Spring til hovedindhold

Forslag

TV-overvågning i forbindelse med en sikkerhedstrussel

Du kan i særlige tilfælde få politiets tilladelse til at foretage tv-overvågning af offentlige steder, hvis du som fx privatperson, religiøs sammenslutning, privat institution eller forening er udsat for en sikkerhedstrussel.

Det kan fx være en konkret terrortrussel rettet mod religiøse bygninger eller opholdssteder, hvor politiet vurderer, at det er nødvendigt at lave en ekstraordinær tv-overvågning for at imødegå truslen.

 

Derudover skal tv-overvågningen indgå i et samlet koncept. Konceptet skal hjælpe ansøgeren til at kunne iværksætte tiltag, som fx at bringe fysiske personer i sikkerhed, alarmere politiet m.v., i tilfælde af, at sikkerhedstruslen bliver aktuel.

 

For at ansøge skal du kontakte politiets servicecenter på tlf.: 114.

 

Lovgivning

Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning

Lov om ændring af lov om tv-overvågning