Siden 1986 har politiet brugt sprængstofhunde. Sprængstofhundene er placeret i Østjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Politi, hvorfra andre politikredse kan rekvirere dem efter behov. For at blive sprængstofhundefører skal man være uddannet politibetjent og have arbejdet som patruljehundefører. Herefter deltager man i en række kurser på Politihundeskolen, så man bliver uddannet til at varetage de opgaver, sprængstofhundeførere og sprængstofhunde skal kunne.
Du ser dem sjældent, da de primært sættes ind i forbindelse med ransagninger, assistance til efterforskninger, anmeldelser om bombetrusler og mistænkelige genstande og sikkerhedssøg forud for fx statsbesøg og valgarrangementer.
Sprængstofhundene er trænet til at finde sprængstoffer, afskudte våben, patronhylstre, projektiler og skudhuller. Man kan fx træne hundene til at søge efter krudt ved at gemme patroner, krudtslam og andet sprængstof forskellige steder.
Sprængstofhundene og deres hundeførere bliver også brugt i forbindelse med ransagninger.
Når sprængstofhundene ikke er på arbejde, er de familiehunde hos deres hundeførere. Det styrker samarbejdet og forholdet mellem hundefører og hund. En sprængstofhund går typisk på pension, når den er omkring ti år.
Sprængstofhundefører
Udstyr og uniform
1
4