Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

23. februar 2024 10:15

Fem bandemedlemmer tiltalt for skuddrab på Christiania

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod fem mænd i alderen 18-28 år for at have planlagt og udført drabet på en 30-årig mand i Pusher Street på Christiania den 26. august 2023. Yderligere fire personer blev såret af skud ved episoden.

Efterforskningen har afdækket, at to af de tiltalte – to 28-årige mænd – den 26. august kl. cirka 19.25 indfandt sig på Christiania. De gik målrettet mod bygningen Stjerneskibet i Pusher Street, hvor den 30-årige mand opholdt sig, og begyndte at skyde.

 

Den 30-årige blev ramt af adskillige skud og dræbt på stedet. Yderligere fire tilfældige gæster blev såret – en af dem var i livsfare. Der blev i alt affyret mindst 23 skud.

 

Det er Københavns Politis vurdering, at alle fem tiltalte deltog i den detaljerede planlægning af drabet, herunder at skaffe gerningsvåbnene, planlægge flugten fra stedet og skaffe sig af med våbnene og det tøj, der blev brugt ved skudepisoden.

 

”Tiltalen mod de fem mænd er resultatet af en grundig og målrettet efterforskning, hvor Københavns Politis efterforskere minutiøst har kortlagt forløbet før, under og efter drabet. Der er indsamlet en ekstremt stor mængde videoovervågning og øvrige beviser,” siger anklager Alexander Scheel.

 

En af de tiltalte blev anholdt på voldanlægget ved Christiania kort efter drabet, mens tre andre blev anholdt i de følgende måneder. Dem femte – 28-årige Entesham Younis, som er en af de to mænd, der er tiltalt for at have affyret skuddene – er fortsat efterlyst.

 

Det er Københavns Politis vurdering, at drabet skete som led i en konflikt mellem to rivaliserende rocker-/bandegrupperinger. Derfor er der nedlagt påstand om, at straffene skærpes i medfør af straffelovens § 81 a, som betyder, at fængselsstraffe i sager om bandekriminalitet kan fordobles.

 

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at to af de tiltalte frakendes dansk statsborgerskab og udvises for bestandig, samt at en tredje tiltalt udvises for bestandig.

 

Til medier: Der vil kunne gives aktindsigt i anklageskriftet fra torsdag den 29. februar. For yderligere informationer, kontakt anklager Alexander Scheel på telefon 2917 9352.

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

24. september 2026

Københavns Politi

Mand tiltalt for vold under storskærmsarrangement på Islands Brygge

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har tiltalt en 31-årig mand for vold begået den 30. juni på Islands Brygge. Her blev en 32-årig svensk statsborger udsat for et knytnæveslag og afgik efterfølgende ved døden.

21. september 2026

Københavns Politi

Efterlyser mand mistænkt for kriminel handling i Vanløse

***OPDATERET DEN 24/9-26*** Den efterlyste mand har meldt sig selv, og vi har derfor fjernet billede og signalement fra teksten. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billedet, til at slette eller anonymisere det. Københavns Politi deler nu billedet af en mand, som er mistænkt for at have begået en forbrydelse, der fandt sted i Vanløse den 5. juni 2026.

14. september 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og Amager

Fra den 16. september kl. 23.59 til den 20. september kl. 23.59 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over størstedelen af København og Amager. Restriktionszonen er indført i forbindelse med, at NATOs Militærkomité afholder konference i København den 18.-19. september.