Det er en søndag i marts 2024 og solen skinner over Politigården og oplyser facaden – det er en af de dage i København, hvor sommerens komme igen anes ude i horisonten og københavnerne fylder alle dele af gadebilledet i jagten på de stråler, vinteren næsten helt har fjernet erindringen om. Kun omgivelserne som biler og vejskilte foran Politigården afslører, at årstallet er 2024 og ikke 1924, hvor den store kolos blev indviet den 30. marts.
Fra gaden virker Politigården lettere brysk og lukket sådan en stilfærdig søndag, og der er da også roligt på mange af gårdens gange. Men i det gamle kvindefængsel, øverst oppe i Politigårdens inderste, er der rig aktivitet. Døgnet rundt, 365 dage om året. Her holder Københavns Politis vagtcentral til, og her sørger eftermiddagens hold for at passe på borgerne i Dragør, Tårnby, Frederiksberg og København – de fire kommuner som tilsammen udgør Københavns politikreds.
Her besvares opkald til Københavns Politi til 1-1-2, patruljerne disponeres og sendes til de steder, der er behov for dem, og på utallige skærme vises kort over byerne, den aktuelle placering af dagens patruljer og de anmeldelser, som løbende kommer ind. Lidt længere henne på Politigården i Servicecenteret sidder dem, der modtager opkaldene til 1-1-4. Der ikke plads til alle samme sted.
Her var der i ’gamle dage’ kvindefængsel. I dag huser lokalerne på 4. sal vagtcentralen, hvor bl.a. 1-1-2-opkald til Københavns Politi bliver besvaret. Det gamle herrefængsel findes stadig andetsteds på Politigården og benyttes i dag af Kriminalforsorgen.
I vagtcentralen lyder en jævn symfoni af ringetoner og sagte stemmer, der taler i telefon med borgere og i radio med patruljerne på gaden. Stemningen er afslappet, men koncentreret. Der er roligt lige nu, men alle ved, at det kan ændre sig på et øjeblik, når næste telefon bliver taget.
En politiassistent taler med omsorg i stemmen en ustabil borger til ro, mens en anden betrygger en butiksansat om, at en patrulje er på vej for at håndtere den person, de netop har taget i at stjæle i et supermarked. Samtidig kalder indsatslederne løbende ind og opdaterer om de demonstrationer, der er undervejs flere steder i byen – og det optog af 1.500 opstemte irsk-sindede, som fejrer en grøn helligdag med godt med gode øl.
”Lige pt. er der fred og ro i hovedstaden, og det har der sådan set været i det forgangne døgn,” siger vagtchef Michael Andersen, da han briefer dagens vagthavende kolleger via videolink til fire af Københavns Politis i dag i alt 14 lokationer. Københavns Politi har altid været spredt ud over byen, og er det stadig. Men Politigården er i dag i endnu højere grad hjertet af Københavns Politi end for 100 år siden, da teknologien var en helt andet – selvom målet var det samme. Tillid og nærhed til borgerne.
”Elskværdig er Politigaarden ikke. En smuk Opgave for Politiet at gøre den populær”
Bygningen havde været mange år undervejs, da politidirektør Dybdal endelig officielt kunne indvie Københavns Politigård den 30. marts 1924 foran byens betjente og de særligt indbudte fra bl.a. kommunen, justitsministeriet og pressen. Flere repræsentanter for den sidstnævnte statsmagt fældede dog med det samme en hård dom over byens nye vartegn:
”Københavnerne ved, at Politigaarden udvendigt er et af de grimmeste Huse, der findes i Byen. I Gaar fik man at se, at det ikke er meget kønnere indvendig, og at man forstaar, at der ikke var ligefrem slagsmål om Æren eller Ansvaret, om man vil,” skrev Aftenbladet i sin reportage fra indvielsen.
Læs hele artiklen i Aftenbladet her.
I Berlingske – hvis titel dengang også indeholdt ’politiske og Avertissements Tidende’ – lød det sådan her:
”Derimod ser man ikke paa denne Bygning, at Politiet og Borgerne er kommet hverandre nærmere, tværtimod. Snarere har man det Indtryk, at en stor Samfundsfunktion isolerer sig i sin faste Borg, hvorfra den skuer ud over Byen.
Elskværdig er Politigaarden ikke. En smuk Opgave for Politiet at gøre den populær.”
Læs hele artiklen her.
Det havde taget syv år at bygge Politigården, hovedarkitekten, Hack Kampmann, var død undervejs og nu var bygningen nået at blive håbløst umoderne.
Politigården er tegnet af professor i arkitektur Hack Kampmann, der bl.a. også har tegnet udvidelsen af Glyptoteket fra 1906, Aarhus Teater og Viborg Katedralskole. Kampmann døde i 1920, hvorefter byggeriet af Politigården blev overtaget af hans sønner Christian og Hans Jørgen og kollegaen Aage Rafn.
