Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

17. januar 2020 09:05

Poltiet søger fortsat vidner ifm hasarderet kørsel i Herlev

Siden Københavns Vestegns Politi tirsdag den 7. januar foretog anholdelse af to personer for hasarderet kørsel i Herlev, har politiet efterforsket sagen og søger fortsat vidner.

Patruljebil, Københavns Vestegns Politi

Sagen begyndte tirsdag i sidste uge kl ca. 18.38, da politifolk forsøgte at bringe en bil til standsning ud for Stationsalleen 7 i Herlev. Men i stedet for at stoppe, speedede bilisten op og kørte hasarderet fra stedet. I den forbindelse blev en politimand ramt overfladisk af bilen og politimandens kollega vurderede at det var nødvendigt af afgive varselsskud. Da billisten fortsatte hasarderet ad Herlev Hovedgade, måtte flere fodgængere springe for livet og en person blev ramt overfladisk af bilen. Kort efter fandt politiet bilen og to personer blev anholdt.

”Vi har talt med mange i denne sag, men vi søger forsat personer, der var tæt på at blive ramt af billisten, ligesom vi også gerne vil i kontakt med øvrige vidner, siger politikommissær Andreas Mollerup. 

 

23-årig mand fængslet

Både fodgængeren og politimanden blev efterfølgende tjekket på skadestuen, men havde alene pådraget sig knubs.

I forbindelse med sagen er en 23-årig mand blevet varetægtsfængslet. Han er blandet andet mistænkt for grov vold, for vold med politiet og for at bringe andres liv i fare.

 

Har du informationer i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.

 

Pressekontakt:

Politikommissær Andreas Mollerup - 61227503

Tidligere pressemeddelelse i sagen:

https://politi.dk/koebenhavns-vestegns-politi/nyhedsliste/politiets-varselsskud-i-herlev/2020/01/07

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.