Uddrag fra torsdagens døgnrapport
Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport
MERN: Mand var opfarende i bus
Torsdag klokken 11.45 fik politiet en anmeldelse om, at en mand opførte sig meget opfarende i en bus i Mern, hvor han havde trykket på nødstop og slået på alle ruderne i bussen. En politipatrulje kørte til bussen, som var holdt ind til siden, og her fik de fat på manden, der er 41 år og fra lokalområdet. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
SLAGELSE: Ulovligt arbejde
Politiets udlændingekontrolsektion var i går eftermiddags ude at besøge en restauration i Slagelse. Her traf de to mænd, som arbejdede på stedet selv om deres arbejdstilladelse kun var gældende til en anden arbejdsplads. Begge mænd blev sigtet efter udlændingeloven som arbejdstagere af ulovligt arbejde. Stedets ejer blev også sigtet efter udlændingeloven som arbejdsgiver af ulovligt arbejde.
SKÆLSKØR: Sagde han skulle tjekke vandrørene – stjal smykker
En ældre kvinde fik i går ved 14.30-tiden besøg af en mand, der gik ind i hendes lejlighed på en adresse i Skælskør under påskud af, at han skulle kigge på hendes vandrør. Men efter at han forlod lejligheden, opdagede kvinden, at nogle af hendes smykker var blevet stjålet. Manden beskrives som 30-40 år, 170-175 cm høj, kort sort hår og talte dansk med accent. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114, og opfordrer samtidig til, at være opmærksom på ikke at lukke folk, man ikke kender eller ikke har lavet aftaler med, inden for.
SLAGELSE: På løbehjul med hash
Et par betjente på patrulje opdagede i går klokken 19.00 en ung mand, der kom kørende ad Dalsvinget i Slagelse på et el-løbehjul. Da han opdagede patruljen, kørte han meget hurtigt væk, men det tog ikke patruljen mange minutter, før de havde fået fat i ham. Det viste sig, at han havde hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det drejer sig om en 20-årig mand fra Korsør.
NÆSTVED: 23-årig sigtet for indbrud
I nat mellem klokken 00.29 og 00.34 brød en gerningsmand ind i en virksomhed på Marskvej i Næstved ved at smadre en rude i bygningen. Politiet blev tilkaldt, og gennem en effektiv og hurtig efterforskning fandt en patrulje klokken 01.02 frem til en 23-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for indbrud.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget nedenstående anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Eskilstrup | Tårngade | Torsdag kl. 14.20 – 23.32 | Kontanter |
| Næstved | Åbakken | Onsdag kl. 20.30 – torsdag kl. 12.00 | Værktøj, højtalere, smykker, telefoner mv. |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Faxe | Lindevej | Kl. 11.45 – 12.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 14 | 0 | 50 km/t | - | - |
| Faxe | Strandvejen | Kl. 13.25 – 16.30 | ATK | 270 | 2 | 50 km/t | 64 km/t | - |
| Haslev | Bråbyvej | Kl. 05.51 – 07.46 | ATK | 150 | 8 | 50 km/t | 67 km/t | - |
| Korsør | Mathiensensvej | Kl. 16.38 – 18.39 | ATK | 311 | 5 | 50 km/t | 73 km/t | 1 klip |
| Korsør | Tårnborgvej | Kl. 19.30 – 21.31 | ATK | 300 | 3 | 50 km/t | 60 km/t | - |
| Slagelse | Bildsøvej | Kl. 07.20 – 13.20 | ATK | 357 | 28 | 50 km/t | 90 km/t | 1 klip |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Kl. 13.42 – 20.00 | ATK | 4698 | 104 | 90 km/t | 134 km/t | 5 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
| By | Vej | Tidspunkt | ? | |
| Haslev | Vordingborgvej | Kl. 06.55 – 07.10 | Alle kørte pænt | |
| Væggerløse | Marielyst | Kl. 17.30 – 21.43 | To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Idestrup | Møllevej | Kl. 14.10 | 55-årig mand | Spirituskørsel |
| Lundby | Risbyvej | Kl. 17.20 | 49-årig mand | Spirituskørsel |
| Næstved | Lovvej | Kl. 18.50 | 42-årig mand | Spirituskørsel |
| Stensved | Vordingborgvej | Kl. 14.12 | 30-årig mand | Narkokørsel |
| Fuglebjerg | Næstved Landevej | Kl. 22.10 | 26-årig mand | Narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718