Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

3. september 2025 08:55

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 2. september

En larmende bil, parfume og en ulovlig knallert. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

RØDBYHAVN: Stjal parfume på færgen

Politiet fik tirsdag morgen en anmeldelse fra en færge, der var på vej til Rødbyhavn, om, at en passager var blevet tilbageholdt efter at have nuppet en parfume ombord. Det var en 32-årig udenlandsk mand, som havde stoppet parfumen i lommen og var gået ud fra butikken uden at betale for den. Han blev tilbageholdt af personalet, og ved ankomsten til Rødbyhavn blev han overleveret til politiet. Den 32-årige blev anholdt klokken 9.00, sigtet for butikstyveri og taget med til afhøring på politistationen. Han blev løsladt igen klokken 10.09 efter at have betalt en bøde på 1.200 kroner og et bidrag på 500 kroner til Offerfonden.

 

FAXE: Fik knallerten beslaglagt

Færdselspolitiet standsede tirsdag klokken 9.12 en 17-årig mand fra Haslev, der kom kørende på knallert på Egedevej lige uden for Faxe. Knallerten blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt. Den 17-årige blev sigtet, og da det var anden gang, han blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, blev knallerten beslaglagt på stedet.

 

HASLEV: Kørte i larmende bil

Tirsdag klokken 9.50 blev en bil med en 44-årig mand fra Haslev ved rattet standset på Piberhusvej uden for Haslev. Bilen – som tilhørte en 51-årig mand fra Vestsjælland – larmede en hel del, og en efterfølgende undersøgelse godtgjorde, at luftfilteret i motorrummet og dele af udstødningssystemet var konstruktivt ændret. De mekaniske dele blev beslaglagt, og den 51-årige ejer blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

RØDBYHAVN: 5-årig pige var ikke spændt fast

Ved indrejsekontrollen natten til onsdag i Rødbyhavn tjekkede politiets udlændingekontrol en tysk bil, der kom i land klokken 2.05. Føreren var en 38-årig udenlandsk mand, og der var fire andre passager med, herunder en 5-årig pige, som lå på tværs af bagsædet og derfor ikke var sikkerhedsmæssigt spændt fast. Den 38-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og betalte en bøde, inden han kunne køre videre.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 ?

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Parkvej Mandag klokken 22.00 – tirsdag klokken 9.30 En trehjulet elscooter af ukendt mærke
Slagelse Lucernevej Tirsdag klokken 6.15-16.45 Kontanter i euro, to PH-lamper og en PlayStation

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Køgevej Tirsdag klokken 10.56-16.47 ATK 907 65 50 km/t 79 km/t Syv klip
Maribo Kirkevejen, Hillested Tirsdag klokken 14.07-16.57 ATK – bestilt færdselskontrol 53 1 50 km/t 68 km/t -
Mern Skovlinien Tirsdag klokken 15.36-21.46 ATK 383 12 80 km/t 114 km/t To klip
Nykøbing Gaabensevej, Bruntofte Tirsdag klokken 16.01-22.10 ATK 2108 12 80 km/t 116 km/t Et klip
Næstved Rolighedsvej Tirsdag klokken 7.11-8.11 ATK – bestilt færdselskontrol 107 1 50 km/t 74 km/t Et klip
Næstved Slagelsevej Tirsdag klokken 8.49-14.19 ATK 1031 41 50 km/t 78 km/t Fem klip
Sakskøbing Nykøbingvej Tirsdag klokken 17.40-20.10 ATK – bestilt færdselskontrol 260 2 50 km/t 72 km/t Et klip
Slagelse Parkvej Tirsdag klokken 11.09-16.15 ATK – bestilt færdselskontrol 1110 5 50 km/t 74 km/t Et klip
Stokkemarke Højrebyvej, Sørup Tirsdag klokken 9.30-12.30 ATK 430 5 80 km/t 103 km/t -
Stokkemarke Vestre Landevej Tirsdag klokken 5.00-9.00 ATK 428 19 50 km/t 66 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 11.15-11.50 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Haslev Bavnehøjen, Themstrupvej og Langdalen Tirsdag klokken 12.15-13.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Korsør Halsskovvej, Tårnborgvej og Egøgade Tirsdag klokken 19.30-20.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Korsør Linde Alle Tirsdag klokken 21.08-21.38 Bestilt færdselskontrol: En trafikant blev sigtet for ikke at give tegn i trafikken
Korsør Ahornvej og Stibjergvej Tirsdag klokken 20.30-21.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Skælskør Vestergade og Kildehusvej Tirsdag klokken 18.47-19.17 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen og en blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Hastigheden blev målt til 83 km/t, hvor man højst må køre 60 km/t
Skælskør Solbærvej Tirsdag klokken 18.15-18.45 Bestilt færdselskontrol: To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen – den ene kørte på cykel
Sorø Elmebjergvej Tirsdag klokken 12.15-13.45 To trafikanter blev standset og sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Sorø Rustkammervej Tirsdag klokken 10.00-10.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Sorø Kirkevej Tirsdag klokken 10.35-11.05 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Strudsbergsvej Tirsdag klokken 17.55 55-årig mand Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

5. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 4. september

Bedragerier, blufærdighedskrænkelse og larm i natten. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

4. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 3. september

To beslaglagte motorcykler, stoffer og en ulovlig kniv. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

2. september 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællans og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 1. september

Butikstyveri, blufærdighedskrænkelse og brandstiftelse. Se uddraget af mandagens døgnrapport