Spring til hovedindhold

Forslag

Anmeld erhvervelse af et luft- eller fjedervåben

Anmeld erhvervelse af dit luft- eller fjedervåben. Husk at anmelde erhvervelse inden 8 dage efter du har erhvervet et luft- eller fjedervåben.

Hav følgende parat
 Du skal logge ind med dit MitID.

Oplysninger om sælger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • CVR-nr., hvis du køber af en forhandler

Våbendata:

  • Serienummer (dette kaldes også våbennummer)
  • Våbentype
  • Fabrikat
  • Model
  • Ladesystem
  • Kaliber
  • Pibelængde målt fra pibens munding til enden af patronkammeret
  • Våbnets totallængde målt fra kolben til mundingen
 
Spørgsmål og svar

Alle borgere over 15 år i Danmark har mulighed for at få et MitID. Har du ikke allerede et, kan du derfor bestille det. Du kan bestille MitID via din bank eller på borger.dk.

 

Hvis du ikke har MitID, skal du sende de oplysninger, som vi skal bruge til at behandle din ansøgning, samt kvittering for indbetaling af afgift, som brevpost. Se kontaktoplysninger

Du skal dog være opmærksom på, at det forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, hvis du vælger at ansøge med brevpost. Det skyldes, at brevpost øger risikoen for fejl i ansøgningen, at vi skal bruge længere tid på manuel indtastning af dine data, og at PostNord typisk skal bruge op til fem dage på levering af almindelige breve.

Det er afgiftsfrit at anmelde besiddelse af et luft-/fjedervåben.

 

Når du har indsendt din blanket digitalt, modtager du en kvittering i Digital Post. Hvis vi mangler oplysninger, vil vi kontakte dig ifm. sagsbehandlingen. Når sagsbehandlingen er afsluttet vil du modtage afgørelsen som digital post. Bemærk at du gerne må benytte dit luft-/fjedervåben.

 
 
I perioder med højsæson, ferie og helligdage kan der forekomme længere sagsbehandlingstid.

 

Ved ansøgning om fornyelse af våbentilladelse skal du være opmærksom på, at det tager lige så lang tid at få behandlet en ansøgning om fornyelse som en ansøgning om tilladelse til et nyt våben. Det skyldes, at vi foretager samme grundige vurdering af politiets oplysninger om dig og din ansøgning i øvrigt ud fra gældende lovgivning, som kan have ændret sig, siden du fik din seneste tilladelse.


 

Før du anskaffer dig et luft-/fjedervåben, som skal føres ind over Danmarks grænser, skal du sikre dig, at du lovligt kan erhverve sådan et våben. Det betyder, at du enten skal have et gyldigt jagtegn eller en våbenpåtegning til en skytte- eller jagtforening.

Du skal søge om en tilladelse til at føre våbnet over grænsen og ind i Danmark, dette hedder en indførselstilladelse, og du skal efterfølgende anmelde erhvervelsen af våbnet inden 8 dage, efter du har modtaget våbnet.

 

Du kan få mere information på vores side om våben til og fra udlandet.

En registrering af et luft-/fjedervåben udløber ikke og skal ikke fornyes.

Har du luft-/fjedervåbnet på grundlag af et jagttegn, kan du besidde våbnet, så længe du er jagttegnsberettiget. Er anmeldelsen sket på baggrund af en våbenpåtegning, kan du besidde våbnet, så længe våbenpåtegningen er gyldig.

Uagtet på hvilket grundlag anmeldelsen er sket, kan du lovligt besidde våbnet, såfremt du enten er jagttegnsberettiget eller har våbenpåtegning i en skytte- eller jagtforening.

 

 

Kontakt Tilladelser

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til din ansøgning, kan du kontakte enheden for Tilladelser

Se kontaktoplysninger