Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

7. oktober 2020 13:05

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 5. oktober til onsdag den 7. oktober 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 5. oktober kl. 7 til onsdag den 7. oktober kl. 7.

Efterlyser mistænkt røver i Glostrup

(opdatering 081020: Mistænkte har meldt sig selv og derfor er foto og signalement taget ned)

  

 

Sigtet for at køre uden førerret i Albertslund

Tirsdag den 6. oktober kl. 21.55 blev en bil rutinemæssigt bragt til standsning på Roskildevej i Albertslund. Det viste sig, at føreren af bilen, en 20-årig mand, ikke havde kørerkort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret, hvilket han erkendte over for patruljen.

 

Anholdt for narkokørsel i Albertslund

Onsdag den 7. oktober kl. 00.33 standsede en patrulje rutinemæssigt en bil ved Vognporten i Albertslund. Føreren af bilen, en 22-årig mand, blev skønnet påvirket. Efter en narkometertest blev han anholdt og sigtet for narkokørsel og kørt til Politigården i Albertslund for blodprøve. Den 22-årige nægtede forholdet. 

 

Færdselsuheld i Ballerup

Mandag den 5. oktober kl. 15.13 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Mileparken i Ballerup. Part 3 holdt stille, da han skulle foretage et venstresving. Part 2 holdt stille bag part 3. Part 1 kom kørende og påkørte part 2 bagfra, som så ramte ind i part 3. Der skete ingen personskade ved uheldet. 

 

Indbrud i villa i Brøndby

Mandag den 5. oktober blev et indbrud i en villa på Hørmarksvej anmeldt. Indbruddet var sket i tidsrummet mellem fredag den 2. oktober kl. 15 og mandag den 5. oktober kl. 11.40. Der var bl.a. stjålet elektronisk udstyr. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Indbrud i villa i Høje-Taastrup

Mandag den 5. oktober blev det anmeldt, at der i tidsrummet mellem fredag den 2. oktober kl. 9 og mandag den 5. oktober kl. 12.00 havde været indbrud i en villa på Brandvænget. . Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Ung mand anholdt for afbrænding af gerningskøretøj i drabssag

Tirsdag den 6. oktober anholdte Københavns Vestegns Politi en 19-årige mand i drabssagen fra Søborg den 21. august. Den unge mand er mistænkt for at have sat ild på den bil, som politiet vurderer, blev brugt af gerningsmændene efter skuddrab på en 27-årig mand på Gyngemose Parkvej. Den 19-årige mand er blevet fremstillet i retten her til formiddag og er blevet fængslet frem til den 28.10. 

 

Butikstyveri i Albertslund

Mandag den 5. oktober kl 1702 blev en af vores patruljevogne sendt til et supermarked på Egelundsvej i Albertslund. Her havde en butiksdetektiv tilbageholdt en 49-årig østeuropæisk mand, som var mistænkt for at have stjålet kød og øl. Manden erkendte sagen over for politipatruljen og han blev sigtet for butikstyveri.

 

Indbrud i tankstation i Hvidovre

Onsdag den 7. oktober kl 01:24 modtog vi anmeldelse om at en tankstation på Stamholmen i Hvidovre. Patruljen der blev sendt til stedet kunne konstatere at to mænd havde været inde forretningen, men angiveligt ikke stjålet noget. På baggrund af overvågningsvideo var der billeder af indbrudstyvene. De beskrives som:
A: Mand, 175-185cm, 18-30år, mellemøstlig af udseende, almindelig af kropsbygning, sort kort hår, iført sort corona maske, skaljakke med hvid hætte og hvide skuldre og sort på arme og mave, mørke handsker, cowboy bukser og sko med hvid sål. Medbragt koben, 
B: Mand, 175-185cm, 18-30år, kraftig af kropsbygning, mellemøstlig af udseende, sort kort hår, iført sort trøje/sweater med guld skrift på brystet, mørke handsker, grå joggingbukser.
Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner 
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.