Politiet fik den første officielle politihund i 1907, og i 1909 gennemførte man den første politihundeprøve. For at blive patruljehundefører skal man være uddannet politibetjent. Herefter kan man søge en stilling som patruljehundefører. Patruljehundeførere skal gennemgå en række kurser, der videreuddanner dem til at varetage politiopgaver med hund. De bliver udstyret med en hund, som de skal træne fra hvalp. For at holde færdighederne ved lige er hundefører og hund løbende på kurser på Politihundeskolen.
Patruljehundene er inddelt i grupper efter uddannelsesniveau 1-3, hvor 3 er det laveste og 1 er det højeste niveau. Gruppe 3-hunde er godkendt til at søge efter personer, der er mistænkt for en lovovertrædelse, fx en formodet indbrudstyv. Gruppe 2-hunde kan i tillæg anvendes ved humanitære eftersøgninger og opgaver af efterforskningsmæssig karakter, som fx søg på gerningssted m.m. Gruppe 2-hunde er dem, som politiet har flest af, og de kan videreuddannes til at blive nedgravningshunde eller vandsøgshunde. Den sidste gruppe hunde, er gruppe 1-hunde. De kan løse de samme opgaver som gruppe 3- og 2-hundene, men anvendes også i forbindelse med efterforskning i drabssager, sædelighedssager, voldtægtssager og andre alvorlige sager.
Når patruljehunden ikke er på arbejde, er den en familiehund. Det styrker samarbejdet og forholdet imellem hund og fører. Patruljehundene går typisk på pension, når de er otte-ni år.
Patruljehundefører
Udstyr og uniform
1
4