Gerningspersonen påstår ofte at have adgang til modtagerens computer og være i besiddelse af browserhistorik og/eller pornografisk materiale optaget med computerens webcam. Gerningspersonen truer med at videresende billederne til alle modtagerens kontakter, hvis forurettede ikke betaler et beløb - ofte i Bitcoins - inden en tidsfrist.
Gerningspersonen kan også have indsat brugernavne og passwords, som du tidligere har benyttet, og vil ofte være fra en tilsyneladende troværdig afsender, fx danske eller europæiske politimyndigheder.
Gerningspersonen kan også have indsat brugernavne og passwords, som du tidligere har benyttet, og vil ofte være fra en tilsyneladende troværdig afsender, fx danske eller europæiske politimyndigheder.
Råd til at undgå afpresning
Gå ikke i dialog med gerningspersonen. Ofte er der tale om masseafpresning, og det er politiets erfaring, at afsenderen hverken er i besiddelse af de påståede billeder eller har hacket sig ind på din computer.
I nogle tilfælde er afsenderfeltet af e-mailen forfalsket og kan fremstå som værende fra en troværdig e-mailadresse ved fx at udskifte et enkelt bogstav eller .dk med .com.
Hvis du genkender det password, som gerningspersonen har angivet i afpresningsmailen, er det vigtigt, at du sørger for at ændre det de steder, du fortsat benytter det. Gerningspersonen er typisk kommet i besiddelse af både mailadresse og password fra datalæk. Sørg for at dine passwords minimum er på 15 tegn, indeholder både store og små bogstaver og tal og tegn.