Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

23. november 2022 15:51

Et års fængsel for fodboldvold

En ung mand skal et år i fængsel for at kaste en brosten mod politiet og for grov forstyrrelse af ro og orden før en fodboldkamp på Brøndby Stadion i oktober sidste år.

Retten i Glostrup, Københavns Vestegns Politi

Klokken 12 før en fodboldkamp mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion den 24. oktober 2021 angreb en større aggressiv og truende fangruppering politiet med kasteskyts og fyrværkeri på Glentemosen.

En efterforskning af hændelsen identificerede efterfølgende en af deltagerne i urolighederne, en 20-årig mand fra Køge, som mistænkt for at kaste en brosten mod en hundefører og en tjenestehund. 

Retten i Glostrup fandt i dag den 20-årige skyldig i at angribe politiet med en brosten, forsøg på grov vold, for grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted og for at være maskeret:

”Fordi tiltalte før var dømt for fodboldrelaterede straffelovsovertrædelser lagde anklagemyndigheden op til en skærpet straf, og det fulgte retten,” siger anklagerfuldmægtig Mette Thorsen.

Retten skærpede således straffen med et års ubetinget fængsel, fordi dømte tidligere var dømt for grov forstyrrelse af den offentlige orden ved et fodboldstævne og for at røve en fodboldtrøje fra en fodboldfan.

Dømte nægter og har taget betænkningstid i forhold til eventuel anke.
 

Straffeloven

§ 119 b. Den, der med genstande angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.
 
§ 134 a. Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
 
§ 134 b. Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

 

Relateret omtale

Flere sammenstød mellem fangrupperinger efter fodboldkamp (24-10-2021)

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.