Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

17. december 2024 14:23

Grov kriminalitet medførte udvisning for altid

En 36-årig mand fra Somalia er idømt fem års fængsel og udvist for bestandigt for voldtægt og forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod to forskellige kvinder. Han blev desuden dømt for vold, grov vold, tyverier og et røveri mod tilfældige personer og butikker i København i 2023.

Retslogo Glostrup

Den 36-årige blev anholdt efter et voldtægtsforsøg i Bagsværd og varetægtsfængslet i februar. Han kunne desuden forbindes med en række andre grove personfarlige forbrydelser – blandt andet en fuldbyrdet voldtægt og en stribe overfald og berigelser mod vilkårlige personer og forretninger, som der efterfølgende blev rejst tiltale for.  

Ved domsafsigelsen lagde retten blandt andet vægt på forholdenes grove karakter, og at den tiltalte tidligere var straffet for personfarlig kriminalitet. Udover fem års ubetinget fængsel udviste retten ham af Danmark for bestandigt: 

”Dommen viser, at selvom man har boet i Danmark langt det meste af sit liv og har en større tilknytning til Danmark end oprindelseslandet, kan kriminaliteten være så grov, at der alligevel er grundlag for udvisning,” siger senioranklager Bjarke Enevoldsen.

Dømte ankede til frifindelse. Han er fortsat fængslet efter dom.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

27. april 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet hædrer stalkingindsats Vi hjælper gerningspersonerne

Politidirektørens Pris 2025 går til Dansk Stalking Center for at hjælpe stalkingudøvere med at stoppe. For når en stalker stopper, stopper forfølgelserne.

11. april 2026

Københavns Vestegns Politi

Undersøgelse af dødsfald overgivet til DUP

Undersøgelse af dødsfald overgivet til DUP.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.