Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

8. januar 2021 13:57

Fangeflugt skal nu for retten

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har nu indbragt straffesagen mod en 49-årig mand, som flygtede fra Anstalten ved Herstedvester den 20. oktober 2020, for Retten i Glostrup. Den flygtende afsoner blev anholdt kort efter.

Retten i Glostrup, Københavns Vestegns Politi

Den 49-årige mand blev kort efter flugten anholdt af Københavns Vestegns Politi på Nyvej i Albertslund – ikke langt fra fængslet i Herstedvester – og af sikkerhedsmæssige årsager bevogtet af en stor politistyrke i nogen tid, fordi han var iført et bombe-lignende bælte.

Anklagemyndigheden har med en retsmødebegæring (tilståelsessag) indbragt seks forhold efter straffeloven for Retten i Glostrup: 

Forhold 1: Fangeflugt (§124, stk. 1)

Forhold 2 og 3: Trusler og ulovlig tvang mod to ansatte i fængslet (§119, stk. 1 og §260, stk. 1, nr. 1), der blandt andet blev truet med en bombe (attrap) og tvunget til at lukke ham ud af fængslet

Forhold 4: Trusler mod yderligere to ansatte i fængslet (§119, stk. 1), som han truede med at skyde (attrap) på Nyvej

Forhold 5: Trusler på livet og forsøg på ulovlig tvang (§266 og §260, stk. 1, nr. 1) mod føreren af en bil, som han forsøgte at true til at køre væk – hvilket blev forhindret af politiet

Forhold 6: Trusler mod tre politibetjente (§119, stk. 1) med bombebælte (attrap) ved anholdelsen.  

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der blandt andet sker konfiskation af en pistol, sprængstof og et bælte med sprængstof – alt attrap.

Der er endnu ikke fastsat et tidspunkt for retsmødet. 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

4. december 2025

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser en mand og trafikanter efter trafikulykke i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi vil gerne i kontakt med en mand, som var sammen med den kvinde, der omkom onsdag morgen, kort før hun blev påkørt på Avedøre Havnevej – samt alle andre, der færdedes på stedet mellem kl. 03.10 og 03.30.

21. november 2025

Københavns Vestegns Politi

Politi og brandvæsen rykker ud på skoler med råd om fyrværkeri

Briller og afstand: Oplæg fra politi- og brandfolk på de vestegnske skoler skal få børn og unge til at passe på sig selv og andre, når nytåret nærmer sig.

21. november 2025

Københavns Vestegns Politi

Sådan undgår du at blive offer for svindlere og tyve

Hvordan håndterer du falske bankfolk, svindlere på internettet og undgår juleindbrud? Nu rykker lokalpolitiet ud til et centralt sted nær dig – tungt bevæbnet med skarpe tips til, hvordan du beskytter dig selv, dine penge og dit hjem.