15.21 kom kørende i en varebil med en påhængsvogn. Da manden skulle vise sit kørekort, kunne han ikke finde det, og han havde heller ikke registreringsattesten på varebilen. Desuden var der ikke den lovpligtige sprængwire på påhængsvognen. Så han blev sigtet for alle tre overtrædelser.

 

SLAGELSE: Betjente overværede salg af hash

Et par politibetjente var i går aftes  på patrulje på Skovsøgade i Slagelse. Her lagde de mærke til, at der ved noget buskads skete en overdragelse af et eller andet, der lå i nogle små poser, mellem to mænd. Kort efter fik betjentene fat i de to mænd, og det viste sig, at en 23-årig mand tilsyneladende havde købt 3,2 gram hash af den anden mand, som er 25 år og fra byen. I buskadset fandt betjentene 142 gram hash, som var blevet efterladt der. Den 23-årige blev herefter sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og den 25-årige blev anholdt og sigtet for salg af narko.   

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn registreret en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte
Stenlille Rødtjørnevej Onsdag kl. 13.00 – torsdag kl. 1.46 Vides endnu ikke.

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Frølundevej Kl. 7.08 – 12.45 ATK - SKOLESTART 582 5 50 km/t 67 km/t -
Slagelse Flakkebjerg Hovedgade Kl. 6.37 – 12.30 ATK - SKOLESTART 526 22 40 km/t 57 km/t 2 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Dianalund Sømosevej Kl. 7.30 – 8.15 SKOLESTART: Ingen sager – alt fint.
Eskilstrup Stødstrupvej Kl. 7.00 – 8.30 SKOLESTART: Der var mange biler på stedet, men ingen sager.
Haslev Bækvej Kl. 7.35 – 8.15 SKOLESTART: En blev målt til at køre så hurtigt, at bilisten står til et klip i kørekortet.
Herlufmagle Helgesvej Kl. 7.30 – 8.10 SKOLESTART: Alt forløb fint.
Nykøbing F. Omfartsvejen Kl. 9.55 – 10.35 SKOLESTART: En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.
Nykøbing F. Skolegade Kl.8.00 – 8.15 SKOLESTART: Alle kørte pænt.
Nykøbing F. Nykøbingvej Kl. 7.30 – 8.05 SKOLESTART: Ingen sager – alle kørte pænt.
Nysted Ndr. Kongemarksvej Kl. 7.30 – 8.00 SKOLESTART: Ingen overtrædelser.
Næstved Handelsskolevej Kl. 7.45 – 8.04 SKOLESTART: Meget trafik på stedet, men ingen sager.
Næstved Manøvej Kl. 7.35 – 8.05 SKOLESTART: En blev sigtet for at vedkommendes barn ikke havde det korrekte sikkerhedsudstyr, og en blev sigtet for at køre mod ensretningen.
Nørre-Alslev Flere steder Kl. 9.45 – 10.15 En bilist blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Slagelse Rosenkildevej Kl. 7.45 – 8.13 SKOLESTART: Ingen trafikale problemer og ingen sager.
Slagelse Byskov Alle Kl. 7.30 – 8.05 SKOLESTART: En sag om overtrædelse af færdselsloven ved at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, men ellers blev trafikken afviklet godt.
Sorø Storgade Kl. 17.30 – 18.05 90 køretøjer blev screenet – alle kørte pænt.
Sorø Flere steder Kl.20.20 – 21.10 Tre blev standset og testet for spirituskørsel – men de havde alle tingene i orden.
Sorø Rådhusvej Kl. 7.45 – 8.05 SKOLESTART: Alle opførte sig pænt og hensynsfuldt.
Stege Klintevej Kl. 7.25 – 8.40 SKOLESTART: En bilist blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og for ikke at have spændt sit barn ordentlig fast.
Stege Birkevænget Kl. 6.45 – 8.15 SKOLESTART: En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en blev sigtet for ikke at holde tilbage for en fodgænger.
Vordingborg Sydmotorvejen Kl. 9.00 – 9.35 Alle kørte pænt.
Vordingborg Sct. Clemensvej Kl. 7.30 – 8.10 SKOLESTART: Der blev kørt pænt og ordentligt.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holeby Østervej Kl. 16.55 38-årig mand Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Kl. 17.15 31-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Idagårdsvej Kl. 21.55 18-årig mand Spirituskørsel
Vordingborg Kalvehavevej Fredag kl. 1.00 25-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport