Spring til hovedindhold

Forslag

Anmeld økonomisk svindel på nettet og digital kriminalitet

Anmeld fx telefon- og sms-svindel, misbrug af kortoplysninger, virksomhedssvindel, investerings- og datingsvindel, digital afpresning, svindel med køb/salg af varer på internettet og ransomware, hacking samt DDoS-angreb.

 

Brug dit MitID, og gem al dokumentation – også efter du har sendt din anmeldelse

Eksempler på hvad du kan anmelde
  • Du har købt, solgt eller byttet en vare eller ydelse, som du ikke har modtaget, eller lejet en bolig, som du ikke kan gøre brug af.
  • Der er overført penge fra din bankkonto (netbank), eller der er foretaget ukendte betalinger med dit betalingskort.
  • Nogen har kontaktet dig med det formål at få dig til at udlevere dit MitID, betalingskortoplysninger eller dine personlige oplysninger.
  • Dit MitID eller andre personlige oplysninger er blevet brugt til at optage forbrugslån, oprette abonnementer eller andet.
  • Der er foretaget ukendte overførsler fra din betalingsapp.
  • Du er blevet lokket til at foretage en investering eller et lån, som viste sig at være falsk.
  • Du har været udsat for bedrageri i forbindelse med indledning af en relation online via datingsites eller sociale medier
  • Nogen har optaget et lån eller købt varer på kredit i dit navn.
  • En ukendt person har kontaktet dig med belastende påstande med henblik på at afpresse dig økonomisk. 
  • Du er blevet hacket, eller nogen uden tilladelse har skaffet sig adgang til dine digitale enheder, fx computer eller mobiltelefon, en streamingtjeneste, fx Netflix, eller en profil på et socialt medie, fx Facebook eller Instagram.
  • Nogen forhindrer dig i at få adgang til et it-system, en hjemmeside eller en spilserver ved at lave et angreb af typen DDoS (Distributed Denial of Service).
  • Der er sket svindel i forbindelse med køb i din webshop.
  • Der er foretaget ukendte overførsler fra en netbank.
  • Der er sket bedrageri i forbindelse med optagelse af forbrugslån eller fakturakøb (afbetaling)
  • Der er sket misbrug af virksomhedens betalingskortoplysninger, eller der er handlet med misbrugte betalingskortoplysninger i din virksomhed.
  • Foreningen eller virksomheden har fået misbrugt sin identitet, eller en kunde har gjort indsigelse mod fx et lån, abonnement e.l.
  • Foreningen eller virksomheden har købt en vare eller ydelse, som ikke er blevet leveret, eller har solgt en vare, som der ikke er modtaget betaling for.
  • Der er sket svindel i forbindelse med e-mail, SMS eller telefonopkald.
  • Foreningens eller virksomhedens it-system er blevet låst eller blokeret (ransomware), og I bliver afpresset til at betale et beløb for at få den låst op.
  • Foreningen eller virksomheden er blevet udsat (eller forsøgt udsat) for et overbelastningsangreb (DDoS-angreb).
  • Nogen har (eller har forsøgt at) udnyttet en sikkerhedssårbarhed i jeres system, som har givet dem uberettiget adgang (hacking).
Du bedes have følgende klar

Du skal bruge dit personlige MitID eller MitID Erhverv, hvis du anmelder på vegne af en virksomhed eller en forening. Hvis du ikke har MitID eller dit MitID er spærret, kan du også anmelde uden længere nede på siden.

Du vil blive bedt om at uploade dokumentation, der vedrører sagen. Det kan fx være bankudtog, betalingskvittering eller korrespondance med gerningspersonen.

Du vil blive bedt om at beskrive sagens omstændigheder. Det er vigtigt, at du giver så mange og fyldestgørende oplysninger som muligt.

Er dit MitID spærret?

Du kan kun anmelde på nedenstående link, hvis dit MitID er blevet spærret, og hvis du kan oplyse tidspunkt og årsag for spærringen. Du kan alternativt få en anden person til at anmelde på dine vegne.

Anmeld uden MitID

Du kan også anmelde ved at ringe 114 eller ved at møde op på en politistation.

Hvad sker der, når jeg har anmeldt?
Kvitteringen vil bl.a. indeholde et journalnummer, som du bedes oplyse, hvis du senere henvender dig om din anmeldelse. 
I politiet bestræber vi os på at behandle din anmeldelse så hurtigt som muligt. Vi modtager imidlertid mange anmeldelser, så vi kan ikke på forhånd sige, hvornår din anmeldelse vil blive behandlet.