Spring til hovedindhold

Forslag

Fire unge anholdt: Sigtet for medvirken til bedrageri

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har torsdag formiddag anholdt fire mænd, der er sigtet for økonomisk it-kriminalitet i form af bedragerier.

Det drejer sig om tre mænd fra Næstved på henholdsvis 18, 18 og 19 år, og en mand fra Taastrup på 19 år. 

Bedragerierne er sket i maj 2019, og løber op i et samlet beløb på mere end 100.000 kroner. 

Det er blandt andet sket ved, at flere ældre kvinder er blevet kontaktet enten pr. telefon eller e-mail, og er blevet lokket til at udlevere deres personlige informationer. F.eks. deres NEMID eller bankoplysninger. Herefter er der hævet betydelige beløb fra deres konti. 

Politiet efterforsker fortsat sagen, og vi forventer, at der vil blive rejst flere sigtelser. Blandt andet for hæleri: 

”Det er politiets opfattelse, at der over en længere periode har været et netværk af unge, der løbende har stillet deres konti til rådighed for kriminelle. Det kan f.eks. være, hvis man har modtaget en form for betaling for, at der er blevet sat et større beløb ind på ens konto, som kort tid efter skulle hæves kontant eller udbetales til en anden konto. Vi opfordrer i så fald de unge til at melde sig selv”, fortæller Carsten Høj Hansen, der er politikommissær og leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet. 

For mere information kontakt: Politikommissær Carsten Høj Hansen, telefon: 6189 6809.    


Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

14. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Udvisning og fængselsstraf til butikstyv

En 38-årig rumænsk kvinde blev tirsdag ved retten i Nykøbing idømt fængsel i 6 måneder og udvisning fra Danmark med et indrejseforbud i 6 år for omfattende og organiserede butikstyverier.

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre mænd og to kvinder anholdt efter en længere efterforskning mod menneskesmugling i prostitutionsmiljøet

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag haft en anholdelsesaktion på Sjælland og øerne. Tre mænd og to kvinder med forbindelse til det thailandske miljø er blevet anholdt i henholdsvis Hvalsø, på Frederiksberg og i Nakskov.

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb