Spring til hovedindhold

Forslag

Alexander er med til at finde de rette hoveder til politiet

"Jeg føler mig privilegeret over at rekruttere til fremtidens politiopgaver."

Alexander fra rekruttering

Hvem er du, og hvad laver du i politiet?

Jeg er rekrutteringskonsulent i Rigspolitiet, hvor jeg arbejder med at rekruttere civilt personale til hele Rigspolitiet. Min primære opgave er at hjælpe lederne med rekrutteringen fra start til slut, så vi sikrer, at vi får beskrevet stillingen rigtigt og selvfølgelig finder den rette profil til jobbet.

Jeg kommer med en baggrund fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School, hvor jeg er uddannet i Human Resource Management.

 

Hvordan hjælper dine kompetencer politiet på gaden?

Jeg føler mig privilegeret over at kunne anvende min viden til at rekruttere personer, der har de nødvendige kompetencer til at løse nogle af politiets opgaver, og som vil være stolte af at arbejde for en organisation som vores.

 

Hvordan har din vej været ind i politiet?

Min vej ind i politiet begyndte allerede for mange år siden, da jeg under mine studier var meget optaget af de professioner, der er særligt krævende fysisk og mentalt. Jeg interesserede mig derfor meget for sikkerhed, og det er en af grundene til, at jeg arbejder for politiet i dag.

 

Hvornår har du været mest stolt eller glad i dit arbejde?

Ét af de aspekter, som gør mig gladest i mit arbejde, er, når vi får positiv feedback fra vores kandidater, når de har haft en god oplevelse med os. Særligt betyder det noget, hvis feedbacken kommer fra de kandidater, som i første omgang ikke blev valgt.

For mig betyder det meget, når vi formår at vise kandidaten, at vi er en professionel arbejdsplads, hvor værdier som ordentlighed, gennemsigtighed og gensidig respekt kommer til udtryk. En ting er at fortælle om et værdisæt - en anden ting er at vise det.

 

Hvornår begyndte du at overveje at søge job i politiet? Og hvorfor?

Politiet har nok altid været en organisation, som jeg har tænkt, at jeg ville være stolt af at være en del af. Efter mit specialesamarbejde med Kriminalforsorgen og via et bekendtskab fra Rigspolitiet, blev jeg klogere på organisationen som arbejdsplads, og der var flere ansvarsområder, jeg tydeligt kunne se mig selv i.

 

Hvad er det bedste ved at arbejde i politiet?

Der er mange fede ting ved at arbejde i politiet, men noget af det, jeg særligt værdsætter, er det gode sammenhold, vi har i vores team og på tværs af afdelinger, centrer og sektioner. Det er tydeligt, at det er mennesker, der har hjertet det rette sted, og som virkelig ønsker at bidrage til noget større. Det er fedt.

 

Du kan også møde Søren, der kommunikerer for politiet - blandt andet på de sociale medier.

Vil du også bruge dine kompetencer for politiet?

Tjek her, om der er ledige stillinger.

Se ledige stillinger

Se flere ledige stillinger på vores nye jobside

Vi er ved at flytte vores ledige stillinger til en ny side. I en periode vil du derfor kunne finde nogle jobopslag her på siden og andre på job.politi.dk.

Se ledige stillinger på job.politi.dk