Spring til hovedindhold

Forslag

Droner, blå blink og citronmåner

Lørdag den 23. september fra klokken 10 til 14 slår Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dørene op for alle, der er interesserede i politiet. Det sker på Færgestationsvej 1A i Rødbyhavn, hvor bl.a. udlændingekontrolafdelingen har til huse.

Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 23. september holder åbent hus på politiets område i Rødbyhavn fra klokken 10.00 til 14.00. 

Her vil der være mulighed for at høre om en lang række af politiets arbejdsområder og karriereveje. Der vil være droner i luften, politihunde på græsset, blå blink på patruljevognene, citronmåner på bordene – og meget, meget mere. 

Man kan fx også prøve at tage fingeraftryk, lave gerningsstedsundersøgelser, høre om hvordan det er at være udsendt, tale med politiets uddannelsesvejledere, se hvordan udlændingekontrolafdelingen arbejder, teste sig selv i nogle af politiets fysiske optagelsesprøver, være miniefterforsker for en dag, høre om livet som færdselsbetjent og deltage i konkurrencer.

- Vi glæder os til at byde velkommen til alle, der har lyst til at se, hvad politiarbejdet går ud på. Jeg tror, at mange vil blive overraskede over, hvor bred jobbeskrivelsen egentlig er. Der er en grund til, at vi har rigtig mange 40-års jubilarer, for karrierevejene og udviklingsmulighederne i politiet er mange og spændende. Og som lokal politibetjent har du en unik mulighed for at gøre en forskel for mennesker i det område, du selv er vokset op i, siger politidirektør Lene Frank, der opfordrer til, at man pakker familien og får en hyggelig dag i politiets tegn.


For yderligere oplysninger om dagen kan pressen kontakte kommunikationskonsulent Anne Dorte Hoppe Søe på tlf.: 22763593 eller mail: aso021@hoppesoe.dk
 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

4. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Formodet bedrager fremstilles i grundlovsforhør

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi anholdt tirsdag eftermiddag en mand, som mistænkes for at forsøge at snyde et ældre par i Søllested på Lolland.

18. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fire mænd tiltalt i en af danmarkshistoriens største sager om kontaktbedrageri

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nylig rejst tiltale mod fire mænd i en af de mest omfangsrige kontaktbedragerisager i Danmark.

6. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vær stadig varsom, hvis du skal ud

Vær stadig varsom, hvis du skal ud