Ikke alle var dog utilfredse. I det socialdemokratiske aftenblad ’Klokken 5’ sluttede de deres artikel med overskriften ’Er Politigaarden et mesterværk?’ med følgende forudsigelse:
”Naar der er gaaet 20 Aar, er det maaske muligt, at Københavnerne har faaet Øjet op for de Skønhedsværdier, som ogsaa Politigaarden rummer.”
Læs hele artiklen her. Se også Social Demokratens dækning her og reportagen i København her.
Politigården står stadig på mange måder, som den dag for 100 år siden, da den blev indviet. Både elsket og hadet af såvel dem, der har sin gang inden for og uden for murene. Det er ofte sagt om bygningen, at den minder om en betjent: Til tider streng og lidt brysk udadtil – men blød og venlig inde bag facaden.
Yngstemand fik vækketjansen
Både verden og København så markant anderledes ud, da Politigården blev indviet for 100 år siden. Dengang var organiseringen af politiet f.eks. en helt anden, end den vi kender i dag. Dansk politi var f.eks. inddelt i mindre kredse, som de seneste 100 år ad flere omgange er blevet færre – senest ved den store politireform i 2007.
---
LYT TIL POLTIGÅRDENS HISTORIE
For at markere mærkedagen udgiver Politimuseet en podcastserie i fire afsnit med nedslag i Politigårdens historie gennem de seneste 100 år. Fra de første år med interne kampe, til Politigården anno 2024 som landets største operations- og krisestyringscenter. Om hvordan nogle af politiets opgaver forsvandt, mens helt nye opstod – og om de fem mest dramatiske år i Politigårdens historie under besættelsen, hvor store dilemmaer og begivenheder udspillede sig i hovedkvarteret.
1. “Kampen mellem 1. og 2. sal - politiets første år på gården” med leder af Politimuseet, Frederik Strand.
2. “Besættelsen på Politigården” med historiker ved Politimuseet Anders Lundager.
3. “Fra pornobibliotek til narkokriminalitet” med leder af Politimuseet Frederik Strand.
4. “100 år og stadig operativ” med ledende politiinspektør Peter Dahl.
Lyt til alle fire afsnit her.
---
I 1924 sad der mange vagthavende rundt på stationer flere steder i byen – det gør der for resten stadig, men det samlede overblik er på Politigården – da langt de færreste af byens borgere dengang ejede telefon til at ringe efter hjælp.
I dag er der et sindrigt bagvagtssystem, så det løbende beredskab hurtigt kan suppleres, hvis der er behov for, at ekstra kræfter byder til med input og erfaring eller bliver kaldt ind. Og hvis en uvarslet hændelse sker et sted i kredsen, er det ofte ikke engang nødvendigt at ringe folk ind, de kommer af sig selv, når de ser det på telefonen eller tv.
Der var et livligt leben på Politigården i de tidlige år, hvor de højtstående politifolk boede med deres familier på gården - billedet er fra Politidirektørens hjem på gården - dog uvist hvilket år, det er taget. Taget har endda huset en legeplads i de tidlige år. Der var også både fængsel og dommervagt og et væld af borgere, som havde ærinder hos de forskellige politiafdelinger. I dag er Dommervagten rykket i Københavns Byret og sikkerhedssituationen har desværre lukket den offentlige adgang.
I 1924 sendte man i stedet yngstemanden ned af gangen for at banke på døren i enten de fine gemakker, hvor politidirektøren boede med sin familie i en otte værelser stor lejlighed, eller på dørene i den anden ende af Politigårdens længste gang, hvor betjente under uddannelse blev huset på delte værelser. Boligerne er for længst erstattet af kontorer, som pt. huser Operativ Specialafdeling, som står for indsatsen mod narkotika og den organiserede hashhandel i Pusher Street.
Omkring 650 personer har i dag arbejdsplads på Politigården. De dækker en lang række forskellige opgaver, der alle er væsentlige for at holde hjulene i gang i Københavns Politi.
Klart de fleste er polititjenestemænd, og som tidligere nævnt er vagtcentralen bemandet døgnet rundt, året rundt. Beredskabsenheden planlægger også såvel den daglige indsats som de helt store begivenheder som f.eks. tronskifte eller store fodboldkampe fra kontorerne på gården – ligesom der bliver rykket ind i KSN-rummet, hvis den helt store ballon går op.
Maurisk og italiensk inspiration
I 1995 blev Politigården fredet, og det er bl.a. fredningen, der gør, at når man i dag træder ind af Politigårdens imponerende indgangsparti og går op ad trappen mod den runde gård, er det kun en gitterport med alarm og en informationsstander med regler for færdsel i bygningen, som afslører, at kalenderen ikke skriver 1924.
