Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

10. december 2024 15:34

Beslag af ulovligt fyrværkeri

Politiet har beslaglagt stort lager af ulovligt fyrværkeri ved Måløv

Blå blink på patruljevogn

Foto: Peter T. Staggemeier

Københavns Vestegns Politi har efter en målrettet efterforskning beslaglagt en stor mængde ulovligt fyrværkeri. På et lager uden for Måløv har politiet fundet omkring 5-600 krysantemumbomber, ca. 10.000 kanonslag og en betydelig mængde almindeligt konsumfyrværkeri, der var tiltænkt ulovligt salg. Ransagningen gik i gang i går og politiet er fortsat på adressen.

 

En 32-årig mand fra Måløv er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen.

 

De foreløbige tekniske undersøgelser tyder på, at det ulovlige fyrværkeri samlet indeholder en netto eksplosivstofmængde (NEM) på ikke under 1500 kg rent krudt.

 

“Der er tale om et ganske stort beslag af ulovligt fyrværkeri. Vi har meget stort fokus på dette område i disse uger, og denne sag giver anledning til endnu engang at opfordre alle til at tage fyrværkerireglerne alvorligt og ikke købe ulovligt fyrværkeri” siger vicepolitiinspektør Brian Toftemann.

 

Politiet har som beskrevet stort fokus på ulovligt fyrværkeri lige nu:

Læs mere her: 

 

I disse uger besøger Københavns Vestegns Politi og brandvæsenet skoler for at tale om faren ved fyrværkeriskader.

Læs mere her: 

 

Yderligere info

NEM (Netto Eksplosivstof Mængde): Den faktiske krudtmængde i fyrværkeriet. Fx svarer 5 kg NEM til 5 kg rent krudt.

 

Konsumfyrværkeri: Fyrværkeri, der er beregnet til anvendelse af almindelige forbrugere.

 

Ulovligt fyrværkeri: Fyrværkeri, der er i strid med:

1. Lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

2. Bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

3. Bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

 


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre