Spring til hovedindhold

Forslag

Nyt udrykningsteam skal sikre endnu bedre håndtering af personer med psykiske lidelser

Bemærk tidspunkt: Pressen er velkommen onsdag den 4. september mellem kl. 11 og 12 på Næstved Politistation, Parkvej 50

Politiet håndterer dagligt mange episoder, hvor borgere med psykiske lidelser er involveret. For at kunne håndtere disse situationer endnu bedre, er der i samarbejde mellem politiet og regionerne nu udviklet et nyt pilotprojekt for regeringens satspuljemidler. 

Det betyder, at man fra i dag kan møde en ny konstellation i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – en patruljebil, der består af to betjente og en sygeplejerske med særlige psykiatriske kompetencer.

- Med det nye udrykningsteam har vi nogle klare visioner om at blive endnu bedre til at løse de hændelser, vi oplever med psykisk uligevægtige personer. Når vi kører sammen med det sundhedsfaglige personale kan vi nemlig udnytte hinandens ressourcer og kompetencer optimalt. Og så er det mit håb, at vi med det nye koncept kan være med til at tingene ikke eskalerer unødigt i nogle af de situationer, der kan opstå med personer med psykiske lidelser, siger politiinspektør Tom Trude fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Neutrale biler

Bilerne, som det nye udrykningsteam kommer til at køre i, vil være helt neutrale at se på. 

- Det kan virke ekstra overvældende, når en i forvejen ustabil person ser en politibil med blink, striber og fuld uniformering. Derfor har vi valgt, at bilerne med det nye udrykningsteam skal være civile. Indvendigt i bilen er der selvfølgelig alt det udstyr, vi har brug for til at udføre vores arbejde, fortæller Tom Trude.

Forsøgsordningen kommer også til at køre i Østjyllands Politi, Fyns Politi og Midt- og Vestsjyllands Politi. Ordningen kommer til at køre frem til 2021 og evalueres løbende.

 

Invitation

Pressen er velkommen til at komme forbi Næstved politistation onsdag mellem klokken 11 og 12. Her vil politiinspektør Tom Trude og ledende oversygeplejerske Mia Hesselberg fra Region Sjælland besvare eventuelle spørgsmål. Det vil også være muligt at se en af de nye biler, som udrykningsteamet kommer til at køre i.
 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

21. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Dødt spædbarn fundet

Dødt spædbarn fundet

20. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

PRESSEMEDDELELSE Fængselsstraf til to mænd i narkosag

En 31-årig mand blev fredag sammen med en 44-årig mand idømt lange fængselsstraffe i Retten i Næstved. De blev dømt for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om overdragelse af narkotika.

20. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

To mænd anholdt i sag om mange stjålne sidespejle på Sjælland

To mænd anholdt i sag om mange stjålne sidespejle på Sjælland