Fredningen giver dog også i ny og næ lidt grå politi-hår, når den operative virkelighed anno 2024 skal tilpasses til et 100 år gammelt og lettere kringlet byggeri.
---
DERFOR SER POLITIGÅRDEN UD SOM DEN GØR
Rysensteenkvarteret var dengang råt og var bl.a. domineret af en stor tømmergrav ved havnefronten.
I 1898 blev der lavet en ny byplan for området, som skulle give liv til kvarteret gennem mange diagonalgader. Kritikere anførte, at det ville skabe for kantede og spidse bygninger. Men arkitekten bag planen, stadsingeniør Charles Ambt, afskrev kritikken med ordene: ”Jeg har jævnligt talt med Arkitekter herom, og hos dem, der er deres Kald Voxne har jeg som Regel altid hørt Tillid til, at denne Omstændighed ingenlunde er en Hindring for at give god Bebyggelse, men at den tværtimod frembyder mange Muligheder for nye Løsninger, saavel af Grundplan som Facader.”
Politigårdens form blev derfor tilpasset til de skæve gader, som blev udlagt i området.
---
Politigårdens runde gård er inspireret af det mauriske palads Alhambra i den spanske by Granada og det ikoniske Pantheon i Rom. Gården er så velkendt, at nye besøgende ofte udbryder ’ah, ja den kender jeg jo’, når de for første gang træder inden for. Mangen en kriminalserie er optaget her, og det er da heller ikke usædvanligt at møde de fiktive efterforskere på vej henover den runde gård i færd med at løse forfatternes kriminalgåder, når bygningens rigtige ansatte er på vej hjem efter endt vagt.
Læs her en gennemgang af Politigårdens arkitektur og bygningens forskellige dele.
---
FLERE DETALJER OM POLITIGÅRDEN
Bygningen er bygget på en gammel tømmergrav, og fundamentet står derfor på 3.816 jernbetonpæle, der er 3,5 meter lange, og er opført mellem 1919 og 1924.
Københavns Kommune betalte regningen, som endte på 11,32 mio. kr. Dengang det dyreste offentlige byggeri til dato og 15 procent over budget.
---
Forgængerne følger med
På et af de mest særprægede og spektakulære kontorer på Politigården sidder politidirektør Anne Tønnes ved sit skrivebord, mens hendes 31 forgængere fra væggene kan følge med i arbejdets gang.
Fra den første, Klavs Rasch, som blev udnævnt i 1682, over Theodor Dybdal, som i 1924 var direktør, da politiet flyttede ind på gården, til den første kvindelige politidirektør, Hanne Bech Hansen, og den nuværende Rigspolitichef, Thorkild Fogde, som i 2017 overlod kontoret til den nuværende ’PD’, som Anne Tønnes kaldes i folkemunde af de omtrent 3.300 ansatte i Københavns Politi.
Se flere 'før og efter'-fotos fra Politigården her: Kan du se forskel? Se fotos fra Politigården før og nu.
Anne Tønnes selv føler sig ikke overvåget, men beskriver det i stedet som at gå på arbejde hver dag med ’historiens vingesus’ som helt bogstavelig følgesvend. Det er da også forgængere, der på mange måder har arbejdet for nøjagtig det samme, som hun og Københavns Politi gør hver dag:
”Det er lidt sjovt at læse om Theodor Dybdals tale ved indvielsen af Politigården for 100 år siden, hvor han lagde vægt på det gode forhold mellem politi og borgerne og sagde, at politiet intet hellere vil end vinde borgernes tillid. Selvom politiet i den grad har udviklet sig det seneste århundrede – ligesom resten af samfundet også har – har vi samme mål i dag. Tillid mellem borgere og politi og tryghed og sikkerhed for os alle.”
Besøg Politigården i dag
I dag er det desværre ikke muligt at besøge Politigården uden et ærinde. Terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i 2015 fik nemlig vidtrækkende konsekvenser for mange dele af det danske samfund – herunder også adgangen til Politigården, hvor der i dag af sikkerhedshensyn ikke længere er åbent for offentligheden. Heller ikke under begivenheder som kulturnat eller som tidligere, hvor der årligt blev holdt danseteater i den runde gård.
Der findes dog en enkelt mulighed for alligevel at komme inden for murene – gennem Politimuseets rundvisninger, hvor nuværende og pensionerede politifolk viser rundt og beretter om gårdens nu mere end 100 års historie. Læs mere her.
KILDER BL.A.:
Det Kongelige Biblioteks historiske avisarkiv: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
Københavns Politigård 1924 – 1999, Arkitekturforum, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1997.
Claus Buhr og Bjarke Ørsted: Gården – Politigården i København, Gyldendal 2008.
Carl Aage Redlich, I lovens navn – Københavns Politi gennem tiderne, Politihistorisk Selskab, 1982.