Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

7. februar 2022 12:29

Voldtægtsmand dømt til anbringelse

Et nævningeting ved Retten i Glostrup har kendt en 35-årig mand skyldig i forsøg på voldtægt og dømt ham til anbringelse på et psykiatrisk behandlingssted. Han blev anholdt umiddelbart efter gerningen med hjælp fra gode borgere.

Retten i Glostrup, Københavns Vestegns Politi

Nævningetinget dømte den 35-årige mand skyldig i forsøg på at tiltvinge sig samleje med en ung kvinde på Kanalens Kvarter i Albertslund tirsdag den 2. marts sidste år kl. 13.35. 

Gerningen blev imidlertid afværget, da to gode borgere kom kvinden til hjælp og siden hjalp politiet med at lokalisere gerningsmanden. Den 35-årige blev anholdt kort efter i en lejlighed i nærheden og varetægtsfængslet dagen efter i surrogat på en psykiatrisk institution.  

Retten idømte ham en såkaldt anbringelsesdom uden længstetid, hvilket medfører, at han på ubestemt tid skal anbringes på et psykiatrisk behandlingssted, indtil en læge og en dommer vurderer, han kan udskrives.

”Der skal lyde en stor ros herfra til de to forbipasserende for at råbe op og bistå politiet, så han kunne pågribes hurtigt,” siger senioranklager Rasmus Kim Petersen, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi. 

Dømte har taget betænkningstid med hensyn til anke.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.

15. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved Brøndby-FCK kamp

Københavns Vestegns Politi indfører visitationszone i forbindelse med søndagens fodboldkamp mellem Brøndby IF og FCK.