Spring til hovedindhold

Forslag

Bliv politibetjent eller politikadet

– hvis du vil have et spændende og varieret job, hvor du gør en stor forskel og indgår i et unikt fællesskab?

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi holder i den kommende tid informationsmøder om jobbet som politibetjent og politikadet, og møderne skydes i gang tirsdag 10. oktober på politistationerne i Nykøbing F, Slagelse og Næstved. 

 

Lokal interesse

- Vi oplever fortsat stor lokal interesse for politiuddannelserne, efter at politiets grunduddannelse er blevet omlagt til en basisuddannelse på to år og fire måneder (PBU), ligesom politikadet (PKA) på seks måneder er en spændende vej ind i politiet allerede fra man er fyldt 18 år, fortæller sektionsleder Christian Polar Jørgensen, der i øvrigt selv har en baggrund som politibetjent. 

- Politiets uddannelser udvikler den studerende både mentalt og fysisk, og der dannes et godt fundament for fremtiden. Vores uddannelser åbner mange karriereveje, og livet i politiet byder på mange varierende opgaver, muligheder og ikke mindst et stærkt kammeratskab, hvor man ikke står alene, slutter Christian Polar.

 

Informationsmøderne holdes:

 

Tirsdag d. 10. oktober 2023, kl. 19-21, Nykøbing Politistation, Vestergade 15, 
Tirsdag d. 10. oktober 2023, kl. 19-21, Næstved Politistation, Parkvej 50, Næstved
Tirsdag d. 10. oktober 2023, kl. 19-21, Slagelse politistation, Antvorskov alle 133,
Torsdag d. 12. oktober 2023 kl. 19-21, Nakskov Politistation, Nybrogade 5, 4900 Nakskov

På informationsmøderne orienterer vi om politiuddannelserne og de forskellige tiltag, vi tilbyder unge, der ønsker en fremtid i politiet. F.eks. fortæller vores uddannelsesledere om politiets løbeklubber, hvor man træner målrettet til den fysiske optagelsesprøve og møder politifolk, der vil kunne guide en i forhold til karrieren i politiet.

Løbeklubberne har blandt andet bidraget til, at mange af vores nyansatte politibetjente har tilknytning til lokalsamfundet. 

Alle interesserede er velkomne til at deltage.

For mere information kan HR-sektionsleder Christian Polar Jørgensen kontaktes på mail CPJ001@politi.dk, eller tlf. 4138 6313


Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

10. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer ikke kun ofrene for kontaktbedragerier - men også gerningsmændene

Kontaktbedragerier eller bankbudssager, som de også bliver kaldt, har været i næsten eksplosiv stigning de senere år. Men selv om sagerne kan være vanskelige at efterforske, har Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi gode resultater i forhold til at finde frem til bedragerne - og sender i den forbindelse en kraftig advarsel til dem.

9. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Varetægtsfængslet efter fund af formodede opioider

Efter et fund af ulovlige piller blev fire personer i sidste uge fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. De blev alle fire anholdt onsdag ved Tappernøje og er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.

4. juni 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Dom i sag om bl.a. usømmelig omgang med lig

Dom i sag om bl.a. usømmelig omgang med lig