Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

18. maj 2025 12:09

Status på hændelse med påkørsel ved Mc Donalds i Odense i går: Ingen grund til utryghed

Lørdag omkring 21.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en bil, der havde påkørt Mc Donalds på Fisketorvet 2 i Odense. Fyns Politi var hurtigt på stedet og kunne konstatere, at ingen personer umiddelbart var kommet til skade, men at en person var blevet overfladisk ramt.

Fyns Politi anholdt senere på aftenen en 28-årig mand med relation til hændelsen. Han er løsladt igen efter afhøring.

 

I sidste uge var der en anden voldsom hændelse i det offentlige rum, hvor der opstod et slagsmål i krydset Niels Bohrs Allé og Munkebjergvej i Odense. I den sag er 3 personer varetægtsfængede.

 

Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem de to hændelser, men det er selvfølgelig noget som efterforskningen skal afdække.

 

Ligesom ved hændelsen i Krydset ved Niels Bohrs Allé, er der ved hændelsen på Fisketorvet nogle personer involveret, som Fyns Politi kender fra det kriminelle miljø. Der er dog ikke tale om de samme personer. Om hændelse ved Fisketorvet kan kædes sammen med andre episoder er for tidligt at svare på. Efterforskningen pågår, og Fyns Politi er fortrøstningsfulde i forhold til sagens opklaring.

 

Fyns Politi vil gerne betrygge borgerne i, at der ikke er noget ved hændelsen ved Mc Donalds eller hændelsen ved Niels Bohrs Allé, der tyder på, at man er gået efter at ramme tilfældige borgere. Fyns Politis formodning er, at begge sager er sket som led i interne opgør mellem personer med tilknytning til det kriminelle miljø. Borgerne i Odense skal derfor ikke føle sig utrygge, og de kan som altid få fat i Fyns Politi på 114 eller 112.

 

Fyns Politi melder mere ud, når der er nyt i sagen.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

13. maj 2026

Fyns Politi

65-årig mand dømt for voldtægt, sexvideooptagelser og drugging

En 65-årig mand fra Vordingborg Kommune er ved Retten i Odense idømt 2 år og 6 måneders fængsel for blandt andet voldtægt, forsøg på voldtægt, blufærdighedskrænkelse, uberettiget optagelse af sexvideoer samt besiddelse af euforiserende stoffer.

4. maj 2026

Fyns Politi

Politiet holder øvelse med udrykning på Fyn

Oplever du øget udrykningskørsel tirsdag til torsdag den 5-7. maj 2026, så er der sandsynlighed for, at det blot er en øvelse.

28. april 2026

Fyns Politi

31-årig mand anholdt i forbindelse med skudafgivelse i går aftes i Odense

Fyns Politi har anholdt en 31-årig mand fra Odense Kommune i forbindelse med en anmeldelse om afgivelse af skud på Peter Willemoes Vej i Odense i går aftes kl. 21.31. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense kl. 14.